Skip to main content

VERŠ 16

TEXT 16

Verš

Tekst

catur-vidhā bhajante māṁ
janāḥ su-kṛtino ’rjuna
ārto jijñāsur arthārthī
jñānī ca bharatarṣabha
catur-vidhā bhajante māṁ
janāḥ su-kṛtino ’rjuna
ārto jijñāsur arthārthī
jñānī ca bharatarṣabha

Synonyma

Synonyms

catuḥ-vidhāḥ — štyri druhy; bhajante — slúžia; mām — Mne; janāḥ — ľudí; su-kṛtinaḥ — zbožných; arjuna — ó, Arjuna; ārtaḥ — ten, kto sa súži; jijñāsuḥ — ten, kto je zvedavý; artha-arthī — ten, kto túži po hmotnom zisku; jñānī — ten, kto je obdarený poznaním; ca — a; bharata-ṛṣabha — ó, najlepší z Bharatovcov.

catuḥ-vidhāḥ — fire slags; bhajante — yder tjenester; mām — til Mig; janāḥ — personer; su-kṛtinaḥ — de, der er fromme; arjuna — O Arjuna; ārtaḥ — den lidende; jijñāsuḥ — den nysgerrige; artha-arthī — den, der ønsker materiel vinding; jñānī — den, der forstår tingene, som de er; ca — også; bharata-ṛṣabha — O du store blandt Bharatas efterkommere.

Překlad

Translation

Ó, Arjuna, najlepší z Bharatovcov, štyri druhy zbožných ľudí Mi začnú oddane slúžiť: trpiaci, túžiaci po bohatstve, zvedaví a hľadajúci Absolútnu Pravdu.

O du Bharata-slægtens bedste, fire slags fromme mennesker begynder at yde Mig hengiven tjeneste: Den, der lider, den, der begærer rigdom, den nysgerrige og den, der søger efter viden om det Absolutte.

Význam

Purport

Zbožní ľudia sa na rozdiel od neveriacich riadia pokynmi písiem a označujú sa preto ako zbožní (sukṛtinaḥ), teda tí, čo sa správajú podľa spoločenských a morálnych zásad a sú viac-menej odovzdaní Najvyššiemu Pánovi. Títo ľudia sú rozdelení do štyroch skupín: 1. trpiaci, 2. túžiaci po zisku, 3. zvedaví a 4. hľadajúci Absolútnu Pravdu, ale nie sú čistými oddanými, lebo za ich službou sa skrýva osobný motív. Čistá oddaná služba sa vykonáva bez motívu a bez túžby po hmotnom zisku. Bhakti-rasāmṛta-sindhu (1.1.11) definuje čistú oddanú službu takto:

FORKLARING: I modsætning til slynglerne er dette dem, der følger skrifternes faste principper. De kaldes sukṛtinaḥ eller dem, der adlyder skrifternes regler og forskrifter, overholder de moralske og sociale love og har mere eller mindre hengivet sig til den Højeste Herre. Af disse er der fire klasser af mennesker: De, der af og til lider nød, de, der har brug for penge, de, der somme tider er nysgerrige, og endelig de, der nogle gange søger efter viden om den Absolutte Sandhed. Disse mennesker vender sig mod den Højeste Herre under forskellige omstændigheder for at gøre hengiven tjeneste. De er ikke rene hengivne, for de tragter efter et eller andet til gengæld for deres hengivne tjeneste. Ren hengiven tjeneste er helt fri for motiver og ønsker om materiel vinding. Bhakti-rasāmṛta-sindhu (1.1.11) definerer ren hengivenhed således:

anyābhilāṣitā-śūnyaṁ
jñāna-karmādy-anāvṛtam
ānukūlyena kṛṣṇānu-
śīlanaṁ bhaktir uttamā
anyābhilāṣitā-śūnyaṁ
jñāna-karmādy-anāvṛtam
ānukūlyena kṛṣṇānu-
śīlanaṁ bhaktir uttamā

„Človek by mal slúžiť Najvyššiemu Pánovi, Śrī Kṛṣṇovi, s oddanosťou a bez túžby po zisku a sláve, ktoré by chcel získať plodonosnými činnosťami alebo filozofickou špekuláciou. To je čistá oddaná služba.“

“Man skal velvilligt yde transcendental kærlighedstjeneste til den Højeste Herre, Kṛṣṇa, uden ønske om materielt udbytte eller vinding igennem frugtstræbende handlinger eller filosofisk spekulation. Det kaldes ren hengiven tjeneste.”

Keď sa tieto štyri druhy zbožných ľudí obrátia k Najvyššiemu Pánovi, aby Mu slúžili, očistia sa stykom s čistými oddanými a sami sa stanú čistými oddanými. Pre neveriacich je však ťažké slúžiť Pánovi, pretože žijú sebeckým, neusporiadaným životom bez duchovného cieľa. Napriek tomu sa z mnohých stanú čistí oddaní, keď prídu do styku s čistými oddanými.

Når disse fire slags mennesker kommer til den Højeste Herre for at gøre hengiven tjeneste og er blevet helt renset gennem omgang med en ren hengiven, bliver de også rene hengivne. Hvad slynglerne angår, er hengiven tjeneste en meget vanskelig ting for dem, for deres liv er selviske, uregulerede og blottede for åndelige mål. Men selv nogle af dem kan også blive rene hengivne, hvis de er så heldige at komme i kontakt med en ren hengiven.

Ľudia, ktorí sú vždy zaneprázdnení egoistickou činnosťou, sa niekedy v hmotnej tiesni obracajú k Bohu a začnú sa stýkať s čistými oddanými, vďaka čomu sa tiež stanú oddanými. Aj tí, ktorí sú všetkým sklamaní, niekedy vyhľadajú čistých oddaných a začnú sa zaujímať o otázky týkajúce sa Boha. Zavše sa i suchí filozofi, sklamaní všetkými oblasťami poznania, chcú naučiť poznať Boha. Potom prichádzajú k Najvyššiemu Pánovi, aby Mu slúžili, a tým transcendujú poznanie o neosobnom Brahmane a lokalizovanej Paramātme a vďaka Pánovej milosti alebo milosti Jeho predstaviteľa môžu dosiahnuť osobné chápanie Boha. Všeobecne platí, že trpiaci, zvedaví, túžiaci po zisku a hľadajúci Absolútnu Pravdu sa stanú čistými oddanými, len čo sa zbavia všetkých hmotných túžob a dokonale pochopia, že hmotný zisk nemá nič spoločné s duchovným pokrokom. Dovtedy, kým oddaní nedosiahnu v transcendentálnej oddanej službe toto štádium, zostávajú znečistení hmotnými činmi a hľadajú svetské vedomosti a podobne. Človek musí teda najskôr všetko toto prekonať, a potom sa môže dostať na úroveň čistej oddanej služby.

De, der altid er travlt optaget af frugtstræbende handlinger, kommer til Herren i materiel nød, hvor de på det tidspunkt omgås med rene hengivne og i deres nød selv bliver Herrens hengivne. De, der slet og ret er frustrerede, kommer også somme tider for at være sammen med rene hengivne og bliver nysgerrige efter at vide noget om Gud. Når de tørre filosoffer på samme måde er blevet frustreret på alle andre kundskabsområder, får de af og til lyst til at lære noget om Gud og kommer til den Højeste Herre for at gøre hengiven tjeneste. På den måde overskrider de kundskaben om den upersonlige Brahman og den lokaliserede Paramātmā og kommer til den personlige opfattelse af Guddommen ved den Højeste Herre eller Hans rene hengivnes nåde. Alt i alt bliver de selv rene hengivne, når de, der lider, de nysgerrige, de, der søger viden, og de, der har behov for penge, bliver fri for alle materielle ønsker, og når de til fulde forstår, at materiel belønning intet har at gøre med åndeligt fremskridt. Så længe de ikke er nået til dette rensede stadie, vil hengivne i Herrens transcendentale tjeneste være besmittede af frugtstræbende handlinger, søgen efter verdslig viden osv. Man bliver nødt til at hæve sig over alt dette, før man kan komme til niveauet af ren hengiven tjeneste.