Skip to main content

VERŠ 17

TEXT 17

Verš

Tekst

karmaṇo hy api boddhavyaṁ
boddhavyaṁ ca vikarmaṇaḥ
akarmaṇaś ca boddhavyaṁ
gahanā karmaṇo gatiḥ
karmaṇo hy api boddhavyaṁ
boddhavyaṁ ca vikarmaṇaḥ
akarmaṇaś ca boddhavyaṁ
gahanā karmaṇo gatiḥ

Synonyma

Synonyms

karmaṇaḥ — činu; hi — istotne; api — tiež; boddhavyam — treba porozumieť; boddhavyam — byť porozumené; ca — tiež; vikarmaṇaḥ — zakázaný čin; akarmaṇaḥ — nečin; ca — tiež; boddhavyam — treba porozumieť; gahanā — veľmi ťažké; karmaṇaḥ — činu; gatiḥ — vstúpiť do.

karmaṇaḥ — af handling; hi — afgjort; api — også; boddhavyam — bør forstås; boddhavyam — bør forstås; ca — også; vikarmaṇaḥ — af forbudt handling; akarmaṇaḥ — af inaktivitet; ca — også; boddhavyam — bør forstås; gahanā — meget svær (at forstå); karmaṇaḥ — i handling; gatiḥ — indføringen.

Překlad

Translation

Je veľmi ťažké porozumieť zložitosti činu. Preto treba dobre vedieť, čo je čin, čo je zakázaný čin a čo je nečin.

Det er meget svært at forstå de indviklede detaljer omkring handling. Derfor bør man til fulde forstå, hvad handling er, hvad forbudt handling er, og hvad uvirksomhed er.

Význam

Purport

Ak sa chce človek naozaj vyslobodiť z hmotného otroctva, musí pochopiť rozdiel medzi činom, nečinom a prečinom (neautorizovaným činom). Pochopenie tohto rozdielu vyžaduje veľa pozornosti. Človek musí poznať svoj vzťah k Najvyššiemu, aby mohol rozoznať čin určený pre Kṛṣṇovo potešenie od činu vykonaného pod vplyvom troch kvalít hmotnej prírody. Kto sa toto naučil, vie dobre, že každá živá bytosť je Kṛṣṇovým večným služobníkom, takže si musí počínať tak, aby Ho potešila. Celá Bhagavad-gīta smeruje k tomuto záveru. Každý čin, ktorý je v úplnom protiklade k tomuto vedomiu, je vikarma alebo zakázaný čin. Aby sme tomu porozumeli, musíme sa stýkať s osobami plne si vedomými Kṛṣṇu a od nich sa naučiť chápať toto tajomstvo. Je to rovnako dobré, ako naučiť sa to priamo od Pána. Inak bude aj najmúdrejší človek zmätený.

FORKLARING: Hvis man er seriøs med hensyn til at blive befriet fra det materielle fangenskab, må man forstå, hvad forskellen er på handling, uvirksomhed og uautoriserede handlinger. Man bliver nødt til at gå i dybden med en sådan analyse af handling, reaktion og forkert handling, for det er et meget omfattende emne. For at forstå Kṛṣṇa-bevidsthed og handling ifølge naturen af Kṛṣṇa-bevidsthed må man lære sit forhold til den Højeste at kende. Med andre ord ved den, der har lært dette til fuldkommenhed, at hvert eneste levende væsen er Herrens evige tjener, og man bliver derfor nødt til at handle i Kṛṣṇa-bevidsthed. Hele Bhagavad- gītā er rettet mod denne konklusion. Alle andre konklusioner, der går imod denne bevidsthed og dens medfølgende handlinger, er vikarma eller forbudte handlinger. For at forstå alt dette må man være forbundet med autoriteter i Kṛṣṇa-bevidsthed og lære hemmeligheden fra dem. Det er lige så godt som at lære direkte fra Herren. Ellers vil selv de mest intelligente personer blive forvirret.