VERSO 15
TEXT 15
Texto
Tekst
yajanto mām upāsate
ekatvena pṛthaktvena
bahudhā viśvato-mukham
yajanto mām upāsate
ekatvena pṛthaktvena
bahudhā viśvato-mukham
Sinônimos
Synonyms
Tradução
Translation
Outros, que se ocupam em sacrifício através do cultivo de conhecimento, adoram o Senhor Supremo como o único e inigualável, diversificado em muitos e na forma universal.
Andre, der engagerer sig i offerhandlinger ved at kultivere viden, tilbeder den Højeste Herre som Én uden lige, som forskellig i mange og som den universelle form.
Comentário
Purport
Este verso é o resumo dos versos anteriores. O Senhor diz a Arjuna que aqueles que estão puros em consciência de Kṛṣṇa e não conhecem nada além de Kṛṣṇa chamam-se mahātmās; entretanto, há outras pessoas que não estão exatamente na posição de mahātmā, mas que também prestam diferentes adorações a Kṛṣṇa. Alguns deles já foram descritos, tais como os aflitos, os que estão destituídos de bens, os inquisitivos e aqueles que estão empenhados no cultivo de conhecimento. Mas há outros cuja situação é inferior, e que se dividem em três categorias: (1) aquele que adora a si mesmo como uno com o Senhor Supremo; (2) aquele que inventa alguma forma do Senhor Supremo e a adora; e (3) aquele que aceita a forma universal, a viśva-rūpa da Suprema Personalidade de Deus, e a adora. Dos três acima, os mais baixos, aqueles que adoram a si mesmos como o Senhor Supremo, considerando-se monistas, são os mais predominantes. Eles julgam-se o Senhor Supremo, e com esta mentalidade adoram a si mesmos. Este também é um tipo de adoração a Deus, pois eles podem compreender que não são o corpo material, mas são de fato alma espiritual; pelo menos, esse sentimento é proeminente. De um modo geral, os impersonalistas prestam esta adoração ao Senhor Supremo. A segunda classe inclui os adoradores dos semideuses, aqueles que na imaginação consideram qualquer forma como a forma do Senhor Supremo. E a terceira classe inclui aqueles que não podem conceber nada além da manifestação deste universo material. Eles consideram o Universo como a estrutura ou entidade suprema e adoram-no. O Universo é também uma forma do Senhor.
FORKLARING: Dette vers er en sammenfatning af de foregående vers. Herren fortæller Arjuna, at de, der befinder sig i ren Kṛṣṇa-bevidsthed, og som ikke kender til andet end Kṛṣṇa, kaldes mahātmāer. Men der er også andre, der ikke lige netop er på mahātmā-niveauet, men som også tilbeder Kṛṣṇa på forskellige måder. Nogle af dem er allerede blevet beskrevet som de ulykkelige, de økonomisk nødstedte, de nysgerrige og dem, der er engageret i at udvikle viden. Men der er andre, der befinder sig på endnu lavere trin, og de kan inddeles i tre kategorier: (1) den, der tilbeder sig selv som værende ét med den Højeste Herre, (2) den, der opfinder en eller anden form af den Højeste Herre og dyrker den, og (3) den, der accepterer den universelle form, Guddommens Højeste Personligheds viśva-rūpa, og tilbeder den. Af disse tre er de laveste – de, der tilbeder sig selv som den Højeste Herre og opfatter sig selv som monister – også de mest udbredte. Sådanne folk anser sig selv for at være den Højeste Herre, og med den mentalitet tilbeder de sig selv. Dette er også en form for Gudsdyrkelse, for de kan forstå, at de ikke er den materielle krop, men i virkeligheden er åndelige sjæle. I det mindste er den forståelse der. Normalt tilbeder upersonalisterne den Højeste Herre på denne måde. Den anden kategori indbefatter halvgudetilbederne, de, der forestiller sig, at en hvilken som helst form er den Højeste Herres form. Og til den tredje kategori hører de, der ikke kan forestille sig noget ud over manifestationen af det materielle univers. De betragter universet som den højeste organisme eller eksistens og tilbeder det. Universet er også en form af Herren.