FORKLARING: Herren har beskrevet forskellige former for viden og religiøse procedurer såsom viden om den Højeste Brahman, viden om Oversjælen, viden om samfundets forskellige ordener og livsstatusser, viden om forsagelsens orden, viden om utilknytning, om beherskelse af sanserne og sindet, meditation osv. Han har på så mange måder beskrevet forskellige slags religion. Som opsummering af Bhagavad-gītā anbefaler Herren nu, at Arjuna skal opgive alle de fremgangsmåder, han hidtil har fået forklaret. Han skal ganske enkelt overgive sig til Kṛṣṇa. Denne overgivelse vil redde ham fra alle mulige syndige reaktioner, for Herren lover personligt at beskytte ham.

I kapitel 7 (vers 28) blev det forklaret, at kun den, der er fri for alle syndige reaktioner, kan begynde at tilbede Herren Kṛṣṇa. Det kunne foranledige én til at tro, at medmindre man er fri for alle syndige reaktioner, kan man ikke påbegynde overgivelsesprocessen. For at tilbagevise en sådan tvivl udtales det her, at selv om man ikke er fri for al synd, bliver man automatisk befriet ved slet og ret at overgive sig til Śrī Kṛṣṇa. Det er ikke nødvendigt at arbejde hårdt for at befri sig fra syndige reaktioner. Man skal ufortøvet acceptere Kṛṣṇa som alle levende væseners højeste befrier. Med tro og kærlighed skal man overgive sig til Ham.

Processen for overgivelse til Kṛṣṇa bliver beskrevet i Hari-bhakti- vilāsa (11.676):

Ifølge den hengivne proces bør man udelukkende acceptere sådanne religiøse principper, der yderst set fører til Herrens hengivne tjeneste. Man kan udføre en bestemt beskæftigelsesmæssig pligt i henhold til sin position i den sociale orden, men hvis man ved at gøre sin pligt ikke kommer til stadiet af Kṛṣṇa-bevidsthed, er alle ens aktiviteter nyttesløse. Man bør undgå alt, der ikke leder til det perfekte stade af Kṛṣṇa-bevidsthed. Man må have tillid til, at Kṛṣṇa under alle omstændigheder beskytter én mod alle vanskeligheder. Man behøver ikke bekymre sig om, hvordan man skal opretholde livet. Det skal Kṛṣṇa nok sørge for. Man bør altid betragte sig selv som hjælpeløs og anse Kṛṣṇa for at være det eneste grundlag for sit fremskridt i livet. Så snart man seriøst engagerer sig i hengiven tjeneste til Herren i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed, bliver man omgående renset for al forurening fra den materielle natur. Der er mange forskellige religiøse metoder og renselsesprocesser såsom udvikling af viden, meditation i det mystiske yoga-system osv., men den, der overgiver sig til Kṛṣṇa, behøver ikke følge så mange metoder. Denne ligefremme overgivelse til Kṛṣṇa redder én fra at spilde tiden til ingen verdens nytte. På den måde kan man gøre hele fremskridtet på én gang og blive befriet for alle syndige reaktioner.

Man bør være tiltrukket af det smukke syn af Kṛṣṇa. Hans navn er Kṛṣṇa, fordi Han er alttiltrækkende. Den, der bliver tiltrukket af det smukke, almægtige, kraftfulde syn af Kṛṣṇa, er heldig. Der er forskellige slags transcendentalister. Nogle er knyttet til den upersonlige Brahman- opfattelse, andre er tiltrukket af Oversjæls-aspektet osv., men den, der er tiltrukket af Guddommens Højeste Personligheds personlige aspekt, og frem for alt den, der er tiltrukket af Guddommens Højeste Personlighed som Kṛṣṇa Selv, er den mest fuldendte transcendentalist. Hengiven tjeneste til Kṛṣṇa i fuld bevidsthed er med andre ord den mest fortrolige del af al kundskab, hvilket er essensen af hele Bhagavad-gītā. Karma-yogīer, empiriske filosoffer, mystikere og hengivne kaldes alle transcendentalister, men en ren hengiven er den bedste af alle. De særlige ord, der anvendes her, mā śucaḥ – “frygt ikke, tøv ikke, vær ikke bekymret” – er yderst betydningsfulde. Måske er man usikker på, hvordan man kan opgive alle former for religion og blot overgive sig til Kṛṣṇa, men en sådan bekymring er unødig.