Skip to main content
Library » Bhagavad-gītā som den er » KAPITEL TRE:

Bg. 3.39

Tekst

āvṛtaṁ jñānam etena
jñānino nitya-vairiṇā
kāma-rūpeṇa kaunteya
duṣpūreṇānalena ca

Synonyms

āvṛtam — tildækket; jñānam — den rene bevidsthed; etena — af denne; jñāninaḥ — kenderens; nitya-vairiṇā — af den evige fjende; kāma- rūpeṇa — i form af begær; kaunteya — O Kuntīs søn; duṣpūreṇa — der aldrig kan tilfredstilles; analena — af ilden; ca — også.

Translation

Således bliver det vise levende væsens rene bevidsthed tilsløret af dets evige fjende i form af begær, der aldrig kan tilfredsstilles, og som brænder som ild.

Purport

FORKLARING: Der står i Manu-smṛti, at ligesom et bål ikke kan slukkes ved konstant at tilføre det brændsel, kan begær ikke tilfredsstilles, uanset hvor megen sansenydelse man hælder på det. I den materielle verden kredser alle handlinger omkring sex, og derfor kaldes denne verden maithunya-āgāra eller sexlivets lænker. I et almindeligt fængsel sidder fangerne bag tremmer. På samme måde lænkes de kriminelle, der ikke adlyder Herrens love, af sexliv. Fremskridt i den materielle civilisation på grundlag af sansetilfredsstillelse betyder blot, at det levende væsens materielle tilværelse bliver forlænget. Dette begær er derfor symbolet på den uvidenhed, der holder det levende væsen fanget i den materielle verden. Mens man nyder sansetilfredsstillelse, kan det godt være, at man mærker en form for lykke, men i virkeligheden er denne såkaldte lykkefølelse sansenyderens værste fjende.