Skip to main content

TEXT 3

TEXT 3

Tekst

Texto

yo mām ajam anādiṁ ca
vetti loka-maheśvaram
asammūḍhaḥ sa martyeṣu
sarva-pāpaiḥ pramucyate
yo mām ajam anādiṁ ca
vetti loka-maheśvaram
asammūḍhaḥ sa martyeṣu
sarva-pāpaiḥ pramucyate

Synonyms

Palabra por palabra

yaḥ — enhver, der; mām — Mig; ajam — ufødt; anādim — uden begyndelse; ca — også; vetti — kender; loka — over planeterne; mahā-īśvaram — den højeste hersker; asammūḍhaḥ — ikke vildledt; saḥ — han; martyeṣu — blandt dem, der er underlagt døden; sarva-pāpaiḥ — fra alle syndige reaktioner; pramucyate — udfries.

yaḥ — todo aquel que; mām — a Mí; ajam — innaciente; anādim — sin principio; ca — también; vetti — conoce; loka — de los planetas; maha-īśvaram — el amo supremo; asammūḍhaḥ — libre de engaño; saḥ — él; martyeṣu — entre aquellos sujetos a morir; sarva-pāpaiḥ — de todas las reacciones pecaminosas; pramucyate — se libera.

Translation

Traducción

Den, der kender Mig som den ufødte, som den uden begyndelse og som den Højeste Hersker over alle verdener – kun han, uforledt blandt mennesker, bliver befriet for al synd.

Aquel que Me conoce como el innaciente, como el que no tiene principio, como el Supremo Señor de todos los mundos, solo él, que entre los hombres está libre de engaño, se libera de las reacciones de los pecados.

Purport

Significado

FORKLARING: Som der står skrevet i kapitel 7 (vers 3), manuṣyāṇāṁ sahasreṣu, kaścid yatati siddhaye. De, der forsøger at ophøje sig selv til stadiet af åndelig erkendelse, er ikke almindelige mennesker. De er bedre end millioner og atter millioner af almindelige mennesker, der ingen viden har om åndelig erkendelse. Men af dem, der faktisk forsøger at forstå deres åndelige situation, er den, der når til indsigt om, at Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed, altings ejer og den ufødte, den mest fremgangsrige person i åndelig erkendelse. Kun på det stade, hvor man til fulde har forstået Kṛṣṇas suveræne position, kan man være helt fri for alle syndige reaktioner.

Como se dice en el capítulo siete (7.3): manuṣyāṇāṁ sahasreṣu kaścid yatati siddhaye, aquellos que están tratando de elevarse hasta el plano de la comprensión espiritual, no son hombres ordinarios; ellos son superiores a millones y millones de hombres ordinarios que carecen de conocimiento acerca de la iluminación espiritual. Pero entre aquellos que verdaderamente están tratando de entender su situación espiritual, aquel que puede llegar a comprender que Kṛṣṇa es la Suprema Personalidad de Dios, el propietario de todo, el innaciente, es la persona consumada de mayor éxito espiritual. Solo en esa etapa, cuando se ha comprendido enteramente la suprema posición de Kṛṣṇa, puede uno estar libre por completo de todas las reacciones pecaminosas.

Herren beskrives her med ordet ajam, der betyder “ufødt”, men Han er forskellig fra de levende væsener, der i kapitel 2 også beskrives som ajaḥ. Herren er helt forskellig fra de levende væsener, der fødes og dør på grund af materiel tilknytning. De betingede sjæle udskifter deres kroppe, men Hans krop er uforanderlig. Selv når Han kommer ned til den materielle verden, kommer Han som den samme ufødte. Der står derfor i kapitel 4, at Herren i kraft af Sin indre energi ikke er underkastet den lavere materielle energi, men altid befinder Sig i den højere energi.

Aquí se describe al Señor con la palabra aja, que significa innaciente, pero Él es distinto de las entidades vivientes, a quienes se las describe como aja en el capítulo dos. El Señor es diferente de las entidades vivientes, que están naciendo y muriendo a causa del apego material. Las almas condicionadas están cambiando sus cuerpos, pero el cuerpo de Él es incambiable. Incluso cuando Él viene a este mundo material, lo hace como el mismo innaciente; por lo tanto, en el cuarto capítulo se dice que el Señor, en virtud de Su potencia interna, no se halla bajo el control de la energía material inferior, sino que siempre se halla en el plano de la energía superior.

I dette vers refererer ordene vetti loka-maheśvaram til, at man skal være klar over, at Herren Kṛṣṇa er den højeste ejer af universets planetsystemer. Han var til før skabelsen, og Han er forskellig fra Sin skabelse. Alle halvguderne blev skabt inden for den materielle verden, men hvad Kṛṣṇa angår, står der, at Han ikke er skabt. Derfor er Kṛṣṇa forskellig fra selv de store halvguder som Brahmā og Śiva. Og fordi Han er skaberen af både Brahmā, Śiva og alle andre halvguder, er Han den Højeste Person over alle planeter.

En este verso, las palabras vetti loka-maheśvaram indican que uno debe saber que el Señor Kṛṣṇa es el propietario supremo de los sistemas planetarios del universo. Él existía antes de la creación, y Él es diferente de Su creación. Todos los semidioses fueron creados dentro de este mundo material, pero en lo que respecta a Kṛṣṇa, se dice que Él no es creado; así pues, Kṛṣṇa es diferente incluso de los grandes semidioses, tales como Brahmā y Śiva. Y como Él es el creador de Brahmā, Śiva y todos los demás semidioses, Él es la Persona Suprema de todos los planetas.

Śrī Kṛṣṇa er således forskellig fra alt, der er skabt, og hvis man kan forstå Ham som sådan, bliver man øjeblikkeligt befriet for alle syndige reaktioner. Man skal være fri for alle syndige aktiviteter for at kunne have viden om den Højeste Herre. Som der står i Bhagavad-gītā, er det kun gennem hengiven tjeneste, man kan kende Ham, og på ingen anden måde.

Śrī Kṛṣṇa es, entonces, diferente de todo lo creado, y cualquiera que lo conozca de ese modo, se libera de inmediato de todas las reacciones pecaminosas. Para tener conocimiento acerca del Señor Supremo, uno debe estar liberado de las actividades pecaminosas. A Él solo se lo puede conocer por medio del servicio devocional —y por ningún otro medio—, tal como se declara en el Bhagavad-gītā.

Man bør ikke forsøge at forstå Kṛṣṇa som et menneske. Som tidligere nævnt tror kun en tåbelig person, at Han er et menneske. Dette bliver igen udtrykt her på en anden måde. En person, der ikke er tåbelig, og som er intelligent nok til at forstå Guddommens naturlige position, er altid fri for syndige reaktioner.

Uno no debe tratar de entender a Kṛṣṇa como si Él fuera un ser humano. Como se dijo antes, solo una persona necia lo considera a Él un ser humano. Ello se expresa aquí de nuevo de una manera diferente. Un hombre que no es necio, que es lo suficientemente inteligente como para entender la posición constitucional de la Divinidad, siempre está libre de todas las reacciones pecaminosas.

Kṛṣṇa er kendt som Devakīs søn, så hvordan kan Han da være ufødt? Dette bliver også forklaret i Śrīmad-Bhāgavatam. Da Han åbenbarede Sig for Devakī og Vasudeva, blev Han ikke født som et almindeligt barn. Han viste Sig i Sin oprindelige form, og derefter forvandlede Han Sig til et almindeligt barn.

Si a Kṛṣṇa se lo conoce como el hijo de Devakī, entonces, ¿cómo puede ser innaciente? Eso también se explica en el Śrīmad-Bhāgavatam: cuando Él apareció ante Devakī y Vasudeva, no nació como un niño ordinario; Él apareció en Su forma original, y luego se transformó en un niño ordinario.

Alt, der gøres under Kṛṣṇas ledelse, er transcendentalt. Det kan ikke blive forurenet af materielle reaktioner, der kan være gode eller dårlige. Forestillingen om, at der er gode og dårlige ting i den materielle verden, er mere eller mindre en mental indbildning, for der er intet godt i den materielle verden. Alt er dårligt, for selve den materielle natur er dårlig. Vi bilder os blot ind, at den er god. Det eneste, der virkelig kan være godt, er at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed i fuld hengivenhed og tjeneste. Hvis vi derfor overhovedet gerne vil have, at vores handlinger skal være lykkevarslende, må vi arbejde under den Højeste Herres vejledning. Denne vejledning er tilgængelig i autoritative skrifter som Śrīmad-Bhāgavatam og Bhagavad-gītā eller fra en ægte åndelig mester. Da den åndelige mester er den Højeste Herres repræsentant, er hans vejledning direkte den Højeste Herres vejledning. Den åndelige mester, hellige personer og skrifterne vejleder os på samme måde. Der er ingen modsætning mellem disse tre kilder. Alle handlinger, der gøres under en sådan vejledning, er fri for reaktionerne på fromme såvel som ufromme handlinger i denne materielle verden. Den hengivnes transcendentale mentalitet, som han har, når han handler, er i virkeligheden en mentalitet af forsagelse, og denne mentalitet kaldes sannyāsa. Som nævnt i første vers i kapitel 6 i Bhagavad-gītā er den, der handler af pligt, fordi han er beordret til det af den Højeste Herre, og som ikke søger tilflugt i sine handlingers frugter (anāśritaḥ karma-phalam), en sand forsager. Hvem som helst, der handler under den Højeste Herres vejledning, er faktisk en sannyāsī og yogī i modsætning til den, der blot har klædt sig ud som en sannyāsī eller pseudo-yogī.

Todo lo que se hace bajo la dirección de Kṛṣṇa es trascendental. Ello no puede contaminarse con las reacciones materiales, las cuales pueden ser favorables o desfavorables. La concepción de que en el mundo material hay unas cosas favorables y otras desfavorables es más o menos una invención mental, pues en el mundo material no hay nada favorable. Todo es desfavorable, porque la propia cobertura material es desfavorable. Nosotros tan solo imaginamos que es favorable. Lo verdaderamente favorable depende de las actividades que se realizan en el plano de conciencia de Kṛṣṇa con plena devoción y servicio. Si de algún modo queremos, pues, que nuestras actividades sean auspiciosas, debemos trabajar entonces bajo las indicaciones del Señor Supremo. Esas indicaciones se dan en Escrituras autoritativas tales como el Śrīmad-Bhāgavatam y el Śrīmad Bhagavad-gītā, o las da un maestro espiritual genuino. Como el maestro espiritual es el representante del Señor Supremo, sus indicaciones son directamente las indicaciones del Señor Supremo. El maestro espiritual, las personas santas y las Escrituras dirigen de la misma manera. Entre estas tres fuentes no hay ninguna contradicción. Todas las acciones que se hacen bajo esa dirección, están libres de las reacciones de las actividades piadosas o impías de este mundo material. La actitud trascendental que el devoto tiene en la ejecución de actividades es de hecho una actitud de renunciación, y eso se denomina sannyāsa. Como se declara en el primer verso del sexto capítulo del Bhagavad-gītā, aquel que actúa como una cuestión de deber porque así se lo ha ordenado el Señor Supremo, y que no busca refugiarse en los frutos de sus actividades (anāśritaḥ karma-phalam), es un verdadero renunciante. Todo aquel que actúa bajo la dirección del Señor Supremo es de hecho un sannyāsī y un yogī, y no el hombre que simplemente ha adoptado el traje del sannyāsī, o un falso yogī.