Skip to main content

VERŠ 35

TEXT 35

Verš

Tekst

kṣetra-kṣetrajñayor evam
antaraṁ jñāna-cakṣuṣā
bhūta-prakṛti-mokṣaṁ ca
ye vidur yānti te param
kṣetra-kṣetrajñayor evam
antaraṁ jñāna-cakṣuṣā
bhūta-prakṛti-mokṣaṁ ca
ye vidur yānti te param

Synonyma

Synonyms

kṣetra — telo; kṣetra-jñayoḥ — vlastník tela; evam — takto; antaram — rozdiel; jñāna-cakṣuṣā — vidieť zrakom poznania; bhūta — živá bytosť; prakṛti — z hmotnej prírody; mokṣam — oslobodenie; ca — tiež; ye — tí, ktorí; viduḥ — poznajú; yānti — priblížia sa; te — oni; param — Najvyšší.

kṣetra — på kroppen; kṣetra-jñayoḥ — og på kroppens indehaver; evam — således; antaram — forskellen; jñāna-cakṣuṣā — gennem kundskabens syn; bhūta — af det levende væsen; prakṛti — fra den materielle natur; mokṣam — befrielsen; ca — også; ye — de, som; viduḥ — forstår; yānti — nærmer sig; te — de; param — den Højeste.

Překlad

Translation

Tí, ktorí zrakom poznania postrehnú rozdiel medzi telom a znalcom tela a pochopia proces oslobodenia sa zo zajatia hmotnej prírody, dospejú k najvyššiemu cieľu.“

De, der med kundskabens øjne kan se forskellen på kroppen og kroppens kendere, og som også kan forstå vejen til befrielse fra fangenskabet i den materielle natur, opnår det højeste mål.

Význam

Purport

Odkazom tejto trinástej kapitoly je, že každý by mal poznať rozdiel medzi telom, znalcom tela a Naddušou. Ďalej by sme mali poznať spôsob, ako sa vyslobodiť, opísaný v ôsmom až dvanástom verši, a tak dospieť k najvyššiemu cieľu.

FORKLARING: Betydningen af kapitel 13 er, at man skal kende forskellen på kroppen, kroppens ejer og Oversjælen. Man skal kunne forstå vejen til befrielse, sådan som den blev beskrevet i vers 8 til 12. Da kan man fortsætte mod det højeste bestemmelsessted.

Veriaci človek by mal najprv vyhľadať správnu spoločnosť, v ktorej môže načúvať o Bohu a postupne sa očistiť. Ak prijme duchovného učiteľa, naučí sa rozlišovať medzi dušou a telom, a to sa stane základom jeho ďalšieho duchovného rozvoja. Duchovný učiteľ učí svojich žiakov, ako sa vyslobodiť z hmotného poňatia života. Napríklad Kṛṣṇa v Bhagavad-gīte poučuje Arjunu, aby ho vyslobodil z pút hmotných myšlienok a úvah.

Et troende menneske skal først og fremmest have godt selskab for at kunne høre om Gud og således gradvis blive oplyst. Hvis man accepterer en åndelig mester, kan man lære at skelne mellem materie og ånd, hvilket er springbrættet til yderligere åndelig erkendelse. En åndelig mester underviser gennem forskellige instruktioner sine elever i at blive frie for den materielle livsopfattelse. For eksempel ser vi i Bhagavad-gītā Kṛṣṇa instruere Arjuna for at befri ham for materialistiske forestillinger.

Môžeme vidieť, že toto telo je hmota — dá sa rozložiť na dvadsaťštyri hmotných prvkov. Telo je hrubohmotný prejav. Jemnohmotný prejav zahŕňa myseľ a psychologické funkcie, a životné príznaky sú interakcie týchto prvkov. Okrem nich a nad nimi však jestvujú duša a Nadduša, majúce vlastnú a odlišnú identitu. Hmotný svet začne byť činný, len čo sa duša dostane do styku s dvadsiatimi štyrmi hmotnými prvkami. Človek, ktorý vidí, že celé hmotné stvorenie je kombináciou duše a hmoty a pozná postavenie Najvyššej Duše, si zaslúži, aby sa vrátil do duchovného sveta. Tieto veci sú určené k zamysleniu a realizácii, a každý by mal tejto kapitole dokonale porozumieť prostredníctvom duchovného učiteľa.

Man kan forstå, at denne krop er materie. Den kan analyseres med sine 24 elementer. Kroppen er den grove manifestation, og den subtile manifestation er sindet og de psykologiske effekter, imens livssymptomerne er resultatet af vekselvirkningen mellem disse faktorer. Men over og bag alle disse findes sjælen, og Oversjælen er der også. Sjælen og Oversjælen er to. Denne materielle verden fungerer på grund af kombinationen af sjælen og de 24 materielle elementer. Den, der kan se, at hele den materielle manifestation af natur er denne kombination mellem sjælen og de materielle elementer, og som også kan se den Højeste Sjæls position, er kvalificeret til at blive overført til den åndelige verden. Det er meningen, at man skal gennemtænke og erkende disse ting, og man bør få sig en fuldstændig forståelse af dette kapitel med hjælp fra den åndelige mester.

Takto končia Bhaktivedantove výklady k trinástej kapitole Śrīmad Bhagavad-gīty, nazvanej „Príroda, požívateľ, vedomie.“

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne til Śrīmad Bhagavad-gītās 13. kapitel, Naturen, nyderen og bevidsthed.