VERZ 11
TEXT 11
Besedilo
Tekst
aham ajñāna-jaṁ tamaḥ
nāśayāmy ātma-bhāva-stho
jñāna-dīpena bhāsvatā
aham ajñāna-jaṁ tamaḥ
nāśayāmy ātma-bhāva-stho
jñāna-dīpena bhāsvatā
Synonyms
Synonyms
teṣām – njim; eva – vsekakor; anukampā-artham – da bi izkazal posebno milost; aham – Jaz; ajñāna-jam – rojeno iz nevednosti; tamaḥ – temo; nāśayāmi – preženem; ātma-bhāva – v njihovih srcih; sthaḥ – bivajoč; jñāna – znanja; dīpena – s svetilko; bhāsvatā – bleščečo.
Translation
Translation
Da bi jim izkazal posebno milost, Jaz, ki prebivam v njihovih srcih, z bleščečo svetilko znanja preženem iz njih temo, rojeno iz nevednosti.
For at vise dem særlig barmhjertighed fordriver Jeg, der bor i deres hjerter, med kundskabens lysende lampe det mørke, der er født af uvidenhed.
Purport
Purport
Ko je Gospod Caitanya v Benaresu širil petje mantre Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare / Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, Mu je sledilo na tisoče ljudi. Prakāśānanda Sarasvatī, velik in ugleden učenjak, ki je v tistem času živel v Benaresu, pa se je Gospodu Caitanyi posmehoval, češ da je sentimentalist. filozofi včasih kritizirajo bhakte, ker mislijo, da so ti večinoma v temi nevednosti in da so, kar se filozofije tiče, naivni sentimentalisti. Toda to ni res. filozofijo vdanega služenja so uveljavili zelo veliki učenjaki. Ampak tudi če bhakta ne prouči njihovih knjig in ne more izkoristiti pomoči svojega duhovnega učitelja, vendar pa iskreno služi Kṛṣṇi, mu Kṛṣṇa v srcu sam pomaga. Iskren Kṛṣṇov bhakta ni torej nikoli brez znanja. Potrebno je le, da vdano služi s popolno zavestjo Kṛṣṇe.
FORKLARING: Da Herren Caitanya var i Benares for at udbrede sangen af Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare, blev Han fulgt af tusindvis af mennesker. Prakāśānanda Sarasvatī, der på den tid var en meget indflydelsesrig og lærd mand i Benares, hånede Herren Caitanya for at være sentimental. Māyāvādī-filosoffer kritiserer somme tider hengivne, fordi de tror, at de fleste hengivne befinder sig i uvidenhedens mørke og er filosofisk naive sentimentalister. Det er i virkeligheden ikke tilfældet. Meget, meget lærde personer har været eksponenter for hengivenhedens filosofi. Men selv om en hengiven ikke drager fordel af deres bøger eller af sin åndelige mester, hjælpes han, hvis han ellers er oprigtig i sin hengivne tjeneste, personligt af Kṛṣṇa inde fra sit hjerte. Så den oprigtige hengivne, der er engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed, kan ikke være uden kundskab. Det eneste, der kræves, er, at man udfører hengiven tjeneste i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed.
Sodobni filozofi menijo, da si brez poglobljenega razmišljanja ni mogoče pridobiti čistega znanja. Vsevišnji Gospod jim odgovarja takole: bhakta, ki služi Gospodu s čisto vdanostjo, bo deležen Gospodove pomoči, tudi če nima zadostne izobrazbe ali pa ne pozna vseh vedskih pravil. Tako pravi ta verz.
Māyāvādī-filosoffer tror, at man ikke kan have ren viden uden at være analytisk. Til det svarer den Højeste Herre, at de, der er engageret i ren hengiven tjeneste, bliver som forklaret i dette vers stadigvæk hjulpet af den Højeste Gud, også selv om de er mangelfuldt uddannede eller tilmed er uden tilstrækkelig viden om de vediske principper.
Gospod pravi Arjuni, da Vrhovne Absolutne Resnice, Vsevišnje Božanske Osebnosti, ni mogoče spoznati s teoretičnim razglabljanjem, kajti Absolut je tako velik, da Ga ni mogoče doumeti ali doseči s pomočjo lastnega uma. Človek lahko filozofira na milijone let, toda če v njem ni vdanosti, če nima ljubezni do Kṛṣṇe, Vrhovne Resnice, Ga ne bo nikoli spoznal. Kṛṣṇa, Vrhovna Resnica, je zadovoljen samo s tistim, ki Mu vdano služi, in po Svoji nedoumljivi energiji se Gospod čistemu bhakti razodene v njegovem srcu. Čisti bhakta zmeraj nosi Kṛṣṇo v srcu, in ker je Kṛṣṇa kakor sonce, v Njegovi prisotnosti tema nevednosti v trenutku izgine iz srca bhakte. To je posebna milost, ki jo Kṛṣṇa izkaže čistemu bhakti.
Herren fortæller Arjuna, at det grundliggende set er umuligt at forstå den Højeste Sandhed, den Absolutte Sandhed, Guddommens Højeste Personlighed, ved blot at spekulere, for den Højeste Sandhed er så stor, at det ikke kan lade sig gøre at forstå Ham eller nå Ham udelukkende ved en intellektuel anstrengelse. Man kan fortsætte med at spekulere i millioner af år, men hvis man ikke er en hengiven – hvis man ikke er en elsker af den Højeste Sandhed – kan man aldrig forstå Kṛṣṇa eller den Højeste Sandhed. Hengiven tjeneste er det eneste, der kan tilfredsstille den Højeste Sandhed, Kṛṣṇa, og gennem Sin ufattelige energi kan Han åbenbare Sig Selv i den rene hengivnes hjerte. Den rene hengivne har altid Kṛṣṇa i sit hjerte, og med Kṛṣṇas tilstedeværelse, der er ligesom Solen, bortvejres uvidenhedens mørke omgående. Det er den særlige nåde, Kṛṣṇa viser Sin rene hengivne.
Ker smo že na milijone življenj v materialnem svetu, je naše srce umazano in prekrito s prahom materializma, če pa začnemo vdano služiti Gospodu in neprestano pojemo mantro Hare Kṛṣṇa, bodo nečistoče kmalu izginile iz srca in pridobili si bomo čisto znanje. Najvišji cilj, Viṣṇuja, lahko dosežemo samo s petjem svetega imena in z vdanim služenjem, z razglabljanjem in razpravljanjem pa ne. Čistemu bhakti ni treba skrbeti, kako bo zadovoljil svoje materialne potrebe. Ni se mu treba vznemirjati, kajti ko je tema v njegovem srcu razpršena, mu Vsevišnji Gospod, zadovoljen z njegovim ljubečim vdanim služenjem, priskrbi vse potrebno. To je bistvo nauka Bhagavad-gīte. Kdor prouči Bhagavad-gīto, lahko postane popolnoma predan Vsevišnjemu Gospodu in Mu služi s čisto vdanostjo. Ko Gospod prevzame skrb za takega bhakto, ta opusti vsa materialistična prizadevanja.
Vore hjerter er altid dækket af materialismens støv som følge af besmittelsen fra mange, mange millioner livs omgang med materien, men når vi engagerer os i hengiven tjeneste og konstant reciterer Hare Kṛṣṇa, letter støvet hurtigt, og vi ophøjes til stadiet af ren viden. Det endelige mål, Viṣṇu, kan kun nås ved at fremsige Hare Kṛṣṇa-mantraet og gennem hengiven tjeneste og ikke gennem intellektuel spekulation eller diskussion. Den rene hengivne behøver ikke bekymre sig om livets materielle fornødenheder. Han behøver ikke være urolig, for når han fjerner mørket fra sit hjerte, får han automatisk alt foræret af den Højeste Herre, der er tilfreds med den hengivnes kærlighedsfulde hengivne tjeneste. Dette er essensen af Bhagavad-gītās lære. Ved at studere Bhagavad-gītā kan man blive en sjæl, der er fuldstændigt overgivet til den Højeste Herre, og engagere sig selv i ren hengiven tjeneste. Når Herren overtager ledelsen, bliver man helt fri for enhver form for materialistisk stræben.