Skip to main content

Bg. 12.3-4

Tekst

ye tv akṣaram anirdeśyam
avyaktaṁ paryupāsate
sarvatra-gam acintyaṁ ca
kūṭa-stham acalaṁ dhruvam
sanniyamyendriya-grāmaṁ
sarvatra sama-buddhayaḥ
te prāpnuvanti mām eva
sarva-bhūta-hite ratāḥ

Synonyms

ye — de, som; tu — men; akṣaram — det, som er hinsides sansernes opfattelsesevne; anirdeśyam — ubestemmelige; avyaktam — umanifesterede; paryupāsate — er helt engageret i at tilbede; sarvatra-gam — altgennemtrængende; acintyam — ufattelige; ca — også; kūṭa-stham — uforanderlige; acalam — ubevægelige; dhruvam — fæstnede; sanniyamya — idet de behersker; indriya-grāmam — alle sanserne; sarvatra — overalt; sama-buddhayaḥ — ens indstillet; te — de; prāpnuvanti — opnår; mām — Mig; eva — afgjort; sarva-bhūta-hite — til gavn for alle levende væsener; ratāḥ — engagerede.

Translation

Men de, der til fulde tilbeder det umanifesterede, det, der ligger uden for sansernes opfattelsesevne, det altgennemtrængende, ufattelige, uforanderlige og ubevægelige – den upersonlige forestilling om den Absolutte Sandhed – når i sidste ende Mig ved at beherske de forskellige sanser, være ens indstillet over for alle og arbejde til gavn for alles velfærd.

Purport

FORKLARING: De, der ikke direkte tilbeder den Højeste Guddom, Kṛṣṇa, men som forsøger at nå det samme mål gennem en indirekte metode, når yderst set også det samme mål, Śrī Kṛṣṇa. “Efter mange liv søger det vise menneske tilflugt hos Mig velvidende, at Vāsudeva er alting.” (Bg. 7.19) Når man efter mange liv opnår fuld kundskab, overgiver man sig til Herren Kṛṣṇa. Hvis man gerne vil nærme sig Guddommen gennem metoden, der er omtalt i dette vers, er man nødt til at beherske sanserne, yde tjeneste til alle og arbejde til gavn for alle levende væsener. Det indebærer, at man er nødt til at komme til Herren Kṛṣṇa, ellers er der ingen fuldkommen erkendelse. Ofte er der megen askese involveret, før man overgiver sig fuldstændigt til Ham.

For at kunne opfatte Oversjælen inden i den individuelle sjæl må man ophøre med alle sanseaktiviteter som at se, høre, smage, arbejde osv. Da kommer man til forståelsen af, at den Højeste Sjæl er til stede overalt. Når man erkender det, misunder man intet levende væsen. Man ser ingen forskel på mennesker og dyr, for man ser kun sjælen, ikke den ydre tildækning. Men for folk generelt er denne upersonlige erkendelsesmetode meget svær at følge.