STIH 2
TEXT 2
Tekst
Tekst
dehe ’smin madhusūdana
prayāṇa-kāle ca kathaṁ
jñeyo ’si niyatātmabhiḥ
dehe ’smin madhusūdana
prayāṇa-kāle ca kathaṁ
jñeyo ’si niyatātmabhiḥ
Synonyms
Synonyms
adhiyajñaḥ – gospodar žrtvovanja; katham – kako; kaḥ – tko; atra – ovdje; dehe – u tijelu; asmin – ovom; madhusūdana – o Madhusūdana; prayāṇa-kāle – u trenutku smrti; ca – i; katham – kako; jñeyaḥ asi – mogu Te spoznati; niyata-ātmabhiḥ – samoovladani.
Translation
Translation
Tko je gospodar žrtvovanja i kako živi u tijelu, o Madhusūdana? Kako Te oni koji predano služe mogu spoznati u trenutku smrti?
Hvem er offerhandlingernes Herre, og hvordan bor Han i kroppen, O Madhusūdana? Og hvorledes kan de, der er engageret i hengiven tjeneste, kende Dig på dødstidspunktet?
Purport
Purport
SMISAO: Izraz „gospodar žrtvovanja" može se odnositi na Indru ili na Viṣṇua. Viṣṇu je vođa prvobitnih polubogova, poput Brahme i Śive, a Indra je vođa upravnih polubogova. I Indra i Viṣṇu obožavaju se izvođenjem yajñi. No Arjuna u ovom stihu pita tko je pravi gospodar yajñe (žrtvovanja) i kako prebiva u tijelu živoga bića.
FORKLARING: Udtrykket “offerhandlingernes Herre” kan referere enten til Indra eller til Viṣṇu. Viṣṇu er den øverste blandt de vigtigste halvguder inklusive Brahmā og Śiva, og Indra er den øverste blandt de administrerende halvguder. Både Indra og Viṣṇu tilbedes gennem udførelse af yajña. Men her spørger Arjuna om, hvem der virkelig er Herren over yajña (offerhandling), og hvordan Herren bor inden i det levende væsens krop.
Arjuna je oslovio Gospodina imenom Madhusūdana zato što je Kṛṣṇa jednom ubio demona Madhua. Ustvari, ova pitanja, koja imaju prirodu sumnje, nisu se trebala pojaviti u umu Arjune, jer je Arjuna bhakta svjestan Kṛṣṇe. Zato se uspoređuju s demonima. Budući da Kṛṣṇa tako vješto ubija demone, Arjuna Ga je oslovio kao Madhusūdanu kako bi ubio demonske sumnje koje su se pojavile u Arjuninu umu.
Arjuna tiltaler Herren som Madhusūdana, for Kṛṣṇa dræbte engang en dæmon ved navn Madhu. I virkeligheden burde disse spørgsmål, der egentlig er udtryk for tvivl, ikke være opstået i Arjunas sind, for Arjuna er en Kṛṣṇa-bevidst hengiven. Denne tvivl er derfor ligesom en dæmon. Eftersom Kṛṣṇa er så dygtig til at slå dæmoner ihjel, tiltaler Arjuna Ham her som Madhusūdana, så Kṛṣṇa kan dræbe den dæmoniske tvivl, der er opstået i Arjunas sind.
U ovom je stihu vrlo važna riječ prayāṇa-kāle, jer će sve što radimo u životu biti testirano u trenutku smrti. Arjuna želi saznati što se zbiva s onima koji uvijek djeluju u svjesnosti Kṛṣṇe. Kakav je njihov položaj u posljednjem trenutku života? U trenutku smrti sve su tjelesne funkcije poremećene i um ne funkcionira pravilno. Uznemirena tjelesnim stanjem, osoba možda neće biti sposobna da se sjeti Svevišnjega Gospodina. Veliki se bhakta Mahārāja Kulaśekhara moli: „Dragi moj Gospodine, bolje da umrem sada, kada sam potpuno zdrav, tako da labud moga uma može zaroniti među stabljike Tvojih lotosolikih stopala." Ova je metafora upotrijebljena zato što labud, vodena ptica, nalazi zadovoljstvo u ronjenju među stabljikama lotosa; zabavlja se uranjajući među stabljike lotosa. Mahārāja Kulaśekhara kaže Gospodinu: „Sada je moj um neuznemiren i potpuno sam zdrav. Ako sada umrem misleći na Tvoja lotosolika stopala, moje predano služenje sigurno će postati savršeno. Ali ako moram čekati na prirodnu smrt, ne znam što će se dogoditi, jer će u to vrijeme tjelesne funkcije biti poremećene. Neću moći disati i ne znam hoću li moći izgovoriti Tvoje ime. Molim Te, dopusti mi da odmah umrem." Arjuna pita kako u tom trenutku osoba može usredotočiti um na Kṛṣṇina lotosolika stopala.
Ordet prayāṇa-kāle er meget betydningsfuldt i dette vers, for alt, vi foretager os i livet, vil stå sin prøve i dødsøjeblikket. Arjuna er meget ivrig efter at vide, hvad der sker med dem, der er konstant engageret i Kṛṣṇa-bevidsthed. Hvordan skal disse hengivne forholde sig i dette sidste afgørende øjeblik? På dødstidspunktet bryder alle kropsfunktionerne sammen, og sindet er ikke i en normal tilstand. Måske vil man ikke kunne huske den Højeste Herre, når man på den måde er forstyrret af sin kropslige situation. Mahārāja Kulaśekhara, en stor hengiven, beder derfor (Mukunda-mālā-strotram 33): “Min kære Herre, i øjeblikket er jeg ved godt helbred, og det er bedre, at jeg dør med det samme, så mit sinds svane kan søge tilflugt i dine lotusfødders stængel.” Denne metafor anvendes, for svanen, der er en vandfugl, holder af at begrave sig mellem lotusblomsterne. Dens legesyge tilbøjelighed er at vikle sig ind i lotusblomsterne. Mahārāja Kulaśekhara beder til Herren: “Nu er mit sind uforstyrret, og jeg er helt rask. Hvis jeg dør nu, mens jeg tænker på Dine lotusfødder, kan jeg være sikker på, at min hengivne tjeneste til Dig vil være perfekt. Men hvis jeg skal vente på min naturlige død, ved jeg ikke, hvad der vil ske, for på det tidspunkt vil kropsfunktionerne være i uorden og min hals være tilstoppet, og jeg ved ikke, om jeg vil kunne fremsige Dit navn. Lad mig hellere dø med det samme.” Arjuna vil gerne vide, hvordan man kan fæstne sindet på Kṛṣṇas lotusfødder på et tidspunkt som dette.