Skip to main content

VERSO 8

TEXT 8

Texto

Tekst

prakṛtiṁ svām avaṣṭabhya
visṛjāmi punaḥ punaḥ
bhūta-grāmam imaṁ kṛtsnam
avaśaṁ prakṛter vaśāt
prakṛtiṁ svām avaṣṭabhya
visṛjāmi punaḥ punaḥ
bhūta-grāmam imaṁ kṛtsnam
avaśaṁ prakṛter vaśāt

Sinônimos

Synonyms

prakṛtim — a natureza material; svām — de Meu próprio Eu; avaṣṭabhya — entrando em; visṛjāmi — Eu crio; punaḥ punaḥ — repetidas vezes; bhūta-grāmam — todas as manifestações cósmicas; imam — estas; kṛtsnam — no total; avaśam — automaticamente; prakṛteḥ — da força da natureza; vaśāt — sob a obrigação.

prakṛtim — materielle natur; svām — Min egen personlige; avaṣṭabhya — efter at være trådt ind i; visṛjāmi — Jeg skaber; punaḥ punaḥ — igen og igen; bhūta-grāmam — alle de kosmiske manifestationer; imam — disse; kṛtsnam — som helhed; avaśam — automatisk; prakṛteḥ — af naturens kraft; vaśāt — under forpligtelse.

Tradução

Translation

A ordem cósmica inteira está sujeita a Mim. Sob Minha vontade, ela manifesta-se automaticamente repetidas vezes, e sob Minha vontade, no final ela é aniquilada.

Hele den kosmiske orden står under Mig. Ved Min vilje bliver den automatisk manifesteret igen og igen, og ifølge Min vilje bliver den til sidst tilintetgjort.

Comentário

Purport

Este mundo material é a manifestação da energia inferior da Suprema Personalidade de Deus. Isto já foi explicado diversas vezes. Na criação, a energia material é solta como o mahat-tattva, no qual o Senhor entra como a Sua primeira encarnação puruṣa, o Mahā-Viṣṇu. Ele descansa no Oceano Causal e exala inúmeros universos, e em cada universo o Senhor volta a entrar como Garbhodakaśāyī Viṣṇu. Desse modo, cada universo é criado. Depois, Ele torna a manifestar-Se como Kṣīrodakaśāyī Viṣṇu, e este Viṣṇu entra em tudo — mesmo dentro do átomo diminuto. Aqui se explica este fato. Ele entra em tudo.

FORKLARING: Denne materielle verden er udfoldelsen af Guddommens Højeste Personligheds lavere energi, hvilket allerede er blevet forklaret adskillige gange. Ved skabelsen slippes den materielle energi løs som mahat-tattva, som Herren i Sin første puruṣa-inkarnation, Mahā- viṣṇu, træder ind i. Han ligger i Årsagshavet, hvor Han udånder utallige universer og herefter træder ind i hvert af dem som Garbhodakaśāyī Viṣṇu. På den måde bliver hvert univers skabt. Han manifesterer Sig videre som Kṣīrodakaśāyī Viṣṇu, og denne Viṣṇu træder ind i alting, selv i det mikroskopiske atom. Det faktum bliver forklaret her. Han træder ind i alt.

Mas, quanto às entidades vivas, elas são fecundadas dentro desta natureza material e, como resultado de suas ações passadas, assumem diferentes posições. Assim começam as atividades deste mundo material. As atividades das diferentes espécies de seres vivos principiam desde o exato momento da criação. Ninguém deve achar que tudo tenha evoluído. As diferentes espécies de vida aparecem imediatamente no universo criado. Homens, animais, feras, aves — tudo é criado ao mesmo tempo, porque quaisquer que fossem os desejos que as entidades vivas acalentavam na última aniquilação, eles voltam a se manifestar. Aqui, a palavra avaśam indica claramente que as entidades vivas nada têm a ver com este processo. O estado de existência que tinham na criação anterior simplesmente manifesta-se outra vez, e tudo isto ocorre apenas pela vontade dEle. Esta é a potência inconcebível da Suprema Personalidade de Deus. E depois de criar as diferentes espécies de vida, Ele não tem nenhuma ligação com elas. A criação se processa para que as várias entidades vivas convivam com suas várias tendências, mas o Senhor não Se envolve com ela.

Hvad de levende væsener angår, befrugtes den materielle natur med dem, og de antager forskellige positioner som resultat af deres tidligere handlinger. Således begynder denne materielle verdens aktiviteter igen. De forskellige arter af levende væsener begynder deres aktiviteter fra selve skabelsesøjeblikket af. Det er ikke sådan, at alt har udviklet sig. De forskellige arter bliver skabt samtidigt med universet. Mennesker, dyr, insekter og fugle – alting – bliver skabt samtidigt, for uanset hvilke ønsker, de levende væsener havde ved sidste tilintetgørelse, bliver de igen manifesterede ved den næste skabelse. Her angives det tydeligt med ordet avaśam, at de levende væsener intet har at gøre med denne proces. Den eksistenstilstand, de befandt sig i under sidste skabelse i deres sidste liv, bliver ganske enkelt manifesteret igen, og alt dette sker alene i kraft af Herrens vilje. Dette er Guddommens Højeste Personligheds ufattelige kraft. Og efter at have skabt de forskellige livsformer har Han intet med dem at gøre. Skabelsen finder sted for at tilgodese de forskellige levende væseners tilbøjeligheder, og derfor er Herren ikke involveret i den.