Bg. 10.16
Tekst
divyā hy ātma-vibhūtayaḥ
yābhir vibhūtibhir lokān
imāṁs tvaṁ vyāpya tiṣṭhasi
Synonyms
vaktum — at fortælle om; arhasi — Du fortjener; aśeṣeṇa — udførligt; divyāḥ — guddommelige; hi — afgjort; ātma — Dine egne; vibhūtayaḥ — overdådigheder; yābhiḥ — med hvilke; vibhūtibhiḥ — overdådigheder; lokān — alle planeterne; imān — disse; tvam — Du; vyāpya — idet Du gennemtrænger; tiṣṭhasi — Du forbliver.
Translation
Vil du ikke fortælle mig i detaljer om Dine guddommelige overdådigheder, hvormed Du gennemtrænger alle disse verdener og forbliver i dem?
Purport
FORKLARING: Det lader til, at Arjuna allerede i dette vers er tilfreds med sin forståelse af Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa. Arjuna har ved Kṛṣṇas nåde personlig erfaring, intelligens, viden og alt andet, som en person ellers kan have, og med alt dette har han forstået, at Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed. For ham er der ingen tvivl, men han beder alligevel Kṛṣṇa om at forklare Sin altgennemtrængende natur. Folk i almindelighed og upersonalisterne i særdeleshed går som regel mere op i den Højestes altgennemtrængende aspekt. Arjuna spørger derfor Kṛṣṇa om, hvordan Han i kraft af Sine forskellige energier eksisterer i Sit altgennemtrængende aspekt. Man må forstå, at det er for folks skyld i almindelighed, at Arjuna spørger om dette.