Skip to main content

Bg. 9.31

Tekst

kṣipraṁ bhavati dharmātmā
śaśvac-chāntiṁ nigacchati
kaunteya pratijānīhi
na me bhaktaḥ praṇaśyati

Synonyms

kṣipram — meget snart; bhavati — han bliver; dharma-ātmā — retskaffen; śaśvat-śāntim — varig fred; nigacchati — opnår; kaunteya — O Kuntīs søn; pratijānīhi — bekendtgør; na — aldrig; me — Min; bhaktaḥ — hengivne; praṇaśyati — forgår.

Translation

Han bliver hurtigt retskaffen og opnår varig fred. O Kuntīs søn, bekendtgør det frimodigt, at Min hengivne aldrig forgår.

Purport

FORKLARING: Dette må ikke misforstås. I kapitel 7 udtalte Herren, at den, der er involveret i skadelige eller ondsindede handlinger, ikke kan være Herrens hengivne. Den, der ikke er Herrens hengivne, kan i det hele taget ingen gode egenskaber have. Spørgsmålet er så, hvordan en person, der er engageret i noget forkasteligt, uanset om det er med vilje eller ved et uheld, kan være en ren hengiven. Dette spørgsmål kan med rette stilles. Som beskrevet i kapitel 7, vers 15, har de slyngler, der aldrig kommer til Herrens hengivne tjeneste, ingen gode kvaliteter, sådan som det også står i Śrīmad-Bhāgavatam (5.18.12). Normalt er en hengiven, der er engageret i de ni former for hengivne aktiviteter, i færd med at få renset enhver materiel forurening væk fra sit hjerte. Han placerer Guddommens Højeste Personlighed i sit hjerte, og alle syndige besmittelser vaskes naturligt væk. At han uafbrudt tænker på den Højeste Herre, gør ham af natur ren. Ifølge Vedaerne er der en fast regel om, at hvis man skulle falde ned fra sin ophøjede position, skal man underkaste sig bestemte ritualistiske procedurer for at rense sig selv. Men her stilles der ingen sådanne krav, for selve renselsesprocessen er der allerede i den hengivnes hjerte, fordi han konstant husker på Guddommens Højeste Personlighed. Derfor bør man uden ophør fortsætte med at synge Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Det vil beskytte en hengiven mod alle tilfældige syndefald. På den måde vil han for altid være fri for enhver materiel besmittelse.