Skip to main content
Library » Bhagavad-gītā som den er » KAPITEL TO:

Bg. 2.25

Tekst

avyakto ’yam acintyo ’yam
avikāryo ’yam ucyate
tasmād evaṁ viditvainaṁ
nānuśocitum arhasi

Synonyms

avyaktaḥ — usynlig; ayam — denne sjæl; acintyaḥ — ufattelig; ayam — denne sjæl; avikāryaḥ — uforanderlig; ayam — denne sjæl; ucyate — siges; tasmāt — derfor; evam — således; viditvā — idet du faktisk har forstået; enam — denne sjæl; na — ikke; anuśocitum — at sørge; arhasi — du fortjener.

Translation

Det siges, at sjælen er usynlig, ufattelig og uforanderlig. Da du ved dette, burde du ikke sørge over kroppen.

Purport

FORKLARING: Som tidligere beskrevet er sjælens størrelse så lille for vores materielle beregninger, at han ikke kan ses under selv det stærkeste mikroskop og derfor er usynlig. Hvad sjælens eksistens angår, kan ingen fastslå hans eksistens ved hjælp af eksperimenter, men kun igennem beviserne i śruti eller den vediske visdom. Vi bliver nødt til at acceptere dette som sandt, for der findes ikke andre kilder til forståelse af sjælens eksistens, selv om det er et faktum, at hans eksistens kan opfattes. Der er mange ting, vi bliver nødt til at acceptere udelukkende på basis af højere autoriteter. Ingen kan benægte sin fars eksistens, som man bygger på sin mors autoritet. Der er ingen kilde ud over moderens autoritet til at forstå faderens identitet. På samme måde er der ingen anden kilde til forståelse af sjælen end at studere Vedaerne. Med andre ord er sjælen ufattelig gennem menneskelig eksperimentel viden. Sjælen er bevidsthed og bevidst, hvilket også er Vedaernes udsagn, og vi bliver nødt til at acceptere dette. I modsætning til de kropslige forandringer sker der ingen forandringer i sjælen. Som evigt uforanderlig forbliver sjælen atomisk i sammenligning med den uendelige Højeste Sjæl. Den Højeste Sjæl er uendelig, og den atomiske sjæl er uendeligt lille. Den uendeligt lille sjæl, uforanderlig som han er, kan således aldrig måle sig med den ubegrænsede sjæl, Guddommens Højeste Personlighed. Denne konklusion gentages på forskellige måder i Vedaerne blot for at bekræfte sjælens uforanderlige natur. Gentagelse af en ting er nødvendig for at forstå emnet til bunds uden fejl.