Skip to main content

Bg. 18.51-53

Tekst

buddhyā viśuddhayā yukto
dhṛtyātmānaṁ niyamya ca
śabdādīn viṣayāṁs tyaktvā
rāga-dveṣau vyudasya ca
vivikta-sevī laghv-āśī
yata-vāk-kāya-mānasaḥ
dhyāna-yoga-paro nityaṁ
vairāgyaṁ samupāśritaḥ
ahaṅkāraṁ balaṁ darpaṁ
kāmaṁ krodhaṁ parigraham
vimucya nirmamaḥ śānto
brahma-bhūyāya kalpate

Synonyms

buddhyā — med intelligensen; viśuddhayā — helt renset; yuktaḥ — engageret; dhṛtyā — med beslutsomhed; ātmānam — selvet; niyamya — idet han regulerer; ca — også; śabda-ādīn — såsom lyd; viṣayān — sanseobjekterne; tyaktvā — idet han giver afkald på; rāga — tilknytning; dveṣau — og had; vyudasya — idet han tilsidesætter; ca — også; vivikta-sevī — den, der lever på et ensomt sted; laghu-āśī — den, der spiser små mængder; yata — der har behersket; vāk — tale; kāya — krop; mānasaḥ — og sind; dhyāna-yoga-paraḥ — som er fordybet i trance; nityam — døgnet rundt; vairāgyam — frihed for tilknytning; samupāśritaḥ — der har søgt tilflugt i; ahaṅkāram — falsk ego; balam — falsk styrke; darpam — falsk stolthed; kāmam — begær; krodham — vrede; parigraham — og besiddelse af materielle ting; vimucya — idet han er befriet for; nirmamaḥ — uden ejerfølelse; śāntaḥ — fredfyldt; brahma-bhūyāya — til selverkendelse; kalpate — han er kvalificeret.

Translation

Den, der er blevet renset gennem sin intelligens, som behersker sit sind med beslutsomhed, som har forsaget objekterne for sansetilfredsstillelse, som fri for tilknytning og aversion lever på et tilbagetrukket sted, som spiser kun lidt, som behersker sin krop, sit sind og sine ord, som altid er i trance, som er utilknyttet og fri for falsk ego, falsk styrke, falsk stolthed, begær, vrede, accept af materielle ting og falsk ejerfornemmelse, og som er fredfyldt – en sådan person bliver med sikkerhed ophøjet til selverkendelsens niveau.

Purport

FORKLARING: Når man er blevet renset af sin intelligens, holder man sig selv i godhedens kvalitet. På den måde bliver man herre over sindet og er altid i trance. Man er ikke knyttet til sanseobjekterne, og man er fri for både tilknytning og aversion i sine handlinger. En sådan utilknyttet person foretrækker helt naturligt at bo på et tilbagetrukket sted, han spiser ikke mere end nødvendigt, og han behersker sin krop og sit sinds aktiviteter. Han har intet falsk ego, for han accepterer ikke kroppen som sig selv. Han har heller intet ønske om at gøre kroppen stor og stærk ved at acceptere en masse materielle ting. Eftersom han ingen kropslig livsopfattelse har, er han uden falsk stolthed. Han er tilfreds med det, han modtager gennem Herrens nåde, og han bliver aldrig vred i mangel på sansetilfredsstillelse. Han stræber heller ikke efter at skaffe sig sanseobjekter. Når han således er helt fri for falsk ego, mister han sin tilknytning til alle materielle ting, hvilket er stadiet af selverkendelse i Brahman. Dette stadie kaldes brahma-bhūta-stadiet. Når man er fri for den materielle livsopfattelse, bliver man fredfyldt og kan ikke blive ophidset over noget. Dette bliver beskrevet i Bhagavad-gītā (2.70):

āpūryamāṇam acala-pratiṣṭhaṁ
samudram āpaḥ praviśanti yadvat
tadvat kāmā yaṁ praviśanti sarve
sa śāntim āpnoti na kāma-kāmī

“Kun den, der ikke lader sig forstyrre af den uophørlige strøm af ønsker, der løber som floder ud i havet, der bestandigt fyldes, men alligevel altid er roligt, kan opnå fred og ikke den, der stræber efter at opfylde sådanne ønsker.”