Skip to main content

ГЛАВА ШІСТНАДЦЯТА

KAPITEL SEKSTEN

Божественні і демонічні натури

De guddommelige og dæmoniske naturer

TEXTS 1-3:
Верховний Бог-Особа сказав: Безстрашність, очищення свого існування, розвиток духовного знання, благодійність, самовладання, принесення жертв, вивчення Вед, аскетизм, простота, відмова од насильства, правдивість, здатність вгамовувати свій гнів; зречення, спокій, небажання вишукувати недоліки в інших, співчуття до всіх живих істот, відсутність жадібності, порядність, скромність, непохитна рішучість, енерґійність, всепрощення, мужність, чистота, відсутність заздрісності та шанолюбства — всі ці трансцендентні якості, о син Бгарати, притаманні праведним людям, що обдаровані божественною природою.
TEXTS 1-3:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Frygtløshed, renselse af ens eksistens, udvikling af åndelig viden, velgørenhed, selvbeherskelse, udførelse af offerhandlinger, studie af Vedaerne, askese, ligefremhed, ikke-vold, sandfærdighed, frihed fra vrede, forsagelse, fredfyldthed, modvilje mod fejlfinderi, medfølelse med alle levende væsener, frihed for havesyge, mildhed, beskedenhed, fast beslutsomhed, livskraft, tilgivelse, mod, renlighed og frihed fra misundelse og det lidenskabelige begær efter ære – disse transcendentale egenskaber tilhører fromme mennesker, der er udstyret med en guddommelig natur, O Bharatas efterkommer.
TEXT 4:
Гордощі, зухвалість, зарозумілість, гнів, брутальність і невігластво — ці якості притаманні істотам демонічного походження, о сину Пр̣тги.
TEXT 4:
Stolthed, arrogance, indbildskhed, vrede, brutalitet og uvidenhed – N disse egenskaber tilhører dem, hvis natur er dæmonisk, O Pṛthās søn.
TEXT 5:
Трансцендентні якості ведуть до звільнення, тоді як демонічні — поневолюють людину. Але не хвилюйся, о сине Па̄н̣д̣у, ти народжений з божественними якостями.
TEXT 5:
De transcendentale egenskaber bidrager til befrielse, mens de dæmoniske egenskaber fører til trældom. Vær ikke bekymret, for du er født med de guddommelige egenskaber, O Pāṇḍus søn.
TEXT 6:
О сину Пр̣тги, в цьому світі є два різновиди створених істот. Одних називають божественними, інших — демонічними. Я вже пояснив тобі докладно, якими є божественні якості, тепер послухай про якості демонічні.
TEXT 6:
O Pṛthās søn, i denne verden findes der to slags skabte væsener. Den ene kaldes de guddommelige og den anden de dæmoniske. Jeg har allerede udførligt fortalt dig om de guddommelige egenskaber. Hør nu fra Mig om de dæmoniske.
TEXT 7:
Демони не знають, що треба робити, а чого — не треба. Їм не властиві ані чистота, ані гідна поведінка, ані правда.
TEXT 7:
De, der er dæmoniske, ved ikke, hvad man bør gøre, og hvad man ikke bør gøre. Man finder hverken renlighed, korrekt opførsel eller sandfærdighed hos dem.
TEXT 8:
Вони кажуть, що цей світ нереальний, що у нього немає основи, нема Бога, який керує ним. Вони кажуть, що світ виник із статевого бажання і що його зумовлює лише хтивість.
TEXT 8:
De siger, at denne verden er uvirkelig, uden noget grundlag og uden nogen Gud i kontrol. De hævder, at den er skabt af seksuelt begær og ingen anden årsag har end lyst.
TEXT 9:
Виходячи із таких уявлень, демони, які загубили себе й втратили розум, займаються жахливою, шкідливою діяльністю на згубу світу.
TEXT 9:
I forlængelse af sådanne konklusioner involverer dæmoniske personer, der er vildledte og ingen intelligens har, sig i skadelige og forfærdelige handlinger, der er bestemt til at ødelægge verden.
TEXT 10:
Знаходячи втіху в невситимій хтивості, охоплені зарозумілістю, гордощами й пихою, демони перебувають таким чином в ілюзії, зачаровані минущим, і їх постійно приваблює нечиста діяльність.
TEXT 10:
Imens sådanne dæmoniske personer er opslugte af indbildsk stolthed og falsk prestige, søger de tilflugt i umætteligt begær. Fordi de således bedrages af illusion, sværger de i deres tiltrækning til det forbigående altid til urene handlinger.
TEXTS 11-12:
Вони вважають, що чуттєве задоволення — найперша потреба людської цивілізації. Таким чином, охоплені до кінця своїх днів незмірним неспокоєм, вони зазнають незліченних страхів й тривог. Обплутані тенетами сотень і тисяч бажань, в полоні хтивості та гніву, вони всіма правдами й кривдами добувають гроші для чуттєвого задоволення.
TEXTS 11-12:
De tror, at tilfredsstillelse af sanserne er den menneskelige civilisations største nødvendighed. På den måde kender deres ængstelse lige indtil det sidste ingen grænser. Fordi de er bundet af et net af hundredvis og tusindvis af ønsker og er opslugte af lyst og vrede, erhverver de sig penge på ulovlig vis for at tilfredsstille deres sanser.
TEXTS 13-15:
Демон думає: «Сьогодні в мене є так багато грошей, а буде, згідно з моїми підрахунками, ще більше. Тепер мені належить стільки–то, і з часом моє багатство зростатиме все більше й більше. Він — мій ворог, і я знищив його, а всіх інших моїх ворогів також буде знищено. Я пан над усіма і над усім, я — насолоджуюсь. Я досконалий, могутній і щасливий. Я найбагатша людина, мене оточують шляхетні родичі. Нема нікого, хто б перевершив мою силу і був би щасливіший од мене. Я офірую щось, роздам милостиню й відтак буду веселитися». Таким способом невігластво вводить людей в оману.
TEXTS 13-15:
Således tænker den dæmoniske person: “Så megen rigdom ejer jeg i dag, og ifølge mine planer vil jeg få endnu mere. Så meget er mit nu, og i fremtiden vil det forøges mere og mere. Han var min fjende, og jeg har slået ham ihjel, og mine andre fjender vil også blive dræbt. Jeg er herskeren over alting. Jeg er nyderen. Jeg er perfekt, mægtig og lykkelig. Jeg er den rigeste mand og er omgivet af aristokratiske slægtninge. Ingen er så magtfuld og lykkelig som jeg. Jeg vil udføre offerhandlinger, jeg vil yde velgørenhed, og således vil jeg nyde livet.” På denne måde forblændes sådanne mennesker af uvidenhed.
TEXT 16:
Так, пригнічені турботами, охоплені тривогою, заплутавшись в тенетах ілюзій, вони стають надто схильними до чуттєвих насолод і потрапляють до пекла.
TEXT 16:
Imens de således forvirres af alle mulige bekymringer og vikles ind i et net af illusioner, bliver de alt for knyttede til sansenydelse og falder ned i helvede.
TEXT 17:
Самовдоволені й завжди зухвалі, введені в оману багатством й ілюзорним престижем, вони, сповнившись пихи і нехтуючи всіма правилами й приписами, інколи приносять жертви лише про людське око.
TEXT 17:
Selvtilfredse og altid uforskammede og vildledte af velstand og falsk prestige udfører de somme tider stolt offerhandlinger udelukkende af navn uden at følge nogen form for regler eller forskrifter.
TEXT 18:
Збиті з пуття оманним его, силою, пихою, хтивістю й гнівом, демони починають заздрити Верховному Богові-Особі, який перебуває в їхніх власних тілах й тілах інших істот, і вони вдаються до блюзнірства, зневажаючи справжню релігію.
TEXT 18:
Fordi de forvirres af falsk ego, styrke, stolthed, begær og vrede, bliver dæmonerne misundelige på Guddommens Højeste Personlighed, der befinder Sig i deres egne og andres kroppe, og bespotter derved den virkelige religion.
TEXT 19:
Їх, заздрісних і лихих, останніх з-поміж людей, Я постійно вкидаю в океан матеріального існування до різноманітних демонічних форм життя.
TEXT 19:
De, der er misundelige og ondsindede, de laveste blandt mennesker, kaster Jeg bestandigt ned i den materielle eksistens’ ocean i forskellige dæmoniske arter.
TEXT 20:
Знову й знову народжуючись серед демонічних форм життя, такі люди, о сину Кунтı̄, ніколи не можуть наблизитись до Мене. Поступово вони опускаються до найниціших форм існування.
TEXT 20:
Sådanne personer fødes i dæmoniske arter igen og igen og kan aldrig komme til Mig, O Kuntīs søn. Gradvist synker de ned til den mest afskyelige form for eksistens.
TEXT 21:
Три брами відкривають шлях до пекла: хтивість, гнів, пожадливість. Кожна розумна людина повинна відмовитись від них, тому що саме вони зумовлюють деґрадацію душі.
TEXT 21:
Der er tre porte, der fører til dette helvede – begær, vrede og grådighed. Alle intelligente mennesker bør frasige sig disse, for de fører til sjælens fornedrelse.
TEXT 22:
Людина, яка уникла цих трьох пекельних врат, о син Кунтı̄, здійснює вчинки, що ведуть до самоусвідомлення, й таким чином поступово досягає вищої мети.
TEXT 22:
O Kuntīs søn, den, der er undsluppet disse tre porte til helvede, handler på måder, der bidrager til selverkendelse, og når således gradvist det højeste bestemmelsessted.
TEXT 23:
Той, хто зневажає настанови ш́а̄стр і діє, керуючись власними примхами й хтивістю — той не зможе досягти ні досконалості, ні щастя, ні вищого призначення.
TEXT 23:
Den, der forkaster skrifternes påbud og handler efter sit eget hoved, opnår hverken fuldkommenhed, lykke eller det højeste mål.
TEXT 24:
Тому, керуючись приписами ш́а̄стр, людині слід зрозуміти, в чому полягає її обов’язок і чого їй не дозволено робити. Знаючи ці правила й приписи, людина повинна діяти таким чином, щоб поступово піднестись.
TEXT 24:
Man skal derfor forstå, hvad der er pligt, og hvad der ikke er pligt, ved at kende skrifternes anvisninger. Når man kender disse regler og forskrifter, skal man handle således, at man gradvist bliver ophøjet.