TEXT 12
STIH 12
Tekst
Tekst
kuru-vṛddhaḥ pitāmahaḥ
siṁha-nādaṁ vinadyoccaiḥ
śaṅkhaṁ dadhmau pratāpavān
kuru-vṛddhaḥ pitāmahaḥ
siṁha-nādaṁ vinadyoccaiḥ
śaṅkhaṁ dadhmau pratāpavān
Synonyms
Synonyms
tasya — hans (Duryodhanas); sañjanayan — forøgende; harṣam — glæde; kuru-vṛddhaḥ — Kuru-dynastiets ældste (Bhīṣma); pitāmahaḥ — bedstefaderen; siṁha-nādam — brølende lyd, som en løves brøl; vinadya — idet han lod lyde; uccaiḥ — meget højt; śaṅkham — i konkylien; dadhmau — blæste; pratāpa-vān — den tapre.
tasya – njegovu; sañjanayan – povećavajući; harṣam – radost; kuru-vṛddhaḥ – djed Kuru dinastije (Bhīṣma); pitāmahaḥ – djed; siṁha-nādam – glasan zvuk nalik rici lava; vinadya – odjekujući; uccaiḥ – vrlo glasno; śaṅkham – u školjku; dadhmau – puhnuo; pratāpa-vān – hrabri.
Translation
Translation
Bhīṣma, Kuru-dynastiet og krigernes store, tapre bedstefader, blæste da højt i sin konkylie og fremkaldte en lyd som en løves brøl til stor glæde for Duryodhana.
Tada je Bhīṣma, veliki hrabri predak dinastije Kurua, djed boraca, snažno puhnuo u svoju školjku, proizvevši zvuk nalik na riku lava, razveselivši time Duryodhanu.
Purport
Purport
FORKLARING: Kuru-dynastiets bedstefader kunne forstå, hvad der foregik i hjertet på hans sønnesøn Duryodhana. På grund af sin naturlige medfølelse med ham forsøgte han at opmuntre ham ved at blæse højt i sin konkylie, så den lød som en løves brøl. Gennem konkyliens symbolik fortalte han indirekte sin nedtrykte sønnesøn Duryodhana, at denne ingen chance havde for at vinde slaget, eftersom den Højeste Herre, Kṛṣṇa, befandt Sig på den anden side. Men ikke desto mindre var det hans [Bhīṣmas] pligt at føre an i slaget, og i den henseende ville han give sig selv fuldt ud.
SMISAO: Djed dinastije Kurua shvatio je skrovite kutke srca svoga unuka Duryodhane i iz prirodne samilosti pokušao ga je razveseliti puhnuvši vrlo snažno u svoju školjku, kao što je dolikovalo njegovu lavljem položaju. Simboličnim puhanjem u školjku posredno je obavijestio svoga potištenog unuka Duryodhanu da nema nikakvih izgleda na pobjedu, jer je Svevišnji Gospodin Kṛṣṇa bio na strani protivnika. Unatoč tome, njegova je dužnost bila da se bori i u tu svrhu nije trebalo žaliti truda.