Skip to main content

KAPITOLA ŠIESTA

KAPITEL SEKS

Dhyāna-yoga

Dhyāna-yoga

VERŠ 1:
Vznešený riekol: „Pravý sannyāsīn a yogīn je ten, kto nelipne na plodoch svojho konania a robí to, čo treba vykonať, a nie ten, kto nezapáli oheň a je nečinný.
TEXT 1:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Den, der ikke er knyttet til sit arbejdes frugter, men arbejder, som han er forpligtet til, befinder sig i forsagelsens orden. Det er ham, der er den sande mystiker – ikke den, der ingen ild tænder og ingen pligt udfører.
VERŠ 2:
Vedz, že to, čo sa nazýva odriekaním, je to isté čo yoga, čiže spojenie s Najvyšším, ó, Pāṇḍuovec, pretože nik sa nemôže stať yogīnom, kým sa nezriekne túžby po zmyslovom pôžitku.
TEXT 2:
O Pāndus søn, du må forstå, at det, der kaldes forsagelse, er det samme som yoga eller at forbinde sig med den Højeste, for man kan aldrig blive en yogī, medmindre man forsager begæret efter sansetilfredsstillelse.
VERŠ 3:
Hovorí sa, že činy sú prostriedkom pre začiatočníka v osemstupňovej yoge a zanechanie všetkých hmotných činností je prostriedkom pre toho, kto yogu zavŕšil.
TEXT 3:
For begynderen i det ottefoldige yoga-system siges handling at være vejen, og for den, der allerede er avanceret i yoga, siges ophør med alle materielle handlinger at være vejen.
VERŠ 4:
O človeku, ktorý sa vzdal všetkých hmotných túžob, ktorý nekoná pre zmyslový pôžitok a nezaoberá sa plodonosnými činnosťami, sa hovorí, že je pokročilý v yoge.
TEXT 4:
Man siges at være avanceret i yoga, når man efter at have forsaget alle materielle ønsker hverken handler for at tilfredsstille sine sanser eller involverer sig i frugtstræbende aktiviteter.
VERŠ 5:
Človek sa musí pomocou svojej mysle oslobodiť, nie degradovať. Myseľ je ako priateľom, tak aj nepriateľom podmienenej duše.
TEXT 5:
Man må udfri sig selv ved hjælp af sit sind og ikke fornedre sig selv. Sindet er den betingede sjæls ven såvel som hans fjende.
VERŠ 6:
Pre toho, kto si podmanil svoju myseľ, je táto najlepším priateľom, no pre toho, kto ju neovládol, je myseľ najväčším nepriateľom.
TEXT 6:
For den, der har besejret sindet, er sindet den bedste ven, men for den, som dette er mislykkedes for, vil sindet fortsætte med at være hans værste fjende.
VERŠ 7:
Človek, ktorý ovládol svoju myseľ a našiel tak pokoj, dosiahol už Naddušu a neovplyvňujú ho radosti ani trápenia, chlad ani horúčava, pocty ani opovrhnutie.
TEXT 7:
For den, der har besejret sindet, er Oversjælen allerede nået, for han har opnået fred. For et sådant menneske er der ingen forskel på lykke og lidelse, varme og kulde eller ære og skam.
VERŠ 8:
Hovorí sa, že človek, ktorého plne uspokojuje získané a uskutočnené poznanie, sa nazýva yogīn (alebo mystik) a je sebarealizovanou dušou. Taký človek už dosiahol transcendentálnu úroveň a dospel k sebaovládaniu. Na všetko — na hrudu, kameň či zlato — hľadí rovnako.
TEXT 8:
En person siges at være fast forankret i selverkendelse og kaldes en yogī [mystiker], når han er helt tilfreds i kraft af erhvervet viden og erkendelse. Sådan en person befinder sig i transcendensen og er selvbehersket. Han ser alting, uanset om det er sand, sten eller guld, som en og samme ting.
VERŠ 9:
Pokročilejší je ten, kto sa pozerá rovnako na priateľov, nepriateľov, druhov, na ľudí nestranných, závistlivcov, príbuzných, zbožných či hriešnikov.
TEXT 9:
En person anses for endnu mere avanceret, når han betragter oprigtige velyndere, kærlige velgørere, de neutrale, fredsmæglerne, de misundelige, venner og fjender eller fromme og syndere med samme sind.
VERŠ 10:
Transcendentalista by mal neustále zamestnávať svoje telo, myseľ a svoje „ja“ vo vzťahu k Najvyššiemu, žiť osamote v ústraní a vždy pozorne ovládať svoju myseľ. Mal by sa zbaviť vlastníckych túžob a pocitov.
TEXT 10:
En transcendentalist skal altid engagere sin krop, sit sind og sit selv i forhold til den Højeste. Han bør opholde sig på et tilbagetrukket sted og altid omhyggeligt beherske sindet. Han skal være fri for begær og besiddertrang.
VERŠ 11 – 12:
Kvôli yoge nech sa yogīn odoberie na osamelé miesto. Tam nech na zemi rozprestrie trávu kuśa a prikryje ju jeleňou kožou a mäkkým plátnom. Sedadlo nemá byť ani privysoké, ani príliš nízke a malo by sa nachádzať na posvätnom mieste. Yogīn má na ňom sedieť stabilne a cvičiť yogu ovládaním mysle, zmyslov a činností, sústredením mysle na jediný bod, aby očistil srdce.
TEXTS 11-12:
For at udøve yoga skal man slå sig ned på et tilbagetrukket sted og dér dække sit siddested med kuśa-græs og lægge et hjorteskind og et blødt klæde ovenpå. Sædet må hverken være for højt eller for lavt og bør være på et helligt sted. Yogīen skal dernæst sætte sig godt til rette på sædet og udøve yoga for at rense hjertet ved at beherske sit sind, sine sanser og sine handlinger og fæstne sindet på ét punkt.
VERŠ 13 – 14:
Nech drží telo, hlavu a krk vzpriamené a nehybne uprie pohľad na špičku nosa. S mysľou ovládnutou a nerušenou, zbavený strachu a zotrvávajúci v sľube celibátu nech takto uprie svoje myšlienky na Mňa vo svojom srdci a učiní Ma konečným životným cieľom.
TEXTS 13-14:
Man skal sidde med krop, hals og hoved i en ret linie og stirre vedvarende på næsetippen. Således skal man med et uforstyrret, behersket sind, frygtløs og helt uden sexliv meditere på Mig i hjertet og gøre Mig til det endelige mål i livet.
VERŠ 15:
Takýmto stálym ovládaním tela, mysle a činov sa yogīn vyslobodí z hmotnej existencie a dosiahne Moje sídlo, Božie kráľovstvo.
TEXT 15:
Ved således at praktisere konstant beherskelse af krop, sind og handlinger opnår den mystiske transcendentalist, hvis sind er reguleret, Guds rige [eller Kṛṣṇas bolig] ved at ophøre med sin materielle eksistens.
VERŠ 16:
Yogīnom sa nemôže stať ten, kto sa prejedá, ani ten, kto je príliš málo, kto spí viac, než je treba, alebo spí málo, ó, Arjuna.
TEXT 16:
O Arjuna, man kan ikke blive en yogī, hvis man spiser for meget eller spiser for lidt, sover for meget eller ikke sover nok.
VERŠ 17:
Iba ten, kto je striedmy v jedle, odpočinku, práci, spánku i v bdení, môže vykonávaním yogy zmierniť všetky svoje trápenia.
TEXT 17:
Den, der er reguleret i sine vaner med hensyn til spisning, søvn, adspredelse og arbejde, kan mindske alle materielle lidelser ved at følge yoga-systemet.
VERŠ 18:
O yogīnovi, ktorý pomocou vykonávania yogy usmerní činnosť svojej mysle a ktorý odvrátený od všetkých hmotných túžob spočíva v transcendencii, sa hovorí, že pevne zotrváva v yoge.
TEXT 18:
Når yogīen disciplinerer sine mentale aktiviteter ved at udøve yoga, og når han bliver hensat i transcendensen – fri for alle materielle ønsker – siges han at være veletableret i yoga.
VERŠ 19:
Tak ako sa plamienok lampy nechveje, keď je v závetrí, tak i transcendentalista, ktorého myseľ je ovládnutá, zotrváva vždy v meditácii o transcendentálnom „ja“.
TEXT 19:
Ligesom en lampe ikke blafrer på et vindstille sted, forbliver transcendentalisten, hvis sind er under kontrol, altid urokkelig i sin meditation på det transcendentale selv.
VERŠ 20 – 23:
V stave dokonalosti, nazývanom samādhi alebo vnútorné vytrženie, je myseľ vďaka cvičeniu yogy celkom odpútaná od všetkých hmotných mentálnych činností. Túto dokonalosť charakterizuje schopnosť nazerať na svoje „ja“ prostredníctvom čistej mysle a žiť a tešiť sa vo vlastnom „ja“. V tomto radostnom stave prežíva človek neobmedzené transcendentálne šťastie poznané transcendentálnymi zmyslami. Keď človek dosiahne túto úroveň, nevzdiali sa už nikdy od pravdy a nemyslí si, že by mohol získať niečo cennejšie. V tomto stave ním nepohnú ani tie najväčšie ťažkosti. To je vskutku ozajstné oslobodenie sa od všetkých trápení pochádzajúcich zo styku s hmotou.
TEXTS 20-23:
På det perfekte niveau, der kaldes trance eller samādhi, holdes sindet helt tilbage fra alle materielle mentale aktiviteter gennem praktisering af yoga. Denne fuldkommenhed kendetegnes af ens evne til at se selvet med det rene sind og til at nyde og glæde sig i selvet. I denne glædesfyldte tilstand befinder man sig i bundløs transcendental lykke, der opleves gennem transcendentale sanser. Når man er således situeret, afviger man aldrig fra sandheden, og når man har opnået denne tilstand, tænker man, at intet er bedre end dette. I en sådan tilstand rystes man aldrig, selv ikke midt i de største vanskeligheder. Dette er virkelig frihed fra alle lidelser, der opstår fra materiel kontakt.
VERŠ 24:
Yogu treba vykonávať s neochvejnou rozhodnosťou a vierou. Yogīn musí úplne odvrhnúť všetky hmotné túžby, ktoré vznikajú z mentálnej špekulácie, a samotnou mysľou ovládnuť všetky zmysly na všetkých stranách.
TEXT 24:
Man skal udøve yoga med beslutsomhed og tro og ikke afvige fra vejen. Man må helt og aldeles opgive alle materielle ønsker, der kommer fra mental spekulation, og således beherske sanserne fra alle sider med sindet.
VERŠ 25:
Mal by postupne, krok za krokom, spočinúť v tranze pomocou inteligencie a s plným presvedčením. Takto môže upriamiť myseľ na vlastné „ja“ a nemyslieť na nič iné.
TEXT 25:
Trin for trin skal man gradvist blive situeret i trance ved hjælp af sin intelligens og med støtte fra sin faste overbevisning, og således skal sindet fokuseres på selvet alene og må ikke tænke på andre ting.
VERŠ 26:
Nech už sa jeho myseľ pre svoju vrtošivú a nestálu povahu zatúla kamkoľvek, musí ju odtiaľ odpútať a priviesť naspäť pod vládu svojho „ja“.
TEXT 26:
Fra hvorend sindet vandrer hen på grund af sin flakkende og ustadige natur, må man afgjort trække det tilbage og igen bringe det under selvets kontrol.
VERŠ 27:
Yogīn, ktorého myseľ je pripútaná ku Mne, iste dosiahne najvyššiu dokonalosť transcendentálnej blaženosti. Je nad kvalitou vášne, lebo realizuje svoju kvalitatívnu totožnosť s Najvyšším, a preto je oslobodený od všetkých následkov predchádzajúcich hriešnych činov.
TEXT 27:
Den yogī, hvis sind er fæstnet på Mig, opnår med sikkerhed den højeste perfektion af transcendental lykke. Han er hævet over lidenskabens kvalitet og erkender sin kvalitative identitet med den Højeste, og således bliver han frigjort fra reaktionerne på alle sine tidligere handlinger.
VERŠ 28:
Sebaovládnutý yogīn, ktorý sa takto neustále venuje yoge, sa oslobodí od všetkých hmotných nečistôt a dosiahne najvyššiu dokonalú blaženosť v trancendentálnej láskyplnej službe Pánovi.
TEXT 28:
På den måde bliver den selvbeherskede yogī, der uophørligt er engageret i yoga-udøvelse, fri for enhver materiel besmittelse og opnår det højeste stade af fuldkommen lykke i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste.
VERŠ 29:
Pravý yogīn Ma vidí vo všetkých bytostiach a všetky bytosti vidí vo Mne. Sebarealizovaný človek Mňa, Najvyššieho Pána, vidí všade.
TEXT 29:
En sand yogī ser Mig i alle levende væsener og ser også alle levende væsener i Mig. Ja, den selvrealiserede person ser Mig, den samme Højeste Herre, overalt.
VERŠ 30:
Kto Ma vidí všade a všetko vidí vo Mne, tomu sa nikdy nestratím a on sa nikdy nestratí Mne.
TEXT 30:
For den, der ser Mig overalt og ser alting i Mig, er Jeg aldrig borte, og han er heller aldrig nogensinde væk fra Mig.
VERŠ 31:
Yogīn, ktorý oddane slúži Nadduši s poznaním, že Ja a Nadduša sídliaca vo všetkých tvoroch sme jedno, zotrváva vo Mne za všetkých okolností.
TEXT 31:
En sådan yogī, der engagerer sig i Oversjælens tilbedelsesværdige tjeneste i bevidstheden om, at Jeg og Oversjælen er den samme, forbliver altid i Mig under alle omstændigheder.
VERŠ 32:
Dokonalý yogīn je ten, kto v súlade s vlastným „ja“ vidí skutočnú jednotu všetkých tvorov, či už v ich šťastí, alebo v nešťastí, ó, Arjuna.“
TEXT 32:
Den fuldendte yogī er ham, der ved sammenligning med sig selv ser den sande lighed mellem alle levende væsener i deres lykke og deres lidelse, O Arjuna!
VERŠ 33:
Arjuna riekol: „Ó, Madhusūdana, yoga, ktorú si opísal, sa mi zdá byť nepraktická a neznesiteľná, pretože myseľ je vrtkavá a nestála.
TEXT 33:
Arjuna sagde: O Madhusūdana, dette yoga-system, Du har sammenfattet, synes mig at være upraktisk og uudholdeligt, for sindet er rastløst og uligevægtigt.
VERŠ 34:
Ó, Kṛṣṇa, veď myseľ je nestála, búrlivá, spurná a veľmi silná. Myslím si, že skrotiť vietor je ľahšie.“
TEXT 34:
For sindet er hvileløst, uregerligt, genstridigt og meget stærkt, O Kṛṣṇa, og at kue det forekommer mig sværere end at tøjle vinden.
VERŠ 35:
Pán Śrī Kṛṣṇa riekol: „Ó, bojovník mocných paží, ó, syn Kuntī, nepochybne je veľmi ťažké ovládnuť prelietavú myseľ, ale možno to dokázať vhodným cvičením a nepripútanosťou.
TEXT 35:
Herren Śrī Kṛṣṇa sagde: O du Kuntīs stærkarmede søn, det er helt sikkert meget svært at tøjle det rastløse sind, men det kan lade sig gøre med den rigtige praksis og med utilknytning.
VERŠ 36:
Sebarealizácia je veľmi neľahká pre toho, kto neovláda svoju myseľ. Uspeje však ten, kto má myseľ vo svojej moci a úsilie vynakladá správnym spôsobom. To je môj názor.“
TEXT 36:
For den, hvis sind er tøjlesløst, er selverkendelse en vanskelig opgave. Men den, hvis sind er behersket, og som stræber på den rette måde, er sikker på at lykkes. Det er min mening.
VERŠ 37:
Arjuna riekol: „Ó, Kṛṣṇa, aký osud očakáva neúspešného transcendentalistu, ktorý sa vydal cestou sebarealizácie s vierou, no kvôli svojej svetskej povahe sa od nej odvrátil bez dosiahnutia dokonalosti v yoge?
TEXT 37:
Arjuna sagde: O Kṛṣṇa, hvad sker der med den forfejlede transcendentalist, der i begyndelsen giver sig i kast med selverkendelsesprocessen med tro, men senere falder fra på grund af sit verdslige sindelag og følgelig ikke opnår fuldkommenhed i yoga?
VERŠ 38:
Ó, Kṛṣṇa, bojovník mocných paží, neodpadne ten, kto je zmätený na ceste transcendencie, od duchovnej i materiálnej cesty a nezanikne ako rozorvaný mrak?
TEXT 38:
O stærkarmede Kṛṣṇa, går et sådant menneske, der afledes fra den transcendentale vej, ikke glip af både åndeligt og materielt fremskridt og går til grunde ligesom en sønderrevet sky uden plads i nogen sfære?
VERŠ 39:
To je moja pochybnosť, ó, Kṛṣṇa, a prosím Ťa, aby si ju celkom rozptýlil. Veď okrem Teba niet nikoho, kto by ju mohol odstrániť.“
TEXT 39:
Dette er min tvivl, O Kṛṣṇa, og jeg beder Dig fjerne den fuldstændigt. Bortset fra Dig findes der ingen, der kan fjerne denne tvivl.
VERŠ 40:
Najvyšší Pán riekol: „Ó, syn Pṛthy, transcendentalistu, ktorý koná cnostne, nečaká skaza ani v tomto, ani v duchovnom svete, pretože kto činí dobro, Môj priateľ, toho zlo nikdy nepremôže.
TEXT 40:
Guddommens Højeste Personlighed sagde: O Pṛthās søn, en transcendentalist, der er engageret i lykkebringende aktiviteter, møder ikke undergang i hverken denne verden eller den åndelige verden. Den, der gør godt, bliver aldrig overvundet af det onde, Min ven.
VERŠ 41:
Potom, čo sa neúspešný yogīn mnoho a mnoho rokov radoval na planétach zbožných bytostí, narodí sa v rodine spravodlivých ľudí alebo bohatých aristokratov.
TEXT 41:
Efter mange, mange års nydelse på de fromme levende væseners planeter fødes den forfejlede yogī i en familie af retskafne mennesker eller i en rig aristokratisk familie.
VERŠ 42:
Alebo sa dokonca narodí v rodine múdrych transcendentalistov, ak sa yoge venoval dlhší čas. V tomto svete však možno dosiahnuť také narodenie len veľmi zriedkavo.
TEXT 42:
Eller også fødes han [hvis han mislykkedes efter lang tids udøvelse af yoga] i en familie af transcendentalister, der med sikkerhed besidder stor visdom. En sådan fødsel er afgjort sjælden i denne verden.
VERŠ 43:
Po takomto narodení opäť nadobudne božské vedomie zo svojho predchádzajúceho života, a potom sa znovu usiluje o ďalšie zdokonalenie, ó, potomok Kuruovcov.
TEXT 43:
Efter en sådan fødsel genopliver han den guddommelige bevidsthed fra sit tidligere liv, og endnu engang forsøger han at gøre yderligere fremskridt for helt at opnå fuldstændig perfektion, O Kurus søn.
VERŠ 44:
Lebo práve sila božského vedomia z jeho predchádzajúceho života spôsobuje, že ho automaticky priťahujú zásady yogy bez toho, aby ich hľadal. Taký transcendentalista túžiaci poznať yogu je vždy povznesený nad rituálne zásady písiem.
TEXT 44:
I kraft af sit tidligere livs guddommelige bevidsthed tiltrækkes han automatisk af yoga-principperne, selv uden at opsøge dem. En sådan videbegærlig transcendentalist er altid hævet over skrifternes rituelle principper.
VERŠ 45:
A yogīn, ktorý sa usilovne snaží o ďalší pokrok a ktorý sa po mnohých a mnohých narodeniach zdokonalil, je očistený od všetkej poškvrny a napokon dosiahne najvyšší cieľ.
TEXT 45:
Og når yogīen oprigtigt stræber efter at gøre yderligere fremskridt, opnår han endelig det højeste mål efter at være blevet renset for al besmittelse gennem mange, mange livs praksis.
VERŠ 46:
Yogīn je väčší než askéta, väčší než empirik a väčší než ten, kto pracuje pre plody svojej práce. Preto sa za každých okolností staň yogīnom, ó, Arjuna.
TEXT 46:
En yogī er bedre end asketen, bedre end empirikeren og bedre end den frugtstræbende arbejder. Vær derfor under alle omstændigheder en yogī, O Arjuna.
VERŠ 47:
Za najvyššieho zo všetkých yogīnov považujem toho, kto je so Mnou najdôvernejšie spojený, neprestajne na Mňa myslí a oddane a láskyplne Mi slúži.“
TEXT 47:
Og af alle yogīer er den, der med stor tro underkaster sig Mig, tænker på Mig i sit indre og engagerer sig i transcendental kærlighedstjeneste til Mig, mest fortroligt forenet med Mig i yoga og den største af alle. Det er min mening.