FORKLARING: Her står der udtrykkeligt, at de hengivne er så heldige meget hurtigt at blive udfriet fra den materielle eksistens af Herren. I ren hengiven tjeneste når man til erkendelsen af, at Gud er stor, og at den individuelle sjæl er underlagt Ham. Det er sjælens pligt at tjene Herren, og hvis man ikke gør det, tjener man uvægerligt māyā.

Som tidligere forklaret kan den Højeste Herre kun påskønnes igennem hengiven tjeneste. Derfor bør man hengive sig fuldt ud. Man bør fuldstændigt fæstne sit sind på Kṛṣṇa for at opnå Ham. Man bør ikke arbejde for andre end Kṛṣṇa. Det spiller ingen rolle, hvilket arbejde man involverer sig i, men arbejdet skal gøres for Kṛṣṇa og ingen anden. Det er normen for hengiven tjeneste. En hengiven ønsker intet andet end at glæde Guddommens Højeste Personlighed. Hele hans livs mission er at tilfredsstille Kṛṣṇa, og ligesom Arjuna gjorde det på Kurukṣetras slagmark, kan en hengiven ofre alt for Kṛṣṇas tilfredsstillelse. Metoden er meget let: Man kan hengive sig i sit arbejde og samtidig engagere sig i at recitere Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare. Denne transcendentale recitation tiltrækker den hengivne til Guddommens Personlighed.

Den Højeste Herre lover her, at Han straks vil udfri en ren hengiven, der er således engageret, fra oceanet af materiel eksistens. De, der er avancerede i praktisering af yoga, kan ved hjælp af yoga-processen med fuldt overlæg overføre deres sjæl til en hvilken som helst planet, de har lyst til, og andre gør det på andre måder, men her står der tydeligt, at for den hengivnes vedkommende tager Herren Sig Selv af ham. En hengiven behøver ikke at vente på at blive meget befaren for at overføre sig selv til den åndelige himmel.

I Varāha Purāṇa findes dette vers:

Betydningen af verset er, at en hengiven ikke behøver at udføre aṣṭāṅga- yoga for at overføre sin sjæl til de åndelige planeter. Den Højeste Herre påtager Sig Selv ansvaret for det. Han erklærer klart og tydeligt her, at Han Selv udfrier ham. Et barns forældre tager sig fuldstændigt af det, og derfor er dets situation tryg og sikker. På samme måde behøver en hengiven ikke stræbe efter at overføre sig selv til andre planeter gennem praktisering af yoga. Tværtimod kommer den Højeste Herre med det samme flyvende på Sin fuglebærer Garuḍa og befrier på grund af Sin store nåde øjeblikkeligt den hengivne fra den materielle tilværelse. Selv om en person, der er faldet i vandet midt ude i havet, er en meget dygtig svømmer og kæmper bravt, kan han ikke redde sig selv. Men hvis der kommer nogen og løfter ham op af vandet, er han nemt reddet. På lignende vis løfter Herren den hengivne op fra denne materielle eksistens. Det eneste, man behøver at gøre, er at praktisere denne lette Kṛṣṇa- bevidste proces og helt og holdent engagere sig i hengiven tjeneste. Alle intelligente mennesker bør til enhver tid foretrække den hengivne tjenestes proces frem for nogen anden metode. Dette bekræftes i Nārāyaṇīya som følger:

Betydningen af dette vers er, at man ikke bør involvere sig i de forskellige former for frugtstræbende handlinger eller kultivere viden gennem intellektuel spekulation. Den, der er hengivet til den Højeste Personlighed, kan opnå alle de fordele, der kommer fra andre yoga-processer, spekulation, ritualer, offerhandlinger, velgørenhed osv. Det er den særlige velsignelse ved hengiven tjeneste.

Blot ved at recitere Kṛṣṇas hellige navn – Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare – kan Herrens hengivne let og smertefrit opnå det højeste mål, men dette bestemmelsessted kan ikke nås gennem nogen anden religiøs proces.

Bhagavad-gītās konklusion bliver givet i kapitel 18, vers 66:

Man bør opgive alle andre veje til selverkendelse og helt enkelt udføre hengiven tjeneste i Kṛṣṇa-bevidsthed. Det vil gøre én i stand til at nå livets højeste fuldkommenhed. Det er ikke nødvendigt at forholde sig til sit tidligere livs syndige handlinger, for den Højeste Herre tager Sig fuldstændigt af én. Der er derfor ingen grund til forgæves at forsøge at udfri sig selv i åndelig erkendelse. Lad alle søge tilflugt ved den højeste almægtige Guddom, Kṛṣṇa. Det er livets højeste fuldkommenhed.