VERŠ 28
TEXT 28
Verš
Tekst
dṛṣṭvemaṁ sva-janaṁ kṛṣṇa
yuyutsuṁ samupasthitam
sīdanti mama gātrāṇi
mukhaṁ ca pariśuṣyati
dṛṣṭvemaṁ sva-janaṁ kṛṣṇa
yuyutsuṁ samupasthitam
sīdanti mama gātrāṇi
mukhaṁ ca pariśuṣyati
Synonyma
Synonyms
arjunah uvāca — Arjuna riekol; dṛṣṭvā — po uzretí; imam — týchto všetkých; sva-janam — príbuzných; kṛṣṇa — ó, Kṛṣṇa; yuyutsum — všetci sú v bojovnej nálade; samupasthitam — všetci príbuzní; sīdanti — chvejú; mama — moje; gātrāṇi — telesné údy; mukham — ústa; ca — tiež; pariśuṣyati — vysychajú.
Překlad
Translation
Arjuna riekol: „Ó, Kṛṣṇa, keď pred sebou vidím svojich priateľov a príbuzných v takej bojovnej nálade, cítim, ako sa mi chvejú údy a vysychá mi v ústach.
Arjuna sagde: Min kære Kṛṣṇa, når jeg ser mine venner og slægtninge til stede foran mig med en sådan kampiver, føler jeg mine lemmer skælve og min mund blive tør.
Význam
Purport
Pravý oddaný má všetky vlastnosti polobohov, zatiaľ čo tomu, kto nie je odovzdaný Bohu, chýbajú zbožné vlastnosti, hoci môže byť hmotne pokročilý v kultúre, vo vzdelaní a pod. Keď Arjuna, Kṛṣṇov oddaný, uvidel pred sebou na bojisku svojich bojachtivých príbuzných a priateľov, pocítil s nimi súcit. Arjuna, prirodzene, už od začiatku súcitil so svojimi vojakmi, no súcit pociťoval aj k vojakom na opačnej strane, pretože predvídal ich záhubu. Zatiaľ čo takto uvažoval, chvel sa na celom tele a v ústach mu vyschlo. Arjunu prekvapila ich dychtivosť bojovať. Bojovať s ním prišli vlastne všetci jeho príbuzní. To ohromilo dobrosrdečného oddaného, ako je Arjuna. Aj keď tu o tom nie je ani zmienka, môžeme si ľahko predstaviť, že sa nielen chvel na celom tele a mal sucho v ústach, ale zo súcitu i plakal. To nie sú znaky Arjunovej slabosti; skôr to poukazuje na jeho dobré srdce, čo je charakteristický rys čistého oddaného. V Śrīmad-Bhāgavatame (5.8.12) sa preto uvádza:
FORKLARING: Alle, der nærer ægte hengivenhed til Herren, har alle de gode egenskaber, som man finder hos gudsfrygtige mennesker eller hos halvguderne, mens en ikke-hengiven, uanset hvor kvalificeret han ellers måtte være med hensyn til verdslig uddannelse og kultur, helt mangler guddommelige egenskaber. Ved synet af sine venner og pårørende blev Arjuna således øjeblikkeligt overvældet af medfølelse med dem, der nu havde indfundet sig på slagmarken fast besluttet på at gå i krig mod hinanden. Hvad hans egne soldater angik, var han deltagende lige fra starten af, men han havde medfølelse selv med soldaterne på den modsatte side, for han forudså deres nært forestående død. Overvældet af disse tanker begyndte han derfor at skælve, og han blev tør i munden. Han var mere eller mindre forbløffet over den kampiver, de lagde for dagen. Praktisk talt samtlige fællesskabets medlemmer, der alle var blodbeslægtet med Arjuna, var mødt op for at kæmpe mod ham. Det overvældede en mild hengiven som Arjuna. Selv om det ikke bliver nævnt her, er det let at forestille sig, at ud over, at hans lemmer skælvede og hans mund tørrede ind, græd han også af medfølelse. Den slags symptomer hos Arjuna skyldtes ikke svaghed, men godhjertethed, der er et karaktertræk hos Herrens rene hengivne. Derfor står der skrevet (ŚB. 5.18.12):
sarvair guṇais tatra samāsate surāḥ
harāv abhaktasya kuto mahad-guṇā
mano-rathenāsati dhāvato bahiḥ
sarvair guṇais tatra samāsate surāḥ
harāv abhaktasya kuto mahad-guṇā
mano-rathenāsati dhāvato bahiḥ
„Kto je neochvejne odovzdaný Božskej Osobnosti, má všetky dobré vlastnosti polobohov. No ten, kto nie je Bohu odovzdaný, má iba hmotné vlastnosti, ktoré majú nepatrnú hodnotu. Je to kvôli tomu, že jeho myšlienky sa nachádzajú na hmotnej úrovni, a preto ho iste fascinuje trblietajúca sa hmotná energia.“
“Den, der har urokkelig hengivenhed til Guddommens Højeste Personlighed, har alle halvgudernes gode kvaliteter. Men den, der ikke er en hengiven af Gud, besidder kun materielle egenskaber, der er af ringe værdi. Dette kan føres tilbage til, at han svæver på det mentale plan og med sikkerhed vil blive tiltrukket af den materielle energis blændværk.”