Skip to main content

TEXTS 32-35

TEXTS 32-35

Текст

Tekst

кім̇ но ра̄джйена ґовінда
кім̇ бгоґаір джı̄вітена ва̄
йеша̄м артге ка̄н̇кшітам̇ но
ра̄джйам̇ бгоґа̄х̣ сукга̄ні ча
kiṁ no rājyena govinda
kiṁ bhogair jīvitena vā
yeṣām arthe kāṅkṣitaṁ no
rājyaṁ bhogāḥ sukhāni ca
та іме ’вастгіта̄ йуддге
пра̄н̣а̄м̇с тйактва̄ дгана̄ні ча
а̄ча̄рйа̄х̣ пітарах̣ путра̄с
татгаіва ча піта̄маха̄х̣
ta ime ’vasthitā yuddhe
prāṇāṁs tyaktvā dhanāni ca
ācāryāḥ pitaraḥ putrās
tathaiva ca pitāmahāḥ
ма̄тула̄х̣ ш́ваш́ура̄х̣ паутра̄х̣
ш́йа̄ла̄х̣ самбандгінас татга̄
ета̄н на хантум іччга̄мі
ґгнато ’пі мадгусӯдана
mātulāḥ śvaśurāḥ pautrāḥ
śyālāḥ sambandhinas tathā
etān na hantum icchāmi
ghnato ’pi madhusūdana
апі траілокйа-ра̄джйасйа
хетох̣ кім̇ ну махı̄-кр̣те
ніхатйа дга̄ртара̄шт̣ра̄н нах̣
ка̄ прı̄тіх̣ сйа̄дж джана̄рдана
api trailokya-rājyasya
hetoḥ kiṁ nu mahī-kṛte
nihatya dhārtarāṣṭrān naḥ
kā prītiḥ syāj janārdana

Послівний переклад

Synonyms

кім—навіщо; нах̣—нам; ра̄джйена—царство; ґовінда—о Кр̣шн̣о; кім—що; бгоґаіх̣—насолода; джı̄вітена—життя; ва̄—або; йеша̄м— кого; артге—заради; ка̄н̣кшітам—бажано; нах̣—нам; ра̄джйам— царство; бгоґа̄х̣ — матеріальне задоволення; сукга̄ні — усе щастя; ча—також; те—усі вони; іме—ці; авастгіта̄х̣—розташовані; йуддге—на полі бою; пра̄н̣а̄н—життя; тйактва̄—відмовляючись; дгана̄ні—багатства; ча—також; а̄ча̄рйа̄х̣—вчителі; пітарах̣—батьки; путра̄х̣—сини; татга̄—так само, як; ева—напевно; ча—також; піта̄маха̄х̣—діди; ма̄тула̄х̣—дядьки по матері; ш́ваш́ура̄х̣—тесті; паутра̄х̣—онуки; ш́йа̄ла̄х̣—свояки; самбандгінах̣—родичі; татга̄— так само, як; ета̄н—усі ці; на—ніколи; хантум—убити; іччга̄мі—я бажаю; ґгнатах̣—бути вбитим; апі—навіть; мадгусӯдана—переможець демона Мадгу (Кр̣шн̣а); апі—навіть якщо; траі-локйа—трьох світів; ра̄джйасйа—за царство; хетох̣—у обмін; кім ну—вже не кажучи про; махı̄-кр̣те—заради землі; ніхатйа—убиваючи; дга̄ртара̄шт̣ран—сини Дгр̣тара̄шт̣ри; нах̣—наш; ка̄—яке; прı̄тіх̣—задоволення; сйа̄т—буде в тому; джана̄рдана— той, хто підтримує.

kim — til hvilken nytte; naḥ — for os; rājyena — er kongeriget; govinda — O Kṛṣṇa; kim — til hvilken nytte; bhogaiḥ — er nydelse; jīvitena — er livet; — eller; yeṣām — for hvis; arthe — for hvis skyld; kāṅkṣitam — ønskes; naḥ — af os; rājyam — kongeriget; bhogāḥ — materiel nydelse; sukhāni — al lykke; ca — også; te — dem alle; ime — disse; avasthitāḥ — opstillet; yuddhe — på denne slagmark; prāṇān — (deres) liv; tyaktvā — idet de ofrer; dhanāni — rigdomme; ca — også; ācāryāḥ — lærere; pitaraḥ — fædre; putrāḥ — sønner; tathā — såvel som; eva — sandelig; ca — også; pitāmahāḥ — bedstefædre; mātulāḥ — morbrødre; śvaśurāḥ — svigerfædre; pautrāḥ — børnebørn; śyālāḥ — svogre; sambandhinaḥ — slægtninge; tathā — såvel som; etān — alle disse; na — aldrig; hantum — at dræbe; icchāmi — ønsker jeg; ghnataḥ — jeg vil blive dræbt; api — selv om; madhusūdana — O dræber af dæmonen Madhu (Kṛṣṇa); api — selv hvis; trai-lokya — over disse tre verdener; rājyasya — for kongeriget; hetoḥ — til gengæld; kim nu — for ikke at tale om; mahī-kṛte — for Jordens skyld; nihatya — ved at dræbe; dhārtarāṣṭrān — Dhṛtarāṣṭras sønner; naḥ — vores; — hvilken; prītiḥ — glæde; syāt — vil der være; janārdana — O opretholder af alle levende væsener.

Переклад

Translation

О Ґовіндо, навіщо нам царство, щастя, ба й навіть саме життя, якщо ті, заради кого ми могли б бажати усього того, вишикувані зараз проти нас у бойовому порядку на цьому полі. О Мадгусӯдано, коли вчителі, батьки, сини, діди, дядьки по матері, тесті, онуки, свояки та інші родичі стоять переді мною, ладні віддати своє багатство та життя, як я можу бажати їхньої смерті, навіть якщо в протилежнім випадку вони уб’ють мене? О Джана̄рдано, опертя всіх живих істот, я не можу битися з ними, навіть заради трьох світів, не кажучи вже про землю. Що за радість нам від убивства синів Дгр̣тара̄шт̣ри, о Кр̣шн̣о?

O Govinda, til hvilken nytte er et kongerige, lykken eller selve livet, når alle de, for hvem vi ønsker disse ting, nu står over for os på slagmarken? O Madhusūdana, når de lærere, fædre, sønner, bedstefædre, morbrødre, svigerfædre, sønnesønner, svogre og andre slægtninge, der er til stede her, er rede til at ofre deres liv og ejendom, hvorfor skulle jeg da dræbe dem, selv hvis de ellers måtte dræbe mig? O opretholder af alle levende væsener, end ikke i bytte for de tre verdener – for ikke at tale om denne jord – er jeg rede til at kæmpe mod dem. Hvilken glæde kan vi have af at slå Dhṛtarāṣṭras sønner ihjel?

Коментар

Purport

Арджуна звертається до Господа Кр̣шн̣и як до Ґовінди, тому що Кр̣шн̣а дарує насолоду почуттям усіх живих істот, а також коровам. Використовуючи таке виразне звертання, Арджуна вказує, що Кр̣шн̣а знає, чим саме можна задовольнити його чуття. Хоча Ґовінда зовсім не зобов’язаний вдовольняти наші чуття, однак, якщо ми намагаємося тішити почуття Ґовінди, то самі по собі й ми стаємо задоволеними. В матеріальному світі кожен жадає чуттєвої втіхи й вважає, що Бог — просто постачальник усього необхідного для цього. Та Господь задовольняє чуття живих істот згідно з їхніми заслугами, а не домаганнями. Якщо ж людина обирає інший шлях, намагаючись задовольнити почуття Ґовінди, не турбуючись про свої, — тоді з милості Ґовінди здійснюються всі її бажання. Арджуна виявив глибоку прихильність до свого роду та членів сім’ї почасти через природне відчуття жалю до них. Тому він і не був готовий битися з ними. Кожен бажає продемонструвати свої достоїнства й достатки друзям та родичам, і Арджуна побоювався, що не зможе ні з ким розділити своє багатство, якщо всі його родичі й друзі загинуть на полі бою. Подібні міркування типові для матеріального життя, але на трансцендентнім рівні їм немає місця. Відданий намагається здійснити всі бажання Господа і готовий за будь-яких обставин виконувати Його накази; він прийме всі багатства світу, якщо Господь дасть їх йому і використає ці багатства на служіння Господеві, але він також згодний нічого не мати, якщо того воліє Господь. Арджуна не бажав смерті своїх родичів, і якщо існувала все ж таки якась необхідність убити їх, він хотів, щоб Кр̣шн̣а зробив це Сам. Він іще не знав, що Кр̣шн̣а вбив їх ще до їхнього приходу на поле бою і що сам Арджуна може правити лише за знаряддя в руках Кр̣шн̣и. Це розкриється в дальших главах Бгаґавад-ґı̄ти. Як справжній відданий Господа, Арджуна не хотів мститись своїм двоюрідним та рідним братам, незважаючи на всю їхню підступність. Але за планом Господа усі вони мали загинути. Відданий Господа не мстить лиходієві, але Господь не терпить, якщо роблять зле Його відданому слузі. Господь може простити того, чий вчинок стосується Його Самого, але Він не дарує нікому, хто завдає лиха Його відданому. Тому Господь намірявся вбити лиходіїв, хоча Арджуна й хотів простити їм.

FORKLARING: Arjuna tiltaler Herren Kṛṣṇa som Govinda, for Kṛṣṇa er genstand for køernes og sansernes nydelse. Med dette vigtige ord angiver Arjuna, at Kṛṣṇa burde vide, hvad der vil tilfredsstille hans [Arjunas] sanser. Men det er ikke Govindas opgave at tilfredsstille vore sanser. Hvis vi derimod prøver at tilfredsstille Govindas sanser, bliver vore egne sanser automatisk tilfredsstillet. Materielt set er alle ude efter at tilfredsstille deres egne sanser, og de ser Gud som den, der skal give dem den tilfredsstillelse. Men Herren tilfredsstiller kun de levende væseners sanser i den grad, de fortjener det, og ikke i det omfang, de begærer det. Hvis det levende væsen derimod gør det omvendte, nemlig forsøger at tilfredsstille Govindas sanser uden ønske om at tilfredsstille sine egne sanser, bliver alle hans ønsker ved Govindas nåde tilgodeset. Arjunas stærke kærlighed til samfund og familie skyldes her delvist hans naturlige medfølelse med dem. Han er derfor ikke parat til at kæmpe. Vi vil alle gerne vise vores velstand til venner og slægtninge, men Arjuna er bange for, at alle hans venner og slægtninge skal falde på slagmarken, så han ingen vil have til at dele sin rigdom med efter sejren. Det er et typisk ræsonnement i materielt liv. Transcendentalt liv er dog helt anderledes. Eftersom en hengiven ønsker at tilfredsstille Herrens ønsker, kan han, hvis Herren vil det, tage imod al mulig velstand i Herrens tjeneste, og hvis Herren ikke ønsker det, vil han ikke tage imod så meget som en krone. Arjuna nærede ingen ønsker om at slå sine slægtninge ihjel, men hvis de skulle dø, ville han have Kṛṣṇa til personligt at gøre det af med dem. På det tidspunkt var han ikke klar over, at de allerede var blevet slået ihjel af Kṛṣṇa, endnu før de var troppet op på slagmarken, og at det eneste, han havde at gøre, var at fungere som Kṛṣṇas redskab. Det bliver afsløret i de følgende kapitler. Som en naturlig hengiven af Herren brød Arjuna sig ikke om at gøre gengæld mod sine slyngelagtige fætre og brødre, men det var Herrens plan, at de alle skulle dø i slaget. Herrens hengivne hævner sig ikke, når der bliver begået uret mod dem, men Herren tåler ikke, at slyngler behandler de hengivne dårligt. Herren kan undskylde en person på Sine egne vegne, men Han undskylder ingen, der har forvoldt Hans hengivne skade. Så selv om Arjuna havde i sinde at tilgive slynglerne, var Herren fast besluttet på at slå dem ihjel.