Skip to main content

Bg. 7.28

Tekst

yeṣāṁ tv anta-gataṁ pāpaṁ
janānāṁ puṇya-karmaṇām
te dvandva-moha-nirmuktā
bhajante māṁ dṛḍha-vratāḥ

Synonyms

yeṣām — for hvem; tu — men; anta-gatam — rykket op med rode; pāpam — synd; janānām — for personerne; puṇya — fromme; karmaṇām — hvis tidligere handlinger; te — de; dvandva — dualiteternes; moha — illusion; nirmuktāḥ — frigjorte fra; bhajante — engagerer sig i hengiven tjeneste; mām — til Mig; dṛḍha-vratāḥ — med beslutsomhed.

Translation

Personer, der har handlet fromt i tidligere liv og dette liv, og hvis syndige handlinger helt er ophørt, befries fra illusionens dualiteter, og de engagerer sig i Min tjeneste med beslutsomhed.

Purport

FORKLARING: Dette vers beskriver dem, der er kvalificerede til at blive ophøjet til den transcendentale position. For dem, der er syndige, ateistiske, tåbelige og uærlige, er det meget svært at hæve sig over dualiteten af begær og had. Kun de, der har brugt deres liv på at praktisere religionens regulerende principper, som har handlet fromt, og som har overvundet alle syndige reaktioner, kan engagere sig i hengiven tjeneste og lidt efter lidt ophøjes til den rene viden om Guddommens Højeste Personlighed. Derefter vil de gradvist kunne meditere i trance på Guddommens Højeste Personlighed. Dette er måden, hvorpå man situeres på den åndelige platform. Denne ophøjelse er mulig i Kṛṣṇa-bevidsthed ved at være sammen med rene hengivne, for ved omgang med store hengivne kan man blive befriet for illusion.

I Śrīmad-Bhāgavatam (5.5.2) finder vi, at hvis man virkelig gerne vil befries, skal man tjene Herrens hengivne (mahat-sevāṁ dvāram āhur vimukteḥ), men den, der omgås med materialistiske mennesker, bereder sin vej til tilværelsens mørkeste regioner (tamo-dvāraṁ yoṣitāṁ saṅgi- saṅgam). Alle Herrens hengivne vandrer på denne jord udelukkende for at redde de betingede sjæle fra deres vildfarelse. Upersonalisterne ved ikke, at det største brud på Guds lov er, at de glemmer deres naturlige position som underordnet den Højeste Herre. Medmindre man bliver genindsat i sin naturlige position, vil det ikke være muligt at forstå den Højeste Personlighed eller med beslutsomhed være fuldstændigt engageret i Hans transcendentale kærlighedstjeneste.