Bg. 3.36

अर्जुन उवाच
अथ केन प्रयुक्तोऽयं पापं चरति पूरुषः ।
अनिच्छन्नपि वार्ष्णेय बलादिव नियोजितः ॥ ३६ ॥
arjuna uvāca
atha kena prayukto ’yaṁ
pāpaṁ carati pūruṣaḥ
anicchann api vārṣṇeya
balād iva niyojitaḥ

Synonyms

arjunaḥ uvācaArjuna sagde; atha; kenaaf hvad; prayuktaḥtilskyndet; ayamdette; pāpamsynd; caratibegår; pūruṣaḥmenneske; anicchanuden at ønske det; apiselv; vārṣṇeyaO Vṛṣnis efterkommer; balātmed tvang; ivasom om; niyojitaḥbeskæftiget.

Translation

Arjuna sagde: O Vṛṣṇis efterkommer, hvad er det, der driver én til syndige handlinger selv mod ens vilje, som om man var tvunget til at handle?

Purport

FORKLARING: Det levende væsen er som en uadskillelig del af den Højeste oprindelig åndeligt, rent og fri for enhver materiel forurening. Det ligger derfor ikke i dets natur at være underlagt den materielle verdens synder. Men i kontakt med den materielle natur handler man uden tøven på mange syndige måder, somme tider selv mod sin egen vilje. Arjunas spørgsmål til Kṛṣṇa om de levende væseners forvrængede natur er som sådan meget forståeligt. Selv om det levende væsen ikke altid ønsker at handle syndigt, bliver han alligevel tvunget til det. Det er imidlertid ikke Oversjælen, der ansporer os til syndige handlinger. Det skyldes en anden årsag, som det vil blive forklaret af Herren i næste vers.