Skip to main content

TEXT 8

TEXT 8

Verš

Tekst

prakṛtiṁ svām avaṣṭabhya
visṛjāmi punaḥ punaḥ
bhūta-grāmam imaṁ kṛtsnam
avaśaṁ prakṛter vaśāt
prakṛtiṁ svām avaṣṭabhya
visṛjāmi punaḥ punaḥ
bhūta-grāmam imaṁ kṛtsnam
avaśaṁ prakṛter vaśāt

Synonyma

Synonyms

prakṛtim — hmotná příroda; svām — Mé osoby; avaṣṭabhya — vstupuje do; visṛjāmi — tvořím; punaḥ punaḥ — znovu a znovu; bhūta-grāmam — všechny vesmírné projevy; imam — tyto; kṛtsnam — celkově; avaśam — automaticky; prakṛteḥ — síly přírody; vaśāt — podléhající.

prakṛtim — materielle natur; svām — Min egen personlige; avaṣṭabhya — efter at være trådt ind i; visṛjāmi — Jeg skaber; punaḥ punaḥ — igen og igen; bhūta-grāmam — alle de kosmiske manifestationer; imam — disse; kṛtsnam — som helhed; avaśam — automatisk; prakṛteḥ — af naturens kraft; vaśāt — under forpligtelse.

Překlad

Translation

Celý vesmírný řád podléhá Mé vládě. Podle Mé vůle se vše samočinně znovu a znovu projevuje a podle ní je na konci zase ničeno.

Hele den kosmiske orden står under Mig. Ved Min vilje bliver den automatisk manifesteret igen og igen, og ifølge Min vilje bliver den til sidst tilintetgjort.

Význam

Purport

Již bylo několikrát řečeno, že hmotný svět je projev nižší energie Nejvyšší Osobnosti Božství. Když dojde ke stvoření, je hmotná energie uvolněna coby mahat-tattva, do níž vstupuje Pán v podobě své první puruṣa-inkarnace, Mahā-Viṣṇua. Leží v Příčinném oceánu, vydechuje nespočetně mnoho vesmírů a do každého z nich znovu vstupuje v podobě Garbhodakaśāyīho Viṣṇua. Tímto způsobem jsou tvořeny všechny vesmíry. Dále se projevuje coby Kṣīrodakaśāyī Viṣṇu a vstupuje do všeho, včetně nepatrného atomu. To je zde vylíčeno — Pán vchází do všeho.

FORKLARING: Denne materielle verden er udfoldelsen af Guddommens Højeste Personligheds lavere energi, hvilket allerede er blevet forklaret adskillige gange. Ved skabelsen slippes den materielle energi løs som mahat-tattva, som Herren i Sin første puruṣa-inkarnation, Mahā- viṣṇu, træder ind i. Han ligger i Årsagshavet, hvor Han udånder utallige universer og herefter træder ind i hvert af dem som Garbhodakaśāyī Viṣṇu. På den måde bliver hvert univers skabt. Han manifesterer Sig videre som Kṣīrodakaśāyī Viṣṇu, og denne Viṣṇu træder ind i alting, selv i det mikroskopiske atom. Det faktum bliver forklaret her. Han træder ind i alt.

Hmotná příroda je pak oplodněna živými bytostmi, jež podle svých dřívějších činů zaujmou každá své postavení. Tak začnou probíhat činnosti hmotného světa. Různé druhy živých bytostí začínají jednat, jakmile dojde ke stvoření. Není pravda, že se vše vyvíjí. Různé druhy života jsou stvořeny zároveň s vesmírem. Lidé, zvířata, ptáci a všechny ostatní organismy jsou stvořeny současně — živé bytosti měly při posledním zničení touhy, které se nyní znovu projeví. Slovo avaśam dává jasně najevo, že živé bytosti nemají s tímto procesem nic společného. Pouze se znovu projeví stav bytí z jejich posledního života v předchozím stvoření a to vše se děje samotnou vůlí Pána. Tak vypadá nepochopitelná moc Nejvyšší Osobnosti Božství. A poté, co Pán stvoří různé druhy života, s nimi není spojen. Ke stvoření dochází proto, aby různé živé bytosti mohly dosáhnout splnění svých představ, a to se Pána nijak nedotýká.

Hvad de levende væsener angår, befrugtes den materielle natur med dem, og de antager forskellige positioner som resultat af deres tidligere handlinger. Således begynder denne materielle verdens aktiviteter igen. De forskellige arter af levende væsener begynder deres aktiviteter fra selve skabelsesøjeblikket af. Det er ikke sådan, at alt har udviklet sig. De forskellige arter bliver skabt samtidigt med universet. Mennesker, dyr, insekter og fugle – alting – bliver skabt samtidigt, for uanset hvilke ønsker, de levende væsener havde ved sidste tilintetgørelse, bliver de igen manifesterede ved den næste skabelse. Her angives det tydeligt med ordet avaśam, at de levende væsener intet har at gøre med denne proces. Den eksistenstilstand, de befandt sig i under sidste skabelse i deres sidste liv, bliver ganske enkelt manifesteret igen, og alt dette sker alene i kraft af Herrens vilje. Dette er Guddommens Højeste Personligheds ufattelige kraft. Og efter at have skabt de forskellige livsformer har Han intet med dem at gøre. Skabelsen finder sted for at tilgodese de forskellige levende væseners tilbøjeligheder, og derfor er Herren ikke involveret i den.