TEXT 3

STIH 3

Tekst

yo mām ajam anādiṁ ca
vetti loka-maheśvaram
asammūḍhaḥ sa martyeṣu
sarva-pāpaiḥ pramucyate

Synonyms

yaḥ — enhver, der; mām — Mig; ajam — ufødt; anādim — uden begyndelse; ca — også; vetti — kender; loka — over planeterne; mahā-īśvaram — den højeste hersker; asammūḍhaḥ — ikke vildledt; saḥ — han; martyeṣu — blandt dem, der er underlagt døden; sarva-pāpaiḥ — fra alle syndige reaktioner; pramucyate — udfries.

yaḥ – onaj tko; mām – Ja; ajam – nerođen; anādim – bez početka; ca – također; vetti – zna; loka – planeta; mahā-īśvaram – vrhovni gospodar; asammūḍhaḥ – nije obmanut; saḥ – on; martyeṣu – među smrtnicima; sarva-pāpaiḥ – svih grešnih posljedica; pramucyate – biva oslobođen.

Translation

Den, der kender Mig som den ufødte, som den uden begyndelse og som den Højeste Hersker over alle verdener – kun han, uforledt blandt mennesker, bliver befriet for al synd.

Samo onaj tko, neobmanut među ljudima, zna da sam vrhovni gospodar svih svjetova, nerođen i bez početka, biva oslobođen svih grijeha.

Purport

FORKLARING: Som der står skrevet i kapitel 7 (vers 3), manuṣyāṇāṁ sahasreṣu, kaścid yatati siddhaye. De, der forsøger at ophøje sig selv til stadiet af åndelig erkendelse, er ikke almindelige mennesker. De er bedre end millioner og atter millioner af almindelige mennesker, der ingen viden har om åndelig erkendelse. Men af dem, der faktisk forsøger at forstå deres åndelige situation, er den, der når til indsigt om, at Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed, altings ejer og den ufødte, den mest fremgangsrige person i åndelig erkendelse. Kun på det stade, hvor man til fulde har forstået Kṛṣṇas suveræne position, kan man være helt fri for alle syndige reaktioner.

SMISAO: U sedmom poglavlju (7.3) bilo je rečeno – manuṣyāṇāṁ sahasreṣu kaścid yatati siddhaye: oni koji se pokušavaju uzdignuti na razinu duhovne spoznaje nisu obični ljudi; viši su od milijuna običnih ljudi koji nemaju znanje o duhovnoj spoznaji. Ali od onih koji pokušavaju shvatiti svoj duhovni položaj najuspješnija duhovno spoznata osoba je ona koja može shvatiti da je Kṛṣṇa nerođena Svevišnja Božanska Osoba, vlasnik svega. Samo se na toj razini, kad potpuno shvati Kṛṣṇin vrhovni položaj, može potpuno osloboditi svih grešnih posljedica.

Herren beskrives her med ordet ajam, der betyder “ufødt”, men Han er forskellig fra de levende væsener, der i kapitel 2 også beskrives som ajaḥ. Herren er helt forskellig fra de levende væsener, der fødes og dør på grund af materiel tilknytning. De betingede sjæle udskifter deres kroppe, men Hans krop er uforanderlig. Selv når Han kommer ned til den materielle verden, kommer Han som den samme ufødte. Der står derfor i kapitel 4, at Herren i kraft af Sin indre energi ikke er underkastet den lavere materielle energi, men altid befinder Sig i den højere energi.

Gospodin je ovdje opisan riječju aja, koja znači „nerođen", ali On se razlikuje od živih bića, koja su u drugom poglavlju također opisana riječju aja. Gospodin se razlikuje od živih bića koja se rađaju i umiru zbog materijalne vezanosti. Uvjetovane duše mijenjaju tijela, ali Njegovo se tijelo ne mijenja. Čak i kad dođe u materijalni svijet, pojavljuje se kao isti nerođeni Gospodin. Zato je u četvrtom poglavlju rečeno da Gospodin, zahvaljujući Svojoj unutarnjoj moći, nije pod utjecajem niže, materijalne energije, već je uvijek utemeljen u višoj energiji.

I dette vers refererer ordene vetti loka-maheśvaram til, at man skal være klar over, at Herren Kṛṣṇa er den højeste ejer af universets planetsystemer. Han var til før skabelsen, og Han er forskellig fra Sin skabelse. Alle halvguderne blev skabt inden for den materielle verden, men hvad Kṛṣṇa angår, står der, at Han ikke er skabt. Derfor er Kṛṣṇa forskellig fra selv de store halvguder som Brahmā og Śiva. Og fordi Han er skaberen af både Brahmā, Śiva og alle andre halvguder, er Han den Højeste Person over alle planeter.

U ovom stihu riječi vetti loka-maheśvaram pokazuju da je Gospodin Kṛṣṇa vrhovni vlasnik planetarnih sustava svemira. On je postojao prije stvaranja i razlikuje se od Svoje kreacije. Svi su polubogovi stvoreni u materijalnom svijetu, ali za Kṛṣṇu je rečeno da nije stvoren. Prema tome, Kṛṣṇa se razlikuje čak i od velikih polubogova kao što su Brahmā i Śiva. Budući da je stvoritelj Brahme, Śive i svih drugih polubogova, Vrhovna je Osoba na svim planetima.

Śrī Kṛṣṇa er således forskellig fra alt, der er skabt, og hvis man kan forstå Ham som sådan, bliver man øjeblikkeligt befriet for alle syndige reaktioner. Man skal være fri for alle syndige aktiviteter for at kunne have viden om den Højeste Herre. Som der står i Bhagavad-gītā, er det kun gennem hengiven tjeneste, man kan kende Ham, og på ingen anden måde.

Śrī Kṛṣṇa se stoga razlikuje od svega što je stvoreno. Onaj tko to shvati odmah se oslobađa svih grešnih posljedica. Da bismo stekli znanje o Svevišnjem Gospodinu, moramo biti oslobođeni svih grešnih djelatnosti. Kao što je rečeno u Bhagavad-gīti, Gospodina možemo shvatiti samo predanim služenjem. Nema drugog načina.

Man bør ikke forsøge at forstå Kṛṣṇa som et menneske. Som tidligere nævnt tror kun en tåbelig person, at Han er et menneske. Dette bliver igen udtrykt her på en anden måde. En person, der ikke er tåbelig, og som er intelligent nok til at forstå Guddommens naturlige position, er altid fri for syndige reaktioner.

Ne bismo trebali pokušavati shvatiti Kṛṣṇu kao ljudsko biće. Kao što je već bilo rečeno, samo Ga budale smatraju ljudskim bićem. To je ovdje potvrđeno na drugačiji način. Čovjek koji nije budalast, koji svojom inteligencijom shvati prirodni položaj Boga, uvijek je oslobođen svih grešnih posljedica.

Kṛṣṇa er kendt som Devakīs søn, så hvordan kan Han da være ufødt? Dette bliver også forklaret i Śrīmad-Bhāgavatam. Da Han åbenbarede Sig for Devakī og Vasudeva, blev Han ikke født som et almindeligt barn. Han viste Sig i Sin oprindelige form, og derefter forvandlede Han Sig til et almindeligt barn.

Ako je Kṛṣṇa poznat kao sin Devakī, kako onda može biti nerođen? To je objašnjeno u Śrīmad-Bhāgavatamu. Kada se Kṛṣṇa pojavio pred Devakī i Vasudevom, nije se rodio kao obično dijete; pojavio se u Svom izvornom obliku i potom preobrazio u obično dijete.

Alt, der gøres under Kṛṣṇas ledelse, er transcendentalt. Det kan ikke blive forurenet af materielle reaktioner, der kan være gode eller dårlige. Forestillingen om, at der er gode og dårlige ting i den materielle verden, er mere eller mindre en mental indbildning, for der er intet godt i den materielle verden. Alt er dårligt, for selve den materielle natur er dårlig. Vi bilder os blot ind, at den er god. Det eneste, der virkelig kan være godt, er at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed i fuld hengivenhed og tjeneste. Hvis vi derfor overhovedet gerne vil have, at vores handlinger skal være lykkevarslende, må vi arbejde under den Højeste Herres vejledning. Denne vejledning er tilgængelig i autoritative skrifter som Śrīmad-Bhāgavatam og Bhagavad-gītā eller fra en ægte åndelig mester. Da den åndelige mester er den Højeste Herres repræsentant, er hans vejledning direkte den Højeste Herres vejledning. Den åndelige mester, hellige personer og skrifterne vejleder os på samme måde. Der er ingen modsætning mellem disse tre kilder. Alle handlinger, der gøres under en sådan vejledning, er fri for reaktionerne på fromme såvel som ufromme handlinger i denne materielle verden. Den hengivnes transcendentale mentalitet, som han har, når han handler, er i virkeligheden en mentalitet af forsagelse, og denne mentalitet kaldes sannyāsa. Som nævnt i første vers i kapitel 6 i Bhagavad-gītā er den, der handler af pligt, fordi han er beordret til det af den Højeste Herre, og som ikke søger tilflugt i sine handlingers frugter (anāśritaḥ karma-phalam), en sand forsager. Hvem som helst, der handler under den Højeste Herres vejledning, er faktisk en sannyāsī og yogī i modsætning til den, der blot har klædt sig ud som en sannyāsī eller pseudo-yogī.

Svako je djelo, učinjeno po Kṛṣṇinu nalogu, transcendentalno i ne može biti okaljano materijalnim posljedicama, koje mogu biti povoljne ili nepovoljne. Shvaćanje da u materijalnom svijetu postoje povoljne i nepovoljne stvari manje ili više je tlapnja uma, jer u materijalnom svijetu ništa nije povoljno. Sve je nepovoljno, jer je sama materijalna priroda nepovoljna. Mi samo zamišljamo da je povoljna. Prava povoljnost ovisi o djelatnostima koje se vrše s potpunom predanošću, u duhu služenja u svjesnosti Kṛṣṇe. Stoga, ako želimo da naše djelatnosti budu povoljne, trebamo djelovati po uputama Svevišnjega Gospodina. Takve upute možemo naći u vjerodostojnim spisima kao što su Śrīmad-Bhāgavatam i Bhagavad-gītā ili ih možemo primiti od vjerodostojna duhovnog učitelja. Duhovni je učitelj predstavnik Svevišnjega Gospodina i stoga su njegove upute neposredno upute Svevišnjega Gospodina. Duhovni učitelj, svete osobe i spisi naučavaju isto. Između tih triju izvora ne postoji proturječje. Sve što učinimo po njihovoj naredbi oslobođeno je posljedica pobožnih i bezbožnih djela materijalnog svijeta. Bhakta uvijek djeluje u transcendentalnom duhu odricanja i to se naziva sannyāsa. Kao što je rečeno u prvom stihu šestoga poglavlja Bhagavad-gīte, onaj tko postupa iz dužnosti, jer mu je to naredio Svevišnji Gospodin, i tko ne traži utočište u plodovima svojih djela (anāśritaḥ karma-phalam) pravi je sannyāsī. Pravi je sannyāsī ili yogī onaj tko djeluje po nalogu Svevišnjega Gospodina, a ne onaj tko se odijeva kao sannyāsī ili izigrava yogīja.