Bg. 2.51
Tekst
phalaṁ tyaktvā manīṣiṇaḥ
janma-bandha-vinirmuktāḥ
padaṁ gacchanty anāmayam
Synonyms
karma-jam — på grund af frugtstræbende handlinger; buddhi-yuktāḥ — engageret i hengiven tjeneste; hi — sandelig; phalam — resultater; tyaktvā — idet de opgiver; manīṣiṇaḥ — store vismænd eller hengivne; janma-bandha — fra dødens og fødslens trældom; vinirmuktāḥ — befriede; padam — stadiet; gacchanti — de når; anāmayam — der er uden lidelser.
Translation
Ved således at engagere sig i Herrens hengivne tjeneste befrier store vismænd eller hengivne sig fra resultaterne af deres arbejde i den materielle verden. På denne måde hæver de sig over kredsløbet af fødsel og død og opnår stadiet hinsides alle lidelser [ved at vende tilbage til Guddommen].
Purport
FORKLARING: De befriede levende væsener har hjemme på det sted, hvor der overhovedet ikke findes materielle lidelser. Ifølge Śrīmad- Bhāgavatam (10.14.58):
mahat-padaṁ puṇya-yaśo murāreḥ
bhavāmbudhir vatsa-padaṁ paraṁ padaṁ
padaṁ padaṁ yad vipadāṁ na teṣām
“Herren er tilflugtssted for hele kosmos og er berømt som Mukunda eller skænkeren af mukti [befrielse]. For den, der har søgt tilflugt i Hans lotusfødders båd, bliver den materielle verdens ocean lige så ubetydeligt som vandet i en kalvs klovaftryk. Paraṁ padam eller stedet, hvor der ingen materielle lidelser er, Vaikuṇṭha, er hans mål, ikke det sted, hvor der er fare for hvert skridt i livet.”
Som følge af uvidenhed er man ikke klar over, at den materielle verden er et lidelsesfyldt sted, hvor farer lurer for hvert skridt, man tager. Kun på grund af uvidenhed forsøger mindre intelligente personer at tilpasse sig situationen med frugtstræbende handlinger i den tro, at de resultatgivende handlinger vil gøre dem lykkelige. De ved ikke, at ingen form for materiel krop noget sted i universet kan give dem et liv uden lidelse. Livets lidelser, nemlig fødsel, død, alderdom og sygdom, findes overalt i den materielle verden. Men den, der forstår sin virkelige naturlige position som Herrens evige tjener og følgelig forstår Guddommens Personligheds position, engagerer sig i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste. Han bliver således kvalificeret til at komme til Vaikuṇṭha-planeterne, hvor der hverken er et lidelsesfyldt materielt liv eller nogen indflydelse af tiden og døden. At kende sin naturlige position indebærer, at man også kender Herrens ophøjede position. Den, der fejlagtigt tror, at det levende væsens position og Herrens position er på samme niveau, må siges at befinde sig i totalt mørke og er derfor ikke i stand til at engagere sig i Herrens hengivne tjeneste. En sådan person bliver selv en herre og baner således vej for gentagen fødsel og død. Men den, der har forstået, at det er hans position at tjene, og derfor overfører sig selv til Herrens tjeneste, bliver øjeblikkeligt værdig til Vaikuṇṭha- loka. At tjene Herrens sag kaldes karma-yoga eller buddhi-yoga eller, på almindeligt dansk, hengiven tjeneste til Herren.