Skip to main content

VERSO 28

TEXT 28

Texto

Tekst

śubhāśubha-phalair evaṁ
mokṣyase karma-bandhanaiḥ
sannyāsa-yoga-yuktātmā
vimukto mām upaiṣyasi
śubhāśubha-phalair evaṁ
mokṣyase karma-bandhanaiḥ
sannyāsa-yoga-yuktātmā
vimukto mām upaiṣyasi

Sinônimos

Synonyms

śubha — de auspiciosos; aśubha — e inauspiciosos; phalaiḥ — resultados; evam — assim; mokṣyase — você se libertará; karma — do trabalho; bandhanaiḥ — do cativeiro; sannyāsa — da renúncia; yoga — a yoga; yukta-ātmā — tendo a mente estabelecida firmemente em; vimuktaḥ — liberado; mām — a Mim; upaiṣyasi — você alcançará.

śubha — fra gode; aśubha — og dårlige; phalaiḥ — resultater; evam — således; mokṣyase — du vil blive fri; karma — af arbejde; bandhanaiḥ — fra trældommen; sannyāsa — forsagelsens orden; yoga — yoga; yukta-ātmā — idet du har sindet fast rettet mod; vimuktaḥ — befriet; mām — til Mig; upaiṣyasi — du vil komme.

Tradução

Translation

Desse modo, você ficará livre do cativeiro do trabalho e de seus resultados auspiciosos e inauspiciosos. Com a mente fixa em Mim neste princípio de renúncia, você se libertará e virá a Mim.

På denne måde vil du blive frigjort fra arbejdets trældom og dets gode og dårlige resultater. Med dit sind fæstnet på Mig gennem dette princip om forsagelse vil du blive befriet og komme til Mig.

Comentário

Purport

Quem aceita orientação superior e age em consciência de Kṛṣṇa chama-se yukta. O termo técnico é yukta-vairāgya. Sobre isto, há a seguinte explicação feita por Rūpa Gosvāmī:

FORKLARING: Hvis man handler i Kṛṣṇa-bevidsthed under højere vejledning, kaldes man yukta. Den filosofiske term er yukta-vairāgya. Dette forklares af Rūpa Gosvāmī:

anāsaktasya viṣayān
yathārham upayuñjataḥ
nirbandhaḥ kṛṣṇa-sambandhe
yuktaṁ vairāgyam ucyate
anāsaktasya viṣayān
yathārham upayuñjataḥ
nirbandhaḥ kṛṣṇa-sambandhe
yuktaṁ vairāgyam ucyate

(Bhakti-rasāmṛta-sindhu, 1.2.255)

(Bhakti-rasāmṛta-sindhu, 1.2.255)

Rūpa Gosvāmī diz que enquanto estivermos neste mundo material, teremos que agir, não podemos parar de agir. Portanto, se executamos ações e entregamos os frutos a Kṛṣṇa, isto se chama yukta-vairāgya. Típicas da verdadeira renúncia, estas atividades limpam o espelho da mente, e, à medida que vai progredindo em realização espiritual, o executor rende-se por completo à Suprema Personalidade de Deus. Por isso, ele acaba se liberando, e aqui se especifica que liberação é esta. Por meio desta liberação, ele não se torna uno com o brahmajyoti, mas em vez disto entra no planeta do Senhor Supremo. Está claramente mencionado aqui: mām upaiṣyasi, “ele vem a Mim”, de volta ao lar, de volta ao Supremo. Há cinco fases diferentes de liberação, e aqui especifica-se que o devoto que sempre viveu sob a direção do Senhor Supremo, como mencionado, evoluiu ao ponto em que, após abandonar este corpo, poderá voltar ao Supremo e ocupar-se diretamente na associação do Senhor Supremo.

Rūpa Gosvāmī forklarer her, at så længe vi er i den materielle verden, bliver vi nødt til at handle. Vi kan ikke ophøre med at handle. Hvis man derfor handler, og frugten af handlingen gives til Kṛṣṇa, kaldes det yukta-vairāgya. Fordi man rent faktisk befinder sig i forsagelse, renser sådanne aktiviteter sindets spejl, og efterhånden som den praktiserende hengivne gradvist gør fremskridt i åndelig erkendelse, bliver han helt overgivet til Guddommens Højeste Personlighed. Han bliver derfor til sidst befriet, og denne befrielse bliver også præciseret. Med denne befrielse bliver man ikke ét med brahmajyoti, men kommer snarere til den Højeste Herres planet. Her står der klart, mām upaiṣyasi: “Han kommer til Mig” – hjem, tilbage til Guddommen. Der er fem forskellige stadier af befrielse, og her præciseres det, at den hengivne, der som sagt har levet hele sit liv under den Højeste Herres vejledning, har udviklet sig til det stadie, hvor han efter at have forladt sin krop kan vende tilbage til Guddommen og direkte omgås med den Højeste Herre.

Alguém cujo único interesse é dedicar sua vida no serviço do Senhor é um sannyāsī de verdade. Tal devoto sempre se julga um servo eterno, dependente da vontade suprema do Senhor. Nesse caso, tudo o que faz é para o benefício do Senhor. Qualquer ação que execute é para servir ao Senhor. Ele não dá muita atenção às atividades fruitivas ou aos deveres prescritos mencionados nos Vedas. Para as pessoas comuns, é obrigatório executar os deveres prescritos mencionados nos Vedas, porém, embora um devoto puro que esteja inteiramente ocupado no serviço do Senhor às vezes pareça ir contra os deveres védicos prescritos, a verdade não é exatamente esta.

En hvilken som helst person, der ikke er interesseret i andet end at vie sit liv til Herrens tjeneste, er i virkeligheden en sannyāsī. Sådan en person betragter altid sig selv som en evig tjener og er helt afhængig af Herrens højeste vilje. Som sådan gør han alt, som han foretager sig, for Herrens skyld. Alt, som han gør, gør han som tjeneste til Herren. Han tager ingen alvorlig notits af de frugtstræbende handlinger eller foreskrevne pligter, der nævnes i Vedaerne. For folk i almindelighed er de foreskrevne pligter, der omtales i Vedaerne, obligatoriske, men selv om en ren hengiven, der er fuldstændig engageret i Herrens tjeneste, sommetider synes at gå imod de foreskrevne vediske pligter, er det faktisk ikke tilfældet.

As autoridades vaiṣṇavas dizem, portanto, que mesmo a pessoa mais inteligente não pode compreender os planos e atividades de um devoto puro. As palavras precisas são tāṅra vākya, kriyā, mudrā vijñeha nā bujhaya (Caitanya-caritāmṛta, Madhya 23.39). Quem está sempre ocupado nesse serviço ao Senhor ou vive pensando e refletindo em como servir o Senhor deve ser desde já considerado completamente liberado, e garante-se que no futuro retornará ao lar, retornará ao Supremo. Ele está acima de toda a crítica materialista, assim como Kṛṣṇa está acima de toda a crítica.

Det er derfor blevet sagt af vaiṣṇava-autoriteter, at selv den mest intelligente person kan ikke forstå en ren hengivens planer og aktiviteter. De nøjagtige ord er tāṅra vākya, kriyā, mudrā vijñeha nā bujhaya (Caitanya-caritāmṛta, Madhya 23.39). En person, der konstant er engageret i Herrens tjeneste, eller som altid tænker på og planlægger, hvordan han kan tjene Herren, skal betragtes som for nærværende fuldstændig befriet, og i fremtiden er hans hjemkomst tilbage til Guddommen garanteret. Han er hævet over al materialistisk kritik, ligesom Kṛṣṇa er hævet over enhver kritik.