TEXT 29
TEXT 29
Tekst
Tekst
āścarya-vad vadati tathaiva cānyaḥ
āścarya-vac cainam anyaḥ śṛṇoti
śrutvāpy enaṁ veda na caiva kaścit
āścarya-vad vadati tathaiva cānyaḥ
āścarya-vac cainam anyaḥ śṛṇoti
śrutvāpy enaṁ veda na caiva kaścit
Synonyms
Synonyms
āścarya-vat — imepärasena; paśyati — näeb; kaścit — keegi; enam — see hing; āścarya-vat — imepärasena; vadati — räägib; tathā — seega; eva — kindlasti; ca — samuti; anyaḥ — üks teine; āścarya-vat — samamoodi imepärasena; ca — samuti; enam — see hing; anyaḥ — teine; śṛṇoti — kuuleb sellest; śrutvā — olles kuulnud; api — isegi; enam — see hing; veda — teab; na — mitte kunagi; ca — samuti; eva — kindlasti; kaścit — keegi.
āścarya-vat — som forunderlig; paśyati — ser; kaścit — nogle; enam — denne sjæl; āścarya-vat — som forunderlig; vadati — taler om; tathā — således; eva — sandelig; ca — også; anyaḥ — en anden; āścarya-vat — ligeledes forunderlig; ca — også; enam — denne sjæl; anyaḥ — en anden; śṛṇoti — hører om; śrutvā — efter at have hørt; api — selv; enam — om denne sjæl; veda — forstår; na — aldrig; ca — og; eva — afgjort; kaścit — nogle.
Translation
Translation
Mõned vaatavad hinge kui imepärast, mõned kirjeldavad teda imepärasena. Mõned kuulevad temast kui imepärasest, samal ajal kui teised, isegi temast kuuldes, ei suuda tema olemust vähimalgi määral mõista.
Nogle betragter sjælen som forunderlig, andre beskriver ham som forunderlig, og nogle hører om ham som forunderlig, imens andre slet ikke kan forstå ham selv efter at have hørt om ham.
Purport
Purport
Kuna „Gītopaniṣad" põhineb suures osas „Upaniṣadides" kirja pandud põhimõtetel, pole üllatav, et samasisulise lõigu võib leida ka „Kaṭha Upaniṣadis" (1.2.7):
FORKLARING: Eftersom Bhagavad-gītā eller Gītopaniṣad i det store hele er baseret på Upaniṣadernes filosofi, er det ikke overraskende at finde en tilsvarende passage i Kaṭha Upaniṣad (1.2.7):
śṛṇvanto ’pi bahavo yaṁ na vidyuḥ
āścaryo vaktā kuśalo ’sya labdhā
āścaryo ’sya jñātā kuśalānuśiṣṭaḥ
śṛṇvanto ’pi bahavo yaṁ na vidyuḥ
āścaryo vaktā kuśalo ’sya labdhā
āścaryo ’sya jñātā kuśalānuśiṣṭaḥ
Fakt, et samasugune aatomisuurune hing pesitseb nii hiiglaslikus loomas või viigipuus kui ka mikroskoopilise suurusega bakterites, keda leidub ühes tollis miljoneid, on kindlasti imetlusväärne. Väheste teadmistega inimesed ja inimesed, kes pole võimelised elama lihtsalt, ei suuda mõista aatomisuuruse vaimusädeme imelisust, kuigi seda selgitab suurim autoriteet, kelle õpilaseks nende teadmiste omandamises oli isegi Brahmā, universumi esimene elusolend. Tänu puhtmaterialistlikule arusaamale asjadest ei ole käesoleval ajastul suurem osa inimesi võimelised mõistma, kuidas ühesugune väike osake võiks viibida nii hiiglaslike kui ka miniatuursete mõõtmetega kehas. Inimesed imetlevad hinge, nähes tema omadusi või kuuldes neist. Viibides materiaalse energia illusioonis, on inimesed sedavõrd süvenenud meeleliste naudingute uurimisse, et neil ei jäägi aega mõistmaks oma tegelikku olemust, ehkki on fakt, et oma tegelikku olemust mõistmata osutuvad kõik olelusvõitluses sooritatud tegevused kaotuseks. Ehk nad ei tea, et nad peaksid pöörama tähelepanu hingele ning leidma seeläbi lahenduse kõikidele oma materiaalsetele hädadele?
Det faktum, at den atomiske sjæl er inde i kroppen på et gigantisk dyr, i kroppen på et gigantisk banyantræ og i de mikroskopiske bakterier, som der findes millioner og milliarder af på en enkelt kvadratcentimeter, er afgjort forbløffende. Mennesker med ringe viden og de, der ikke er asketiske, kan ikke fatte det forunderlige ved den individuelle atomiske åndelige gnist, ikke engang selv om det bliver forklaret af den største autoritet i al kundskab, Ham, der underviste selveste Brahmā, det første levende væsen i universet. Som følge af en grov materiel opfattelse af tingene kan de fleste mennesker i denne tidsalder ikke forestille sig, hvordan en så lille partikel kan være både så stor og så lille. Så folk anser selve sjælen for at være forunderlig, både når de opfatter den, som den er, og når de hører den beskrevet. Under den materielle energis illusion er folk så optaget af sansenydelse, at de har meget lidt tid til at beskæftige sig med spørgsmålet om selvforståelse, selv om det er et faktum, at uden denne selvforståelse vil alle deres anstrengelser i kampen for tilværelsen i sidste ende være helt forgæves. Måske skænker de det ikke en tanke, at man skal tænke på sjælen og finde en løsning på de materielle lidelser.
Inimesed, kes soovivad kuulda hingest, osalevad mõnikord loengutel, kus hinge tõelist olemust selgitatakse. Vahel aga võidakse neid tänu nende rumalusele valele teele juhatada ning nad hakkavad Ülihinge ja hingeaatomit üheks ja samaks pidama, eristamata nende suurusjärke. Väga raske on leida inimest, kes täpselt teaks, mis on Ülihing ja mis hingeaatom, millised on nende funktsioonid ja omavahelised suhted jne kuni kõikide väikseimategi detailideni välja. Ning veel raskem on leida inimest, kes oleks suutnud neid teadmisi ka lõpuni ära kasutada ning kes oleks võimeline kirjeldama hinge positsiooni mitmetest erinevatest aspektidest lähtuvalt. Kui aga inimene suudab mingil viisil jõuda hinge olemuse mõistmiseni, võib ta pidada oma elu edukalt elatuks.
Nogle folk, der er interesseret i at høre om sjælen, går til foredrag i godt selskab, men på grund af uvidenhed vildledes de ofte til at tro, at der ingen forskel er på Oversjælen og den atomiske sjæl, og at de to er lige store. Det er meget vanskeligt at finde nogen, der til fulde har forstået positionen af Oversjælen og den atomiske sjæl og deres respektive funktioner og forhold og alle andre større og mindre detaljer. Og det er endnu vanskeligere at finde et menneske, der rent faktisk har draget fuld nytte af viden om sjælen, og som kan beskrive sjælens natur fra forskellige synsvinkler. Men hvis man på en eller anden måde kan forstå videnskaben om sjælen, vil ens liv blive fuldendt.
Lihtsaim viis oma tõelise olemuse mõistmiseni jõudmiseks on aktsepteerida „Bhagavad-gītās" kirjutatut, sest need teadmised on andnud kõrgeim autoriteet, Jumal Kṛṣṇa, kes ei olnud mõjutatud ühestki teisest teooriast. Kṛṣṇa kui Jumala Kõrgeima Isiksuse aktsepteerimine nõuab aga siiski ka üksjagu askeese ja ohverdusi, olgu need siis sooritatud selles või eelnevates eludes. Kṛṣṇat kui Jumala Kõrgeimat Isiksust on võimalik teadvustada vaid puhaste pühendunute põhjendamatu armulikkuse läbi ja mitte ühelgi teisel viisil.
Den nemmeste måde at forstå selvet på er at acceptere det, der står i Bhagavad-gītā, der bliver talt af den største autoritet, Herren Kṛṣṇa, uden at lade sig vildlede af andre teorier. Men det kræver også temmelig megen askese og opofrelse, enten i dette eller tidligere liv, før man kan acceptere Kṛṣṇa som Guddommens Højeste Personlighed. Man kan imidlertid kun kende Kṛṣṇa som sådan ved at modtage den årsagsløse barmhjertighed fra en ren hengiven og ikke på nogen anden måde.