Skip to main content

VERŠ 16

TEXT 16

Verš

Tekst

karmaṇaḥ sukṛtasyāhuḥ
sāttvikaṁ nirmalaṁ phalam
rajasas tu phalaṁ duḥkham
ajñānaṁ tamasaḥ phalam
karmaṇaḥ sukṛtasyāhuḥ
sāttvikaṁ nirmalaṁ phalam
rajasas tu phalaṁ duḥkham
ajñānaṁ tamasaḥ phalam

Synonyma

Synonyms

karmaṇaḥ — čin; su-kṛtasya — zbožný; āhuḥ — hovorí sa; sāttvikam — v kvalite dobra; nirmalam — očistený; phalam — výsledok; rajasaḥ — kvalitou vášne; tu — ale; phalam — výsledok; duḥkham — žiaľ; ajñānam — nezmysel; tamasaḥ — kvalita nevedomosti; phalam — výsledok.

karmaṇaḥ — af arbejde; su-kṛtasya — fromt; āhuḥ — siges; sāttvikam — i godhedens kvalitet; nirmalam — renset; phalam — resultatet; rajasaḥ — af lidenskabens kvalitet; tu — men; phalam — resultatet; duḥkham — lidelse; ajñānam — meningsløshed; tamasaḥ — af uvidenhedens kvalitet; phalam — resultatet.

Překlad

Translation

Hovorí sa, že zbožné činy v kvalite dobra očisťujú, činy v kvalite vášne prinášajú žiaľ a činy v kvalite nevedomosti majú za následok pomätenosť.

Resultatet af fromme handlinger er rent og siges at være i godhedens kvalitet. Men handling i lidenskabens kvalitet medfører lidelse, og handlinger i uvidenhedens kvalitet resulterer i tåbelighed.

Význam

Purport

Človek sa očisťuje zbožnými činmi konanými v kvalite dobra. Preto mudrci, ktorí sa zbavili akejkoľvek ilúzie, zažívajú neustále šťastie. Činy konané v kvalite vášne sú jednoducho úbohé. Všetky činy zamerané na dosiahnutie hmotného šťastia sú vopred odsúdené na neúspech. Ak chce napríklad niekto postaviť mrakodrap, vyžaduje si to mnoho ľudského utrpenia. Finančník sa musí prebojovať rôznymi ťažkosťami, než sa mu podarí získať potrebné peniaze, a tí, ktorí pracujú na stavbe, musia fyzicky drieť ako otroci. To je utrpenie. V Bhagavad-gīte sa hovorí, že všetky činnosti sú pôvodne produkované kvalitou vášne; preto je v nich toľko utrpenia. Môže sa, pravda, vyskytnúť určité mentálne uspokojenie, ako napríklad „som majiteľom týchto peňazí alebo tohto domu“ — ale to nie je skutočné šťastie.

FORKLARING: Resultatet af fromme handlinger i godhedens kvalitet er rent. Vismændene, der er helt fri for illusion, befinder sig derfor i en tilstand af lykke. Men handlinger i lidenskabens kvalitet medfører blot lidelse. Alle handlinger, der gøres med materiel lykke for øje, er dømt til at mislykkes. Hvis man for eksempel gerne vil have sig en skyskraber, må man gennemgå så megen menneskelig lidelse, før et sådant stort højhus kan stå færdigt. Finansmanden må påtage sig en masse besvær med at tjene en bunke penge, og de, der træller for at opføre bygningen, må levere det hårde fysiske arbejde. Alt dette er utvivlsomt lidelse. Der står derfor i Bhagavad-gītā, at alle handlinger, der gøres under fortryllelse af lidenskabens kvalitet, med sikkerhed indebærer en masse lidelse. Man kan muligvis opleve lidt såkaldt mental lykke – “Jeg ejer dette hus eller disse penge” – men dette er ikke virkelig lykke.

Človek, ktorý koná v kvalite nevedomosti, nemá ani štipku poznania, a preto je výsledkom jeho konania utrpenie už v tomto živote a po smrti kráča v ústrety zvieraciemu životu. Zvierací život je úbohý, i keď si to zvieratá, zahalené iluzórnou energiou, māyou, neuvedomujú. Zabíjanie nevinných zvierat je takisto výsledok kvality nevedomosti. Mäsiari nevedia, že zviera dostane v budúcnosti telo, ktorým ich bude môcť zabiť. Taký je zákon prírody. V ľudskej spoločnosti musí byť človek popravený, ak zabije človeka. Taký je zákon štátu. Pre svoju nevedomosť nemôžeme pochopiť, že hmotný svet je dokonalý štát, ktorý je ovládaný Najvyšším Pánom. Každý živý tvor je synom Najvyššieho Pána, ktorý nestrpí ani zabitie maličkého mravca. Ak človek poruší tento zákon, musí byť potrestaný. Zabíjať zvieratá kvôli uspokojovaniu chuťových buniek je najhorší druh nevedomosti. Človek nemusí zabíjať zvieratá, pretože Najvyšší Pán mu dáva toľko dobrých vecí v podobe mlieka, zeleniny, ovocia atď. Ak sa však napriek tomu uchyľuje k jedeniu mäsa, znamená to, že koná v kvalite nevedomosti a že si pripravuje veľmi temnú budúcnosť. Zo všetkých druhov zabíjania zvierat je zabíjanie kráv najhoršie, lebo krava nám dáva toľko potešenia v podobe mlieka... Zabíjanie kráv je ten najhrubší prejav nevedomosti. Vo Vedach (Ṛg Veda 9.4.64) sa píše: gobhiḥ prīṇita-matsaram. Ten, kto je plne uspokojený kravským mliekom a pritom zabíja kravy, sa nachádza v najtemnejšej nevedomosti. Vo Vedach sa ďalej píše:

Hvad angår dem, der handler i uvidenhedens kvalitet, har de ingen viden. Derfor resulterer alle deres aktiviteter i lidelse her og nu, og bagefter glider de ned til liv som dyr. Dyrenes liv er altid fyldt med lidelse, selv om dyrene under den illusoriske energi eller māyās fortryllelse ikke forstår dette. Slagtning af stakkels dyr skyldes også uvidenhedens kvalitet. Dyreslagterne ved ikke, at dyret i fremtiden vil få en passende krop og slå dem ihjel. Det er naturens lov. I menneskesamfundet bliver man hængt, hvis man slår et menneske ihjel. Det er statens lov. På grund af uvidenhed ser folk ikke, at der findes en komplet stat, der er styret af den Højeste Herre. Hver eneste levende skabning er en søn af den Højeste Herre, og Han tolererer ikke så meget som en myre blive dræbt. Man vil komme til at bøde for det. At slagte dyr blot for at tilfredsstille smagsløgene er således den dybeste form for uvidenhed. Som menneske behøver man ikke slå dyr ihjel, for Gud har givet os alle mulige gode ting. Hvis man alligevel forfalder til at spise kød, må man forstå, at man handler i uvidenhed og går en mørk fremtid i møde. Blandt alle former for dyredrab er slagtning af køer det mest ondsindede, for koen giver os så mange glæder ved at forsyne os med mælk. Koslagtning er at handle i den groveste form for uvidenhed. Det angives i den vediske litteratur (Ṛg Veda 9.46.4) med ordene gobhiḥ prīṇita-matsaram, at den, der på trods af at være blevet helt tilfredsstillet med mælk alligevel ønsker at slå koen ihjel, befinder sig i den groveste form for uvidenhed. I den vediske litteratur (Viṣṇu Purāṇa 1.19.65) er der også denne bøn:

namo brahmaṇya-devāya
go-brāhmaṇa-hitāya ca
jagad-dhitāya kṛṣṇāya
govindāya namo namaḥ
namo brahmaṇya-devāya
go-brāhmaṇa-hitāya ca
jagad-dhitāya kṛṣṇāya
govindāya namo namaḥ

„Môj Pane, si ochrancom kráv a brāhmaṇov a si dobrodincom celej ľudskej spoločnosti a sveta.“ (Viṣṇu Purāṇa 1.19.65)

V tomto verši sa obzvlášť zdôrazňuje ochrana brāhmaṇov a kráv. Brāhmaṇi sú symbolom duchovného vzdelania a krava symbolizuje najdôležitejšiu potravu, mlieko. Obom živým bytostiam - brāhmaṇom i kravám - musí byť venovaná najlepšia ochrana. To je skutočný pokrok civilizácie. V modernej spoločnosti sa nedbá o duchovné poznanie a zabíjanie kráv sa podporuje. Z toho môžeme usúdiť, že ľudská spoločnosť je na zlej ceste, odsúdenej k zániku. Civilizácia, ktorá pomáha ľudom k tomu, aby sa z nich v budúcom živote stali zvieratá, nie je civilizáciou ľudí. Súčasná ľudská spoločnosť je samozrejme poblúznená kvalitami vášne a nevedomosti. Je to veľmi nebezpečný vek a všetky národy by sa mali postarať o to, aby zachránili ľudstvo pred najväčším nebezpečenstvom tým najjednoduchším spôsobom — vedomím Kṛṣṇu.

“Min Herre, Du er køernes og brāhmaṇaernes velynder, og Du er hele menneskesamfundet og verdens velynder.” Det påfaldende i denne bøn er, at der her lægges særlig vægt på køerne og brāhmaṇaernes beskyttelse. Brāhmaṇaer er indbegrebet af åndelig uddannelse, og køer er indbegrebet af det mest værdifulde fødeemne. Disse to skabninger, brāhmaṇaerne og køerne, skal gives enhver form for beskyttelse – det er ægte fremskridt i civilisation. I det moderne samfund bliver åndelig kundskab forsømt, og drab på køer tilskyndes. Af det kan man forstå, at menneskeheden udvikler sig i den gale retning og baner vej for sin egen fortabelse. En civilisation, der leder sine borgere til at blive dyr i det næste liv, er helt sikkert ikke en menneskelig civilisation. Den nuværende menneskecivilisation er selvfølgelig vildledt på det groveste af lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter. Det er en meget farlig tidsalder, og alle lande burde sørge for at stille den letteste proces, Kṛṣṇa-bevidsthed, til rådighed for menneskeheden for at redde den fra den største fare.