VERŠ 15
TEXT 15
Verš
Tekst
duḥkhālayam aśāśvatam
nāpnuvanti mahātmānaḥ
saṁsiddhiṁ paramāṁ gatāḥ
duḥkhālayam aśāśvatam
nāpnuvanti mahātmānaḥ
saṁsiddhiṁ paramāṁ gatāḥ
Synonyma
Synonyms
mām — ku Mne; upetya — dospeli; punaḥ — opäť; janma — narodenie; duḥkha-ālayam — miesto plné utrpenia; aśāśvatam — pominuteľného; na — nie; āpnuvanti — vráti; mahā-ātmānaḥ — veľké duše; saṁsiddhim — dokonalosť; paramām — najvyššiu; gatāḥ — dosiahli.
Překlad
Translation
Tie veľké duše, oddaní yogīni, ktorí ku Mne dospeli, sa nikdy nevrátia do tohto pominuteľného strastiplného sveta, lebo dosiahli najvyššiu dokonalosť.
Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogīer i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden, der er fuld af lidelse, for de har opnået den højeste fuldkommenhed.
Význam
Purport
Je pochopiteľné, že ten, kto dosiahol Najvyššiu dokonalosť a dostal sa na najvyššiu planétu, Kṛṣṇaloku alebo Goloku Vṛndāvan, sa nechce vrátiť do tohto pominuteľného hmotného sveta, ktorý je plný utrpenia v podobe rodenia sa, chorôb, staroby a smrti. Goloka Vṛndāvana je podľa vedskych písiem avyakta, akṣara a paramā gati; teda je príliš vzdialená nášmu hmotnému zraku a je považovaná za najvyšší cieľ. Mahātmovia (veľké duše) dostanú transcendentálne posolstvo od realizovaných oddaných, a tak sa postupne zapoja do oddanej služby pre uspokojenie Śrī Kṛṣṇu, do ktorej sa pohrúžia natoľko, že nielenže sa netúžia povzniesť na nebeské planéty, ale netúžia ani dospieť do duchovného sveta. Nechcú nič, len Śrī Kṛṣṇu a Jeho spoločnosť. To je najvyššia životná dokonalosť. Tento verš špecificky poukazuje na osobných oddaných Najvyššieho Pána, Kṛṣṇu. Títo Kṛṣṇu si vedomí oddaní dosiahnu najvyššiu dokonalosť života. Sú to najväčšie duše.
FORKLARING: Eftersom denne midlertidige materielle verden er fuld af lidelserne fra fødsel, alderdom, sygdom og død, har den, der opnår den højeste fuldkommenhed og kommer til den højeste planet, Kṛṣṇaloka eller Goloka Vṛndāvana, naturligvis ingen lyst til at vende tilbage hertil. Den højeste planet bliver beskrevet i Bhagavad-gītā som avyaktaḥ, akṣaraḥ og paramāṁ gatim. Den planet befinder sig med andre ord uden for vort materielle synsfelt, og den er uforklarlig, men den er ikke desto mindre det højeste mål, mahātmāerne, de store sjæles, destination. Mahātmāerne får transcendental viden fra de realiserede hengivne og udvikler således gradvist hengiven tjeneste i Kṛṣṇa-bevidsthed, hvorved de bliver så optaget af transcendental tjeneste, at de ikke længere ønsker at blive ophøjet til nogen materiel planet eller tilmed at blive overført til nogen åndelig planet. De ønsker kun Kṛṣṇa og at være sammen med Kṛṣṇa og intet andet. Det er livets højeste fuldkommenhed. Dette vers nævner især den Højeste Herre, Kṛṣṇas, personalistiske hengivne. Disse Kṛṣṇa-bevidste hengivne opnår den højeste fuldkommenhed i livet. De er med andre ord de største sjæle.