Bg. 4.7

FORKLARING: Her er ordet sṛjāmi betydningsfuldt. Sṛjāmi kan ikke anvendes i betydningen skabelse, for ifølge det foregående vers bliver Herrens form eller krop ikke skabt, for alle Hans former eksisterer for evigt. Sṛjāmi betyder derfor, at Herren manifesterer Sig Selv, som Han er. Skønt Herren åbenbarer Sig planmæssigt, nemlig i slutningen af Dvāpara-yuga i den syvende Manus 28. tidsalder i hver af Brahmās dage, er Han ikke forpligtet til at følge sådanne regler og reguleringer, for Han er helt fri til at handle på alle mulige måder, som Han har lyst til det. Han åbenbarer Sig derfor ifølge Sin egen vilje, når som helst der sker en drastisk stigning i irreligion, og den sande religion forsvinder. Religiøse principper er fastsat i Vedaerne, og enhver afvigelse fra den korrekte overholdelse af Vedaernes regler gør én irreligiøs. Der står i Śrīmad- Bhāgavatam, at sådanne principper er Herrens love. Det er kun Herren, der kan give et religiøst system. Vedaerne accepteres også som oprindeligt talt af Herren Selv til Brahmā inde fra dennes hjerte. Dharma eller religionens principper er derfor Guddommens Højeste Personligheds direkte ordrer (dharmaṁ tu sākṣād bhagavat-praṇītam, ŚB. 6.3.19). Disse principper bliver klart beskrevet gennem hele Bhagavad-gītā. Formålet med Vedaerne er at fastsætte sådanne principper ifølge den Højeste Herres ordre, og i slutningen af Bhagavad-gītā befaler Herren direkte, at det højeste religiøse princip er at overgive sig udelukkende til Ham og intet andet. De vediske principper fører én frem mod fuldstændig overgivelse til Ham, og når sådanne principper bliver forstyrret af dæmonerne, åbenbarer Herren Sig. Vi lærer fra Śrīmad-Bhāgavatam, at Herren Buddha var en inkarnation af Kṛṣṇa, der åbenbarede Sig på et tidspunkt, da materialismen var fremherskende, og materialisterne brugte Vedaernes autoritet som påskud. Selv om Vedaerne har visse restriktive regler og forskrifter for dyreofringer med bestemte formål for øje, involverede folk med dæmoniske tendenser sig alligevel i dyreofringer uden hensyn til de vediske principper. Herren Buddha åbenbarede Sig for at sætte en stopper for disse groteskheder og for at etablere de vediske ikke-voldsprincipper. Hver eneste af Herrens inkarnationer eller avatāraer har derfor en særlig mission, og de bliver alle beskrevet i de åbenbarede skrifter. Ingen bør accepteres som en avatāra, uden at der er henvisninger til ham i skrifterne.

Det er ikke sandt, at Herren kun åbenbarer Sig på indisk jord. Han kan manifestere Sig hvor som helst og når som helst, Han vil. I hver eneste inkarnation taler Han så meget om religion, som det kan forstås af de pågældende mennesker under deres givne omstændigheder. Men missionen er den samme, nemlig at føre folk til Gudsbevidsthed og lydighed mod de religiøse principper. Somme tider nedstiger Han personligt, og somme tider sender Han Sin ægte repræsentant i form af Sin søn eller tjener eller Sig selv i en camoufleret form.

Bhagavad-gītās principper blev talt til Arjuna og for den sags skyld til andre ophøjede personer, for i sammenligning med almindelige mennesker i andre dele af verden var han højt avanceret. At to plus to er fire, er et sandt matematisk princip for begynderen i regning såvel som på de videregående studier. Ikke desto mindre findes der højere og lavere matematik. I alle Herrens inkarnationer undervises der derfor i de samme principper, men de forekommer at være højere eller lavere alt efter hvilke omstændigheder, de optræder under. Religionens højere principper begynder med accepten af de fire ordener og fire sociale klasser, som det vil blive forklaret senere. Hele formålet med inkarnationernes mission er at vække Kṛṣṇa-bevidsthed til live overalt. Kun forskellige omstændigheder afgør, hvorvidt en sådan bevidsthed er manifesteret eller ej.