Bg. 5.1

FORKLARING: Her i Bhagavad-gītās kapitel 5 fortæller Herren, at handling i hengiven tjeneste er bedre end tørre intellektuelle spekulationer. Hengiven tjeneste er lettere end sidstnævnte, for siden denne tjeneste er transcendental af natur, befrier den én for reaktioner. I kapitel 2 blev der givet en indledende kundskab om sjælen og dens indvikling i den materielle krop. Der blev det også forklaret, hvordan man gennem buddhi-yoga eller hengiven tjeneste slipper ud af det materielle fangenskab. I kapitel 3 blev det forklaret, at en person, der er situeret på kundskabens niveau, ingen pligter har længere, og i kapitel 4 fortalte Herren Arjuna, at alle former for offerhandlinger kulminerer i viden. I slutningen af kapitel 4 rådede Herren imidlertid Arjuna til at vågne op og kæmpe nu, hvor han var situeret i fuldkommen viden. Ved samtidig at lægge vægt på vigtigheden af både handling i hengivenhed og uvirksomhed i viden har Kṛṣṇa forvirret Arjuna og svækket hans beslutsomhed. Arjuna forstår, at forsagelse i viden indebærer ophør af alle former for handling, der bliver gjort for sansetilfredsstillelse. Men hvis man handler i hengiven tjeneste, hvordan er man da ophørt med al handling? Han tror med andre ord, at sannyāsa eller forsagelse i viden skal være helt fri for enhver form for aktivitet, for handling og forsagelse virker for ham uforenelige. Det lader til, at han ikke har forstået, at handling i fuld viden ingen reaktion medfører og derfor er det samme som uvirksomhed. Derfor spørger han, om han skal ophøre med al handling eller handle med fuld viden.