Skip to main content

TEXT 37

TEXT 37

Текст

Tekst

арджуна ува̄ча
айатіх̣ ш́раддгайопето
йоґа̄ч чаліта-ма̄насах̣
апра̄пйа йоґа-сам̇сіддгім̇
ка̄м̇ ґатім̇ кр̣шн̣а ґаччгаті
arjuna uvāca
ayatiḥ śraddhayopeto
yogāc calita-mānasaḥ
aprāpya yoga-saṁsiddhiṁ
kāṁ gatiṁ kṛṣṇa gacchati

Послівний переклад

Synonyms

арджунах̣ ува̄ча—Арджуна сказав; айатіх̣—невдатний трансценденталіст; ш́раддгайа̄ — з вірою; упетах̣ — зайнятий; йоґа̄т — від містичного зв’язку; чаліта—відхиляючись; ма̄насах̣—той, хто наділений таким розумом; апра̄пйа—зазнавши поразки в досягненні; йоґа-сам̇сіддгім—найвищої досконалості в містицизмі; ка̄м—котрого; ґатім—призначення; кр̣шн̣а—о Кр̣шн̣а; ґаччгаті—досягає.

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; ayatiḥ — den forfejlede transcendentalist; śraddhayā — med tro; upetaḥ — engageret; yogāt — fra den mystiske forbindelse; calita — afveget; mānasaḥ — som har et sådant sind; aprāpya — idet det ikke lykkes ham at opnå; yoga-saṁsiddhim — den højeste fuldkommenhed i mystik; kām — hvilket; gatim — bestemmelsessted; kṛṣṇa — O Kṛṣṇa; gacchati — han opnår.

Переклад

Translation

Арджуна сказав: О Кр̣шн̣а, що очікує невдаху-трансценденталіста, який спочатку з вірою ступає на шлях самореалізації, але згодом, внаслідок світського складу розуму, припиняє заняття і не досягає успіху в містицизмі?

Arjuna sagde: O Kṛṣṇa, hvad sker der med den forfejlede transcendentalist, der i begyndelsen giver sig i kast med selverkendelsesprocessen med tro, men senere falder fra på grund af sit verdslige sindelag og følgelig ikke opnår fuldkommenhed i yoga?

Коментар

Purport

В Бгаґавад-ґı̄ті описано шлях самоусвідомлення, або містицизму. Підвалинами самореалізації є розуміння того, що жива істота не є матеріальним тілом, а відмінна од нього і що щастя її полягає в вічному житті, блаженстві й знанні. Ці поняття трансцендентні, вони виходять за межі тілесних та розумових концепцій. Люди прямують до самоусвідомлення або шляхом пізнання, або здійснюючи восьмиступеневу систему йоґи, або ж дотримуючись засад бгакті-йоґи. На кожному з цих шляхів людина повинна усвідомити природне становище живої істоти, свої взаємостосунки з Богом, а також діяльність, за допомогою якої можна поновити втрачений зв’язок з Богом і досягти найвищої стадії досконалості свідомості Кр̣шн̣и. Дотримуючись будь-якого з трьох вищезгаданих способів самоусвідомлення, рано чи пізно, людина неодмінно досягне вищої мети. Господь обстоював це в другій главі: навіть невелике зусилля до поступу на трансцендентнім шляху дає велику надію на звільнення. З цих трьох методів бгакті-йоґа особливо підходить для нашої епохи, бо вона являє собою найпряміший шлях до пізнання Бога. Щоб ще раз впевнитись у цьому, Арджуна просить Господа Кр̣шн̣у підтвердити те, що Він сказав раніше. Можна ступити на шлях самоусвідомлення із щирим бажанням досягти мети, однак процес розвитку знань або практика восьмиступеневої йоґи взагалі дуже важкі в цю епоху. Тому, незважаючи на постійні зусилля, з багатьох причин можна зазнати невдачі. І перш за все — внаслідок недостатньо серйозного ставлення до своїх занять. Йти трансцендентним шляхом означає в більшій чи меншій мірі оголосити війну ілюзорній енерґії. Отже, як тільки жива істота починає вириватися з пазурів ілюзорної енерґії, ця енерґія за допомогою різноманітних матеріальних спокус намагається перемогти сміливця. Обумовлену душу повсякчас приваблюють проявлення матеріальної енерґії, тому дуже ймовірно, що вона, навіть дотримуючись трансцендентної дисципліни, спокуситься знову. Це називають йоґа̄ч чаліта-ма̄насах̣ — збочити з трансцендентного шляху. Арджуні цікаво знати про наслідки відходу від шляху самоусвідомлення.

FORKLARING: Selverkendelsens eller mystikkens vej forklares her i Bhagavad-gītā. Det grundliggende princip i selverkendelse er viden om, at det levende væsen ikke er denne materielle krop, men forskellig fra den, og at hans lykke ligger i evigt liv, lyksalighed og viden. Disse er transcendentale og skal søges hinsides både krop og sind. Selverkendelse efterstræbes enten gennem kundskabsvejen, gennem praktisering af det ottefoldige system eller gennem bhakti-yoga. I hver af disse metoder skal man erkende det levende væsens naturlige position, dets forhold til Gud og de handlinger, hvorigennem det kan genoprette sit tabte forbindelsesled og opnå det højeste fuldendte Kṛṣṇa-bevidste stadie. Ved at følge en hvilken som helst af de ovennævnte tre metoder kan man være sikker på at nå det højeste mål før eller senere. Herren fastslog dette i kapitel 2: Selv en lille indsats på den transcendentale vej giver én stort håb om befrielse. Ud af disse tre metoder egner især bhakti-yogaens vej sig i denne tidsalder, for det er den mest direkte vej til Gudserkendelse. For at være dobbelt sikker beder Arjuna Herren Kṛṣṇa bekræfte Sin tidligere udtalelse. Måske hengiver man sig seriøst til selverkendelsens vej, men kultivering af viden og udøvelse af det ottefoldige yoga-system er generelt meget vanskelige i denne tidsalder. På trods af vedvarende bestræbelser kan der være mange grunde til, at man mislykkes. Først og fremmest følger man måske ikke processen seriøst nok. At slå ind på den transcendentale vej er mere eller mindre at erklære den illusoriske energi krig. Så snart en person prøver at undslippe den illusoriske energis greb, forsøger hun med alle mulige lokkemidler at overvinde udøveren. Den betingede sjæl er allerede tiltrukket af den materielle energis kvaliteter, og der er al mulighed for igen at blive tiltrukket, selv under udførelsen af transcendentale discipliner. Dette kaldes for yogāc calita-mānasaḥ, afvigelse fra den transcendentale vej. Arjuna vil gerne vide, hvad konsekvenserne er af at afvige fra selverkendelsens vej.