TEXT 49

STIH 49

Tekst

asakta-buddhiḥ sarvatra
jitātmā vigata-spṛhaḥ
naiṣkarmya-siddhiṁ paramāṁ
sannyāsenādhigacchati

Synonyms

asakta-buddhiḥ — med utilknyttet intelligens; sarvatra — overalt; jita-ātmā — med beherskelse af sindet; vigata-spṛhaḥ — uden materielle ønsker; naiṣkarmya-siddhim — ikke-reaktionens fuldkommenhed; paramām — den højeste; sannyāsena — gennem den forsagende orden; adhigacchati — man opnår.

asakta-buddhiḥ – nevezane inteligencije; sarvatra – svuda; jita-ātmā – ovladana uma; vigata-spṛhaḥ – bez materijalnih želja; naiṣkarmya-siddhim – savršenstvo bez posljedica; paramām – najviše; sannyāsena – redom odricanja; adhigacchati – dostiže.

Translation

Den, der er selvbehersket og utilknyttet, og som tilsidesætter al materiel nydelse, kan ved at udøve forsagelse opnå det højeste fuldendte stadie af frihed fra enhver reaktion.

Samoovladana osoba, koja nije vezana i koja se ne obazire na materijalne užitke, može odricanjem dostići najsavršeniji stadij oslobođenja od posljedica.

Purport

FORKLARING: Virkelig forsagelse vil sige altid at betragte sig selv som en uadskillelig del af den Højeste Herre og således tænke, at man ingen ret har til at nyde resultaterne af sit arbejde. Da man er en uadskillelig del af den Højeste Herre, skal resultaterne af ens arbejde nydes af Ham. Dette er sand Kṛṣṇa-bevidsthed. Den, der handler i Kṛṣṇa- bevidsthed, er virkelig en sannyāsī, en person i forsagelsens orden. En sådan mentalitet gør én tilfreds, for man handler rent faktisk for den Højeste. På den måde er man ikke knyttet til noget materielt. Man vænner sig til ikke at nyde andet end den transcendentale glæde, der kommer fra Herrens tjeneste. En sannyāsī formodes at være fri for reaktioner på sine tidligere handlinger, men en person, der er Kṛṣṇa-bevidst, opnår automatisk denne fuldendelse selv uden at acceptere den såkaldte forsagelsens orden. Denne sindstilstand kaldes yogārūḍha eller det fuldkomne yoga-stadie. Som det bliver bekræftet i kapitel 3 (vers 17), yas tv ātma-ratir eva syāt: Den, der er tilfreds i sig selv, behøver ikke at frygte nogen form for reaktion på sine handlinger.

SMISAO: Trebamo uvijek smatrati sebe sastavnim djelićem Svevišnjeg Gospodina i misliti da nemamo pravo na uživanje u rezultatima svoga rada. To je pravo odricanje. Budući da smo sastavni djelići Svevišnjega Gospodina, u rezultatima našeg rada mora uživati Svevišnji Gospodin. To je svjesnost Kṛṣṇe. Onaj tko djeluje svjesno Kṛṣṇe pravi je sannyāsī, osoba u redu odricanja. Zahvaljujući takvom mentalitetu osjeća zadovoljstvo, jer djeluje za Svevišnjeg. Zato nije vezan ni za što materijalno. Naviknut je da uživa samo u transcendentalnoj sreći koja potječe od služenja Gospodina i ni u čemu drugome. Smatra se da je sannyāsī oslobođen svih posljedica prošlih djela, ali osoba svjesna Kṛṣṇe automatski dostiže to savršenstvo, čak i bez prihvaćanja takozvanog reda odricanja. To se stanje uma naziva yogārūḍha, odnosno savršena razina yoge. Kao što je bilo potvrđeno u trećem poglavlju – yas tv ātma-ratir eva syāt: onaj tko nalazi zadovoljstvo u sebi ne plaši se posljedica svoga djelovanja.