Skip to main content

TEXT 3

TEXT 3

Tekst

Текст

sattvānurūpā sarvasya
śraddhā bhavati bhārata
śraddhā-mayo ’yaṁ puruṣo
yo yac-chraddhaḥ sa eva saḥ
саттва̄нурӯпа̄ сарвасйа
ш́раддга̄ бгаваті бга̄рата
ш́раддга̄-майо ’йам̇ пурушо
йо йач-чграддгах̣ са ева сах̣

Synonyms

Послівний переклад

sattva-anurūpā — ifølge eksistensen; sarvasya — alles; śraddhā — tro; bhavati — bliver; bhārata — O Bharatas efterkommer; śraddhā — tro; mayaḥ — fuld af; ayam — dette; puruṣaḥ — levende væsen; yaḥ — den, som; yat — hvilken; śraddhaḥ — hvis tro er; saḥ — den; eva — afgjort; saḥ — han er.

саттва-анурӯпа̄—згідно з існуванням; сарвасйа—кожного; ш́раддга̄—віра; бгаваті—стає; бга̄рата—син Бгарати; ш́раддга̄—віри; майах̣—сповнений; айам—цей; пурушах̣—жива істота; йах̣—який; йат—котра; ш́раддгах̣—віра; сах̣—той; ева—неодмінно; сах̣—він.

Translation

Переклад

O Bharatas efterkommer, ifølge sin eksistens under naturens forskellige kvaliteter udvikler man en bestemt slags tro. Det levende væsen siges at være af en bestemt tro i overensstemmelse med de kvaliteter, han har erhvervet sig.

О сину Бгарати, згідно з впливом на неї різних ґун̣ природи, людина розвиває певний тип віри. Таким чином, приналежність людини до тої чи іншої релігії залежить від ґун̣, які переважають у ній.

Purport

Коментар

FORKLARING: Alle har en bestemt form for tro, uanset hvem man er. Men ens tro betragtes som god, lidenskabelig eller uvidende i forhold til den natur, man har erhvervet sig. Således omgås man alt efter sin bestemte slags tro med bestemte personer. Som det blev forklaret i kapitel 15, er hvert eneste levende væsen i virkeligheden oprindeligt en fragmentarisk uadskillelig del af den Højeste Herre. Derfor er man oprindeligt transcendental til alle den materielle naturs kvaliteter. Men når man glemmer sit forhold til Guddommens Højeste Personlighed og i betinget liv kommer i kontakt med den materielle natur, skaber man sin egen eksistentielle situation ved at omgås med den materielle naturs forskellige facetter. Den resulterende kunstige tro og eksistens er kun materiel. Selv om man bliver styret af en bestemt indflydelse eller livsanskuelse, er man oprindeligt nirguṇa eller transcendental. For at genvinde sit forhold til den Højeste Herre skal man derfor renses for den materielle forurening, man har pådraget sig. Det er den eneste sikre vej tilbage: Kṛṣṇa-bevidsthed. Hvis man er situeret i Kṛṣṇa-bevidsthed, ophøjer den vej med garanti én til det perfekte stade. Hvis man ikke følger denne vej til selverkendelse, styres man helt sikkert af den materielle naturs indflydelse.

Кожен, ким би він не був, має ту чи іншу віру. Але в залежності від його природи, ця віра може належати до ґун̣и благочестя, пристрасті або невігластва. Таким чином, згідно зі своєю вірою він спілкується з певними людьми. Істина полягає в тому, що кожна жива істота, як про те сказано в п’ятнадцятій главі, зі свого походження є невід’ємною часткою Верховного Господа. Тому жива істота первинно є трансцендентною стосовно всіх ґун̣ матеріальної природи. Але коли вона забуває про свої стосунки з Верховним Богом-Особою й входить у контакт з матеріальною природою, в обумовлене життя, вона сама зумовлює своє становище, вступаючи в зв’язок з різними сторонами матеріальної природи. Внаслідок цього її життя стає неприродним і вона розвиває штучну віру, яка має матеріальний характер. Хоча людина може перебувати під впливом певного враження або уявлення про життя, все ж таки первинно вона є нірґун̣а, трансцендентна. Тому людині слід очиститись від матеріальної скверни, щоб відновити свої взаємостосунки з Верховним Господом. Але єдиний шлях повернення, яким можна йти без страху, — це свідомість Кр̣шн̣и. Якщо людина перебуває в свідомості Кр̣шн̣и, тоді цей шлях ґарантує досягнення досконалого ступеня. Якщо ж людина не обере цей шлях самореалізації, вона, безумовно, залишатиметься під впливом ґун̣ матеріальної природи.

I dette vers er ordet śraddhā eller “tro” betydningsfuldt. Śraddhā eller tro udspringer oprindeligt af godhedens kvalitet. Ens tro kan være på en halvgud, en eller anden opdigtet Gud eller på et eller andet mentalt opspind. Det er meningen, at ens stærke tro skal afføde handling i materiel godhed. Men i det materielt betingede liv er ingen handlinger helt rene. De er blandede. De er ikke i ren godhed. Ren godhed er transcendental. I ren godhed kan man forstå den virkelige natur af Guddommens Højeste Personlighed. Så længe ens tro ikke helt er i ren godhed, er troen sårbar over for besmittelse fra en hvilken som helst af den materielle naturs kvaliteter. De besmittede kvaliteter fra den materielle natur spreder sig til hjertet. Derfor bliver ens tro befæstet alt efter den situation, hjertet er i fra sin forbindelse med en af naturens kvaliteter. Det må forstås, at hvis ens hjerte er i godhedens kvalitet, er ens tro også i godhedens kvalitet. Hvis ens hjerte er i lidenskabens kvalitet, er ens tro også i lidenskabens kvalitet. Og hvis ens hjerte er i mørkets kvalitet, i illusion, vil ens tro være tilsvarende forurenet. På denne måde finder vi forskellige former for tro i denne verden, og der er forskellige slags religioner i forhold til forskellige slags tro. Det virkelige princip for religiøs tro er funderet i den rene godheds kvalitet, men fordi hjertet er urent, finder vi forskellige slags religiøse principper. I overensstemmelse med forskellige former for tro findes der således forskellige slags tilbedelse.

Слово ш́раддга̄, або «віра», дуже суттєве в цьому вірші. Віра первинно походить з ґун̣и благочестя. Людина може вірити в напівбога, або в якогось зліпленого нею бога, або в ще щось, вигадане нею. Вважають, що тверда віра породжується з діяльності в ґун̣і благочестя. Але за матеріально обумовленого стану жодна діяльність не може бути цілком чистою. Вона не може повністю перебувати в чистій благості, в ній завжди присутні домішки інших ґун̣. Чисте благочестя трансцендентне, і, перебуваючи в стані чистої благості, можна збагнути істинну природу Верховного Бога-Особи. Доти, доки віра цілком не перебуває в чистій благості, її можуть забруднювати інші ґун̣и матеріальної природи. Скверна ґун̣ матеріальної природи покриває серце, а віру людини визначено тим, яка ґун̣а впливає на її серце. Треба зрозуміти, що коли на серце людини впливає ґун̣а благочестя, то й віру її також зумовлює ця ґун̣а. Якщо серце людини перебуває в ґун̣і пристрасті, то й віра її в ґун̣і пристрасті. А якщо ж серце людини — в ґун̣і пітьми, ілюзії, то й віра її також опоганена. Отже, ми бачим різні типи віри в цьому світі й різноманітні релігійні течії, зумовлені відмінностями віри. Істинна віра, справжня релігія, перебуває в ґун̣і чистого благочестя, однак, зважаючи на те, що серце наше не чисте, існують різні форми релігії, а згідно з різними типами віри, існують і різні способи поклоніння.