Skip to main content

VERŠ 2

TEXT 2

Verš

Tekst

adhaś cordhvaṁ prasṛtās tasya śākhā
guṇa-pravṛddhā viṣaya-pravālāḥ
adhaś ca mūlāny anusantatāni
karmānubandhīni manuṣya-loke
adhaś cordhvaṁ prasṛtās tasya śākhā
guṇa-pravṛddhā viṣaya-pravālāḥ
adhaś ca mūlāny anusantatāni
karmānubandhīni manuṣya-loke

Synonyma

Synonyms

adhaḥ — dolu; ca — a; ūrdhvam — hore; prasṛtāḥ — rozbiehajú; tasya — jeho; śākhāḥ — konáre; guṇa — kvalitami hmotnej prírody; pravṛddhāḥ — vyrastené; viṣaya — zmyslové predmety; pravālāḥ — vetvičky; adhaḥ — dolu; ca — a; mūlāni — korene; anusantatāni — rozprestierajúci sa; karma — k činom; anubandhīni — pútané; manuṣya-loke — v ľudskej spoločnosti.

adhaḥ — nedad; ca — og; ūrdhvam — opad; prasṛtāḥ — udstrakte; tasya — dets; śākhāḥ — grene; guṇa — af den materielle naturs kvaliteter; pravṛddhāḥ — udviklet; viṣaya — sanseobjekter; pravālāḥ — kviste; adhaḥ — nedad; ca — og; mūlāni — rødder; anusantatāni — udstrakte; karma — til arbejde; anubandhīni — bundet; manuṣya-loke — i menneskesamfundets verden.

Překlad

Translation

Jeho konáre sa rozbiehajú hore i dolu a sú vyživované tromi kvalitami hmotnej prírody. Ich výhonky sú zmyslové predmety. Tento strom má tiež korene smerujúce nadol a tieto korene sa viažu k plodonosným činnostiam v ľudskej spoločnosti.

Dette træs grene, der næres af den materielle naturs tre kvaliteter, vokser både nedad og opad. Kvistene er sanseobjekterne. Dette træ har også rødder, der vokser nedad, og disse er bundet til menneskesamfundets frugtstræbende handlinger.

Význam

Purport

Kṛṣṇa pokračuje v opise banyanovníku. Jeho konáre sa rozbiehajú na všetky strany. Na jeho spodných vetvách nájdeme rôzne živé bytosti — ľudí, kravy, kone, psy, mačky atď. Na vyšších vetvách sú živé bytosti vyšších foriem, ako napríklad polobohovia, Gandharvovia a mnoho vyšších životných druhov. Tak ako obyčajný strom vyživuje voda, tak i tento strom živia tri kvality hmotnej prírody. Niekedy môžeme vidieť, že časť krajiny je úplne suchá, bez rastlinstva a iná časť sa teší hojnosti vegetácie. Podobne sa i rôzne druhy života prejavujú úmerne výskytu kvalít hmotnej prírody.

FORKLARING: Her gives der en yderligere beskrivelse af banyantræet. Dets grene strækker sig i alle retninger. I de lavere dele er der forskellige manifestationer af levende væsener såsom mennesker, dyr, heste, køer, hunde, katte osv. De befinder sig på grenenes nedre dele, mens der på de øvre er højere former for levende væsener som halvguder, gandharvaer og mange andre højere livsformer. Ligesom et træ næres af vand, henter dette træ sin næring fra den materielle naturs tre kvaliteter. Sommetider ser vi, at et landområde er goldt på grund af mangel på vand, og andre gange er det grønt og frodigt. På samme måde bliver de forskellige livsformer manifesteret alt efter, hvor graden og omfanget af visse af naturens kvaliteter er større.

Vetvičky a výhonky tohto stromu sú prirovnávané k zmyslovým predmetom. Vývojom rôznych kvalít hmotnej prírody získame rôzne zmysly a pomocou týchto zmyslov sa tešíme z mnohorakých zmyslových predmetov. Horné vetvičky sa prirovnávajú k zmyslom ako sú uši, oči, nos atď, a sú uspôsobené k pôžitku v styku s rôznymi zmyslovými predmetmi. Výhonky predstavujú zmyslové predmety - zvuk, tvar, hmat atď. Postranné korene symbolizujú záľuby a averzie, ktoré sú produktami rôznych strastí a zmyslových pôžitkov. Hovorí sa, že i sklon k zbožnosti alebo ateizmu vzniká z týchto postranných koreňov, ktoré sa rozbiehajú na všetky strany. Hlavný koreň má svoj počiatok na Brahmaloke, zatiaľ čo vedľajšie korene na planetárnych sústavách ľudí. Za nejaký čas, keď človek vyčerpá plody svojich zbožných činov na vyšších hviezdnych sústavách, vráti sa späť na Zem a obnoví svoju karmu konaním plodonosných činov, aby sa mohol znovu povýšiť. Táto planéta obývaná ľuďmi sa pokladá za pole činností.

Træets kviste anses for at være sanseobjekterne. Når vi kultiverer N naturens forskellige kvaliteter, udvikler vi forskellige sanser, og igennem disse sanser nyder vi forskellige sanseobjekter. Grenenes spidser er sanserne såsom ørerne, næsen, øjnene osv., der er knyttet til nydelsen af forskellige sanseobjekter. Kvistene repræsenterer lyd, form, berøring osv., dvs. sanseobjekterne. Siderødderne er tilknytninger og aversioner, der udspringer af forskellige former for lidelse og sansenydelse. Tendenserne til fromhed og ugudelighed anses for at have udviklet sig fra disse sekundære rødder, der spreder sig i alle retninger. Den egentlige rod kommer fra Brahmaloka, mens de andre rødder er at finde på de menneskelige planetsystemer. Efter at have nydt resultatet af sine fromme handlinger på de øvre planetsystemer kommer man ned til denne jord og fornyer sin karma, sine frugtstræbende handlinger, for igen at blive forfremmet. Denne menneskeplanet betragtes som handlingsfeltet.