TEXT 55

STIH 55

Tekst

bhaktyā mām abhijānāti
yāvān yaś cāsmi tattvataḥ
tato māṁ tattvato jñātvā
viśate tad-anantaram

Synonyms

bhaktyā — gennem ren hengiven tjeneste; mām — Mig; abhijānāti — man kan forstå; yāvān — så meget som; yaḥ ca asmi — som Jeg er; tattvataḥ — i sandhed; tataḥ — derefter; mām — Mig; tattvataḥ — i sandhed; jñātvā — efter at have at forstået; viśate — han træder ind i; tat-anantaram — derefter.

bhaktyā – čistim predanim služenjem; mām – Mene; abhijānāti – osoba može spoznati; yāvān – takvog; yaḥ ca asmi – kakav jesam; tattvataḥ – uistinu; tataḥ – zatim; mām – Mene; tattvataḥ – istinski; jñātvā – poznajući; viśate – ulazi; tat-anantaram – nakon toga.

Translation

Man kan udelukkende forstå Mig, som Jeg er, som Guddommens Højeste Personlighed, gennem hengiven tjeneste. Og når man gennem en sådan hengivenhed er i fuld bevidsthed om Mig, kan man komme til Guds rige.

Osoba Me može spoznati kao Svevišnju Božansku Osobu samo predanim služenjem. Kad zahvaljujući takvoj predanosti postane potpuno svjesna Mene, može ući u Božje carstvo.

Purport

FORKLARING: Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, og Hans fuldstændige dele kan ikke forstås gennem intellektuelle spekulationer eller af ikke-hengivne. Hvis man gerne vil forstå Guddommens Højeste Personlighed, må man engagere sig i ren hengiven tjeneste under vejledning af en ren hengiven. Hvis man ikke gør det, forbliver sandheden om Guddommens Højeste Personlighed altid skjult. Som allerede forklaret i Bhagavad-gītā (7.25) med ordene nāhaṁ prakāśaḥ sarvasya, afslører Han Sig ikke for hvem som helst. Ingen kan forstå Gud gennem akademisk lærdom eller intellektuel spekulation alene. Kun den, der rent faktisk er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed og hengiven tjeneste, kan forstå, hvad Kṛṣṇa er. Universitetsgrader er til ingen hjælp.

SMISAO: Svevišnja Božanska Osoba Kṛṣṇa i Njegove potpune ekspanzije ne mogu se shvatiti umnom spekulacijom. Osobe koje nisu bhakte ne mogu ih shvatiti. Ako netko želi shvatiti Svevišnju Božansku Osobu, mora se posvetiti čistom predanom služenju pod vodstvom čistog bhakte. Inače će istina o Svevišnjoj Božanskoj Osobi uvijek ostati skrivena. Kao što je bilo rečeno u dvadeset petom stihu sedmoga poglavlja – nāhaṁ prakāśaḥ sarvasya: Bog se ne otkriva svakome. Nitko ne može shvatiti Boga samom učenošću ili umnom spekulacijom. Samo onaj tko postupa svjesno Kṛṣṇe i predano služi može shvatiti tko je Kṛṣṇa. Sveučilišne diplome ne mogu mu pomoći.

Den, der er helt fortrolig med videnskaben om Kṛṣṇa, bliver kvalificeret til at komme til det åndelige rige eller Kṛṣṇas bolig. At blive Brahman betyder ikke, at man mister sin identitet. Ens hengivne tjeneste fortsætter, og så længe der er hengiven tjeneste, må Gud, den hengivne og den hengivne tjenestes proces være der. Den slags kundskab ophører aldrig, selv ikke efter befrielsen. Befrielse indebærer at blive fri for den materielle livsopfattelse. I åndeligt liv findes den samme forskel, den samme individualitet, men i ren Kṛṣṇa-bevidsthed. Det er forkert at tro, at ordene viśate... mām (“Han træder ind i Mig”) støtter den monistiske teori om, at man opgår i et homogent hele med den upersonlige Brahman. Nej, viśate... mām betyder, at man kan komme til den Højeste Herres bolig som den individuelle person, man er, for at være sammen med Ham og tjene Ham. For eksempel flyver en grøn fugl ikke op i et grønt træ for at blive ét med træet, men for at nyde træets frugter. Almindeligvis giver upersonalister eksemplet med en flod, der flyder ud i havet og bliver ét med det. Dette er måske en kilde til glæde for upersonalisten, men personalisten beholder sin personlige individualitet som en fisk i havet. Vi finder alle mulige levende væsener i havet, hvis vi går dybt nok. Det er ikke nok med et overfladisk kendskab til havet. Man må have fuldstændig viden om de levende væsener, der bor i havets dyb.

Onaj tko je potpuno upućen u nauk o Kṛṣṇi postaje dostojan ulaska u duhovno carstvo, Kṛṣṇino prebivalište. Postati Brahman ne znači izgubiti svoju osobnost. Predano služenje postoji i sve dok postoji predano služenje, moraju postojati Bog, bhakta i proces predanog služenja. Takvo se znanje nikada ne gubi, čak ni nakon oslobođenja. Oslobođenje podrazumijeva oslobađanje od materijalnog shvaćanja života. U duhovnom životu postoji ista razlika, ista osobnost, ali u čistoj svjesnosti Kṛṣṇe. Ne bismo trebali pogrešno misliti da riječ viśate, „ulazi u Mene", podržava monističku teoriju prema kojoj se živo biće stapa s neosobnim Brahmanom. Ne. Viśate znači da kao osoba može ući u prebivalište Svevišnjeg Gospodina kako bi se družila s Njim i služila Ga. Na primjer, zelena ptica ulazi u krošnju zelenog drveta ne da bi se stopila s drvetom, već da bi uživala u plodovima drveta. Impersonalisti obično navode primjer rijeke koja se ulijeva u ocean i stapa s njim. To može biti izvor sreće za impersonaliste, ali personalisti zadržavaju svoju osobnost poput vodene životinje u oceanu. Ako zaronimo duboko u ocean, naći ćemo mnogo živih bića. Nije dovoljno upoznati samo površinu oceana; moramo imati potpuno znanje o vodenim bićima koja žive u dubinama oceana.

Som et resultat af ren hengiven tjeneste er en hengiven i stand til at forstå sandheden om den Højeste Herres transcendentale egenskaber og overdådigheder. Som fastslået i kapitel 11 (vers 54) er det kun gennem hengiven tjeneste, at man kan forstå dette. Her bliver det samme bekræftet: Gennem hengiven tjeneste kan man forstå Guddommens Højeste Personlighed og komme til Hans verden.

Zahvaljujući čistom predanom služenju, bhakta može istinski shvatiti transcendentalne odlike i obilja Svevišnjeg Gospodina. U jedanaestom poglavlju bilo je rečeno da se ona mogu shvatiti samo predanim služenjem. To je ovdje potvrđeno; predanim služenjem osoba može shvatiti Svevišnjega Gospodina i ući u Njegovo carstvo.

Efter at have opnået brahma-bhūta-stadiets frihed fra materielle livsopfattelser begynder den hengivne tjeneste med at høre om Herren. Når man hører om den Højeste Herre, udvikles brahma-bhūta-stadiet automatisk, og materiel besmittelse i form af grådighed og begær efter sansenydelse forsvinder. Når lyst og begær forsvinder fra den hengivnes hjerte, bliver han endnu mere knyttet til Herrens tjeneste, og gennem denne tilknytning bliver han fri for materiel forurening. I den livstilstand kan han forstå den Højeste Herre. Dette er også, hvad der står i Śrīmad-Bhāgavatam. Bhakti-processen eller den transcendentale tjeneste fortsætter efter befrielsen. Dette bekræftes i Vedānta-sūtra (4.1.12) med ordene ā-prāyaṇāt tatrāpi hi dṛṣtam. Dette betyder, at efter befrielsen fortsætter den hengivne tjenestes proces. I Śrīmad-Bhāgavatam (2.10.6) bliver ægte hengiven befrielse defineret som det levende væsens genindsættelse i dets egen identitet, dets egen naturlige tilstand. Denne naturlige tilstand er allerede blevet forklaret: Alle levende væsener er uadskillelige fragmenter af den Højeste Herre. Ens naturlige position er derfor at tjene. Efter befrielsen hører denne tjeneste aldrig op. Virkelig befrielse vil sige at blive fri for alle vrangforestillinger om livet.

Nakon što dostigne brahma-bhūta razinu oslobođenja od materijalnih shvaćanja, počinje predano služiti slušajući o Gospodinu. Slušajući o Svevišnjoj Božanskoj Osobi, samim tim dostiže brahma-bhūta razinu postojanja i oslobađa se materijalnih nečistoća – pohlepe i požude za osjetilnim uživanjem. S iščezavanjem požude i želje iz srca bhakta postaje sve više privržen služenju Gospodina. Zahvaljujući takvoj privrženosti biva oslobođen materijalnih nečistoća. U tom stanju života može shvatiti Svevišnjega Gospodina. To je također izjava Śrīmad-Bhāgavatama. Nakon oslobođenja, proces se transcendentalnoga služenja, bhakti, nastavlja. Vedānta-sūtra (4.1.12) to potvrđuje: ā-prāyaṇāt tatrāpi hi dṛṣṭam. To znači da se nakon oslobođenja proces predanog služenja nastavlja. U Śrīmad-Bhāgavatamu pravo je oslobođenje živoga bića, utemeljeno na predanosti, definirano kao ponovno stjecanje vlastitog identiteta, vlastitoga prirodnog položaja. Taj je prirodni položaj već bio objašnjen: svako je živo biće odvojeni djelić Svevišnjega Gospodina. Zato je njegov prirodni položaj služenje. Nakon oslobođenja, to služenje nikada ne prestaje. Pravo oslobođenje je oslobođenje od pogrešnih životnih shvaćanja.