Skip to main content

Bg. 6.11-12

Devanagari

शुचौ देशे प्रतिष्ठाप्य स्थिरमासनमात्मनः ।
नात्युच्छ्रितं नातिनीचं चैलाजिनकुशोत्तरम् ॥ ६.११ ॥
तत्रैकाग्रं मनः कृत्वा यतचित्तेन्द्रियक्रियः ।
उपविश्यासने युञ्ज्याद्योगमात्मविशुद्धये ॥ ६.१२ ॥

Tekst

śucau deśe pratiṣṭhāpya
sthiram āsanam ātmanaḥ
nāty-ucchritaṁ nāti-nīcaṁ
cailājina-kuśottaram
tatraikāgraṁ manaḥ kṛtvā
yata-cittendriya-kriyaḥ
upaviśyāsane yuñjyād
yogam ātma-viśuddhaye

Synonyms

śucau — på et indviet; deśe — sted; pratiṣṭhāpya — efter at have placeret; sthiram — fast; āsanam — et sæde; ātmanaḥ — hans eget; na — ikke; ati — for; ucchritam — højt; na — ej heller; ati — for; nīcam — lavt; caila-ajina — af blødt stof og hjorteskind; kuśa — og kuśa-græs; uttaram — et dække; tatra — derpå; eka-agram — med koncentreret opmærksomhed; manaḥ — sindet; kṛtvā — efter at have gjort; yata-citta — idet han behersker sindet; indriya — sanserne; kriyaḥ — og aktiviteterne; upaviśya — siddende; āsane — på sædet; yuñjyāt — han bør udføre; yogam — yoga-udøvelse; ātma — hjertet; viśuddhaye — for at afklare.

Translation

For at udøve yoga skal man slå sig ned på et tilbagetrukket sted og dér dække sit siddested med kuśa-græs og lægge et hjorteskind og et blødt klæde ovenpå. Sædet må hverken være for højt eller for lavt og bør være på et helligt sted. Yogīen skal dernæst sætte sig godt til rette på sædet og udøve yoga for at rense hjertet ved at beherske sit sind, sine sanser og sine handlinger og fæstne sindet på ét punkt.

Purport

FORKLARING: “Helligt sted” refererer til pilgrimssteder. I Indien forlader yogīerne, transcendentalisterne eller de hengivne alle deres hjem for at slå sig ned på hellige steder som for eksempel Prayāga, Mathurā, Vṛndāvana, Hṛṣīkeśa og Haridvāra og praktisere yoga i ensomhed på steder, hvor hellige floder som Yamunā og Ganges løber. Men ofte kan dette ikke lade sig gøre, især ikke for vesterlændinge. De såkaldte yoga-selskaber i storbyerne er måske gode til at give materielle afkast, men de er ikke det mindste egnede til rigtig yoga-udøvelse. Den, der ikke er selvbehersket, og hvis sind ikke er uforstyrret, kan ikke praktisere meditation. I Bṛhan-nāradīya Purāṇa (1.38.127) står der derfor, at i Kali-yuga (den nuværende yuga eller tidsalder), hvor mennesker generelt har en kort levealder, er træge med hensyn til åndelig erkendelse og altid forstyrret af alle mulige bekymringer, er den bedste vej til åndelig erkendelse at recitere Herrens hellige navn.

harer nāma harer nāma
harer nāmaiva kevalam
kalau nāsty eva nāsty eva
nāsty eva gatir anyathā

“I denne stridens og hykleriets tidsalder er den eneste vej til befrielse at synge Herrens hellige navn. Der findes ingen anden vej. Der findes ingen anden vej. Der findes ingen anden vej.”