Skip to main content

Bg. 1.21-22

Devanagari

अर्जुन उवाच
सेनयोरुभयोर्मध्ये रथं स्थापय मेऽच्युत ॥ १.२१ ॥
यावदेतान्निरिक्षेऽहं योद्‌धुकामानवस्थितान् ।
कैर्मया सह योद्धव्यमस्मिन्रणसमुद्यमे ॥ १.२२ ॥

Tekst

arjuna uvāca
senayor ubhayor madhye
rathaṁ sthāpaya me ’cyuta
yāvad etān nirīkṣe ’haṁ
yoddhu-kāmān avasthitān
kair mayā saha yoddhavyam
asmin raṇa-samudyame

Synonyms

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; senayoḥ — hærene; ubhayoḥ — begge; madhye — ind mellem; ratham — stridsvognen; sthāpaya — vær god at føre; me — min; acyuta — O Du ufejlbarlige; yāvat — sådan at; etān — alle disse; nirīkṣe — kan se på; aham — jeg; yoddhu-kāmān — der ønsker at kæmpe; avasthitān — der er opstillet på slagmarken; kaiḥ — med hvem; mayā — af mig; saha — sammen; yoddhavyam — er nødt til at kæmpe; asmin — i denne; raṇa — strid; samudyame — i forsøget.

Translation

Arjuna sagde: O Du ufejlbarlige, vær god at føre min stridsvogn ind mellem de to hære, så jeg kan se dem, der er til stede her med et ønske om at kæmpe, og mod hvem jeg må dyste i dette store slag.

Purport

FORKLARING: Skønt Herren Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed, var Han af Sin årsagsløse nåde engageret i Sin vens tjeneste. Han svigter aldrig i Sin kærlighed til Sine hengivne, og derfor tiltales Han her som ufejlbarlig. Som vognstyrer måtte Han følge Arjunas ordrer, og fordi Han ikke tøvede med at gøre det, tiltales Han her som ufejlbarlig. Selv om Han havde accepteret at være vognstyrer for Sin hengivne, formindskede det ikke Hans suveræne position. Han er under alle omstændigheder Guddommens Højeste Personlighed, Hṛṣīkeśa, Herren over alle sanser. Forholdet mellem Herren og Hans tjener er smukt og transcendentalt. Tjeneren er altid rede til at tjene Herren, og Herren benytter ligeledes enhver lejlighed til at tjene Sin hengivne. Han finder større glæde i at lade Sig beordre af Sin rene hengivne, end Han finder i Selv at give ordrer. Eftersom Han er Herren, er alle underlagt Hans ordrer. Ingen står over Ham og kan give Ham ordrer. Men når Han lader Sig beordre af en ren hengiven, finder Han transcendental nydelse deri, selv om Han under alle omstændigheder forbliver den ufejlbarlige Herre.

Arjuna havde som Herrens rene hengivne intet ønske om at kæmpe mod sine fætre og brødre, men på grund af Duryodhanas stædighed blev han tvunget til at indfinde sig på slagmarken, for Duryodhana nægtede at gå med til nogen form for fredsforhandling. Arjuna var derfor spændt på at se, hvem de ledende personer, der var mødt op på slagmarken, var. Skønt en fredsaftale var udelukket på dette tidspunkt, ville han gerne se dem igen for at danne sig et indtryk af, hvor opsatte de var på en uønsket krig.