Skip to main content
Library » Bhagavad-gītā som den er » KAPITEL TRE:

Bg. 3.1

Tekst

arjuna uvāca
jyāyasī cet karmaṇas te
matā buddhir janārdana
tat kiṁ karmaṇi ghore māṁ
niyojayasi keśava

Synonyms

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; jyāyasī — bedre; cet — hvis; karmaṇaḥ — end frugtstræbende handling; te — af Dig; matā — anses for; buddhiḥ — intelligens; janārdana — O Kṛṣṇa; tat — derfor; kim — hvorfor; karmaṇi — i handling; ghore — grufuld; mām — mig; niyojayasi — Du engagerer; keśava — O Kṛṣṇa.

Translation

Arjuna sagde: O Janārdana, O Keśava, hvorfor vil Du inddrage mig i denne grufulde krig, hvis Du mener, at intelligens er bedre end frugtstræbende arbejde?

Purport

FORKLARING: I det foregående kapitel beskrev Guddommens Højeste Personlighed, Śrī Kṛṣṇa, udførligt sjælens natur for at udfri Sin fortrolige ven Arjuna fra et hav af materiel sorg. Han anbefalede også vejen til erkendelse: buddhi-yoga eller Kṛṣṇa-bevidsthed. Nogle gange bliver Kṛṣṇa-bevidsthed forvekslet med uvirksomhed, og de, der fejlagtigt tror dette, trækker sig ofte tilbage til et isoleret sted for at blive helt Kṛṣṇa- bevidste ved at recitere Herren Kṛṣṇas hellige navn. Men hvis man ikke er uddannet i Kṛṣṇa-bevidst filosofi, er det ikke tilrådeligt at meditere på Kṛṣṇas hellige navn på et tilbagetrukket sted, hvor ens eneste belønning er billig beundring fra uskyldige mennesker. Arjuna havde også den idé, at Kṛṣṇa-bevidsthed eller buddhi-yoga, dvs. intelligens i åndeligt fremskridt i viden, var noget i retning af at trække sig tilbage fra et aktivt liv for at udføre bodsøvelse og askese på et tilbagetrukket sted. Med andre ord forsøgte han behændigt at undgå at skulle kæmpe ved at bruge Kṛṣṇa-bevidsthed som undskyldning. Som den seriøse elev han var, fremlagde han dog sagen for sin lærer ved at spørge Kṛṣṇa om, hvad der var det bedste for ham at gøre. Som svar beskrev Herren Kṛṣṇa udførligt karma-yoga eller handling i Kṛṣṇa-bevidsthed her i kapitel 3.