Skip to main content

VERŠ 27

TEXT 27

Verš

Tekst

brahmaṇo hi pratiṣṭhāham
amṛtasyāvyayasya ca
śāśvatasya ca dharmasya
sukhasyaikāntikasya ca
brahmaṇo hi pratiṣṭhāham
amṛtasyāvyayasya ca
śāśvatasya ca dharmasya
sukhasyaikāntikasya ca

Synonyma

Synonyms

brahmaṇaḥ — neosobná žiara, brahmajyoti; hi — zaiste; pratiṣṭhā — základ; aham — Ja som; amṛtasya — nesmrteľného; avyayasya — nezanikajúceho; ca — tiež; śāśvatasya — odvekého; ca — a; dharmasya — prirodzeným stavom, sukhasya — šťastie; aikāntikasya — úplného; ca — tiež.

brahmaṇaḥ — for den upersonlige brahmajyoti; hi — afgjort; pratiṣṭhā — hvilestedet; aham — Jeg er; amṛtasya — for den udødelige; avyayasya — N for den uforgængelige; ca — også; śāśvatasya — for den evige; ca — og; dharmasya — for den naturlige position; sukhasya — af lyksalighed; aikāntikasya — den højeste; ca — også.

Překlad

Translation

Som podstatou nesmrteľného, nezničiteľného a večného neosobného Brahmanu, ktorý je základom najvyššieho šťastia.“

Og Jeg er grundlaget for den upersonlige Brahman, der er udødelig, uforgængelig og evig og er den naturlige position for den højeste lyksalighed.

Význam

Purport

Neosobný Brahman sa vyznačuje nesmrteľnosťou, nezničiteľnosťou, večnosťou a šťastím. Brahman je prvým stupňom transcendentálnej realizácie. Druhým stupňom je realizácia Paramātmy, Nadduše, a Najvyššia Božská Osobnosť je konečnou realizáciou Absolútnej Pravdy. Neosobný Brahman a Paramātmā sú teda zahrnutí v Najvyššej Osobe. V siedmej kapitole bolo vysvetlené, že hmotná príroda je prejavom Pánovej nižšej energie. Pán naplní hmotnú prírodu čiastočkami vyššej povahy, a to sa nazýva duchovný dotyk v hmotnej prírode. Keď začne hmotne podmienená živá bytosť kultivovať duchovné poznanie, povznesie sa nad úroveň hmotnej existencie a postupne realizuje neosobný aspekt Najvyššieho, aspekt Brahmanu. Poňatie Brahmanu je prvým stupňom sebarealizácie. Osoba, ktorá zrealizovala Brahman, dosiahla transcendentálnu úroveň a stojí nad hmotnou existenciou. A predsa nie je duchovne dokonalá. Ak chce, môže sa povýšiť z realizácie neosobného Brahmanu a dosiahnuť realizáciu Paramātmy a nakoniec realizáciu Najvyššej Božskej Osobnosti. Vedska literatúra uvádza mnoho podobných príkladov. Štyria Kumārovia boli pôvodne na neosobnej úrovni Brahmanu, ale neskôr sa povýšili na úroveň oddanej služby. Ten, kto sa nemôže povýšiť nad úroveň neosobného Brahmanu, riskuje, že poklesne. V Śrīmad-Bhāgavatame sa píše, že aj keď človek dosiahol úroveň neosobného Brahmanu, jeho poznanie zostane nejasné, ak sa neprehĺbi a nezíska poznanie o Najvyššej Osobe. Človek sa teda musí zapojiť do oddanej služby Pánovi, inak riskuje, že poklesne, hoci zrealizoval Brahman. Vo Vedach sa píše: raso vai saḥ, rasaṁ hy evāyaṁ labdhvānandī bhavati. „Až keď človek porozumie Kṛṣṇovi, Božskej Osobnosti, prameňu všetkých radostí, je skutočne transcendentálne šťastný.“ (Taittirīya Upaniṣad 2.7.1) Najvyšší Pán má šesť vznešených vlastností a oddaný, ktorý Mu slúži, ich tiež do určitej miery získa. Kráľovi služobníci si užívajú na takmer rovnakej úrovni ako sám kráľ. A tak nepomíňajúce šťastie a večný život sprevádzajú oddanú službu. Preto ten, kto oddane slúži Kṛṣṇovi, už zrealizoval večný a nezničiteľný Brahman.

FORKLARING: Naturen af Brahman er udødelighed, uforgængelighed, evighed og lykke. Brahman er det første trin i transcendental erkendelse. Paramātmā eller Oversjælen er det mellemste, det andet stadie, i transcendental erkendelse, og Guddommens Højeste Personlighed er den endelige erkendelse af den Absolutte Sandhed. Både Paramātmā og den upersonlige Brahman er derfor indeholdt i den Højeste Person. Det blev forklaret i kapitel 7, at den materielle natur er manifestationen af den Højeste Herres lavere energi. Herren befrugter den lavere materielle natur med fragmenter af den højere natur, hvilket er det åndelige anstrøg i den materielle natur. Når et levende væsen, der er betinget af denne materielle natur, begynder at kultivere åndelig viden, ophøjer han sig selv fra sin position i den materielle tilværelse og stiger gradvist op til Brahman-opfattelsen af den Højeste. Denne opnåelse af Brahman- opfattelsen af livet er det første stadie i selverkendelse. På dette stadie er den Brahman-realiserede person transcendental til den materielle position, men han er ikke egentlig fuldkommen i Brahman-erkendelse. Hvis han vil, kan han forblive i Brahman-positionen og derefter gradvist komme til Paramātmā-erkendelse for til sidst at nå til erkendelse af Guddommens Højeste Personlighed. Det er der mange eksempler på i den vediske litteratur. Til at begynde med var de fire Kumāraer situeret i den upersonlige Brahman-opfattelse af sandheden, men derefter kom de gradvist til stadiet af hengiven tjeneste. Hvis man ikke kan hæve sig N over den upersonlige opfattelse af Brahman, er der risiko for at falde ned. Der står i Śrīmad-Bhāgavatam (10.2.32), at hvis en person stiger op til stadiet af den upersonlige Brahman, men ikke kan komme videre og mangler viden om den Højeste Person, er hans intelligens stadig uklar. Selv om man bliver hævet til Brahman-niveauet, er der således mulighed for at falde ned igen, hvis man ikke er engageret i Herrens hengivne tjeneste. I Vedaerne (Taittirīya Upaniṣad 2.7.1) står der også, raso vai saḥ, rasaṁ hy evāyaṁ labdhvānandī bhavati: “Når man forstår Guddommens Personlighed, kilden til al glæde, Kṛṣṇa, bliver man virkelig transcendentalt lyksalig.” Den Højeste Herre er uindskrænket i seks overdådigheder, og når en hengiven vender sig mod Ham, sker der en udveksling af disse seks overdådigheder. Kongens tjener nyder næsten på lige fod med kongen, så på den måde ledsages hengiven tjeneste altid af evigt liv og en evig, uforgængelig lykke. Derfor er erkendelsen af Brahman, erkendelsen af evighed eller uforgængelighed, inkluderet i hengiven tjeneste. Denne erkendelse har en person, der er engageret i hengiven tjeneste, allerede.

Aj keď je živá bytosť svojou povahou Brahman, túži vládnuť nad hmotným svetom, následkom čoho klesá do hmotného sveta. Živá bytosť je vo svojom prirodzenom stave nadradená kvalitám hmotnej prírody, ale stykom s hmotnou prírodou sa zapletie v týchto troch kvalitách — dobre, vášni a nevedomosti. Z toho sa potom rodí túžba vládnuť hmotnej prírode. Prostredníctvom oddanej služby s plným vedomím Kṛṣṇu sa človek ihneď povýši na transcendentálnu úroveň a jeho neoprávnená túžba vládnuť hmotnej prírode ustane. Oddaná služba, začínajúca načúvaním, ospevovaním, spomínaním atď.(t.j. deväť predpísaných spôsobov vykonávania oddanej služby) by mala byť vykonávaná v spoločnosti oddaných. Ak sa človek stýka s oddanými, pod vplyvom duchovného učiteľa postupne stratí túžbu vládnuť a s pevnou odhodlanosťou a láskou začne slúžiť Bohu. Dvadsiatym druhým veršom tejto kapitoly počnúc a posledným končiac, bola táto skutočnosť podrobne opísaná. Oddaná služba Pánovi je veľmi jednoduchá: neustále slúžime Kṛṣṇovi, jeme iba jedlo, ktoré Mu bolo obetované, privoniavame ku kvetom, obetovaným Jeho lotosovým nohám, navštevujeme miesta, kde vyjavil Svoje transcendentálne zábavy, čítame o Jeho činnostiach a Jeho láskyplných vzťahoch so Svojimi oddanými, spievame alebo spevne prednášame transcendentálnu vibráciu Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare / Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare a postíme sa v dni osláv zjavenia Pána a Jeho oddaných, prípadne ich odchodu z tohoto sveta. Ak sa riadime touto metódou, nadobro sa zbavíme všetkých materiálnych činností. Ten, kto sa môže takto umiestniť v brahmajyoti alebo v rôznych koncepciách Brahmanu, je kvalitatívne totožný s Najvyššou Božskou Osobnosťou.

Skønt det levende væsen af natur er Brahman, ønsker han at herske over den materielle verden, og af den grund falder han ned. I sin naturlige position er et levende væsen hævet over den materielle naturs tre kvaliteter, men hans kontakt med den materielle natur vikler ham ind i den materielle naturs forskellige kvaliteter – godhed, lidenskab og uvidenhed. Det er på grund af forbindelsen med disse tre kvaliteter, at hans ønske om at herske over den materielle verden findes. Ved at engagere sig i hengiven tjeneste i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed bliver man situeret i den transcendentale position, og ens uretmæssige begær efter at herske over den materielle natur går væk. Den hengivne tjenestes proces, der begynder med at høre om, tale om og huske på Kṛṣṇa, dvs. de ni foreskrevne veje til virkeliggørelse af hengiven tjeneste, skal således praktiseres i selskab med hengivne. Igennem et sådant selskab og ved den åndelige mesters indflydelse fjernes ens materielle ønske om at herske og dominere gradvist, og man bliver fast forankret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste. Denne vej anbefales fra vers 22 til og med det sidste vers i dette kapitel. Hengiven tjeneste til Herren er meget enkel: Man bør altid engagere sig i Herrens tjeneste, indtage resterne af den mad, der er ofret til Deiteten, dufte til de blomster, der er ofret til Herrens lotusfødder, tage til de steder, hvor Herren havde Sine transcendentale lege, læse om Herrens forskellige aktiviteter og Hans kærlighedsudvekslinger med Hans hengivne, konstant fremsige den transcendentale lyd af Hare Kṛṣṇa, Hare Kṛṣṇa, Kṛṣṇa Kṛṣṇa, Hare Hare/ Hare Rāma, Hare Rāma, Rāma Rāma, Hare Hare og overholde de fastedage, der bliver fejret til minde om Herren og Hans hengivnes åbenbarelsesdage og bortgangsdage. Ved at følge en sådan proces bliver man gradvist helt utilknyttet til alle materielle aktiviteter. Den, der på den måde kan situere sig selv i brahmajyoti eller de forskellige Brahman-opfattelser, står kvalitativt på lige fod med Guddommens Højeste Personlighed.

Takto končia Bhaktivedantove výklady k štrnástej kapitole Śrīmad Bhagavad-gīty, nazvanej „Tri kvality hmotnej prírody.“

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 14. kapitel, Den materielle naturs tre kvaliteter.