Bg. 2.54

अर्जुन उवाच
स्थितप्रज्ञस्य का भाषा समाधिस्थस्य केशव ।
स्थितधीः किं प्रभाषेत किमासीत व्रजेत किम् ॥ ५४ ॥
arjuna uvāca
sthita-prajñasya kā bhāṣā
samādhi-sthasya keśava
sthita-dhīḥ kiṁ prabhāṣeta
kim āsīta vrajeta kim

Synonyms

arjunaḥ uvācaArjuna sagde; sthita-prajñasyahos den, der befinder sig i fast Kṛṣṇa-bevidsthed; hvilket; bhāṣāsprog; samādhi- sthasyafor den, der befinder sig i trance; keśavaO Kṛṣṇa; sthita-dhīḥden, der er fast forankret i Kṛṣṇa-bevidsthed; kimhvad; prabhāṣetasiger; kimhvordan; āsītaforbliver tavs; vrajetagår; kimhvordan.

Translation

Arjuna sagde: O Kṛṣṇa, hvad er symptomerne på den, hvis bevidsthed således er forenet med transcendensen? Hvordan taler han, og hvad er hans sprog? Hvordan sidder han, og hvordan går han?

Purport

FORKLARING: Ligesom alle mennesker har deres symptomer i forhold til deres bestemte situationer, har den, der er Kṛṣṇa-bevidst, også sine særlige kendetegn i tale, gang, tanker, følelser osv. Ligesom en rig mand har sine symptomer, der gør ham kendt som en rig mand, en syg mand har sine symptomer, hvorigennem man kan forstå, at han er syg, eller en lærd mand har sine særkender, har et menneske i transcendental bevidsthed om Kṛṣṇa sine særlige kendetegn på forskellige områder. Man kan lære sine egne særegne symptomer at kende i Bhagavad-gītā. Det vigtigste er, hvordan et menneske i Kṛṣṇa-bevidsthed taler, for talen er den vigtigste egenskab hos alle mennesker. Det siges, at en tåbe forbliver uafsløret, så længe han ikke taler, og en velklædt tåbe er afgjort svær at genkende, medmindre han taler, men så snart han åbner munden, afslører han sig selv. Det umiddelbare tegn på et Kṛṣṇa-bevidst menneske er, at det kun taler om Kṛṣṇa og ting, der er forbundet med Ham. Andre kendetegn følger da automatisk, som det fremgår af det følgende.