Skip to main content

VERSO 11

TEXT 11

Texto

Tekst

avajānanti māṁ mūḍhā
mānuṣīṁ tanum āśritam
paraṁ bhāvam ajānanto
mama bhūta-maheśvaram
avajānanti māṁ mūḍhā
mānuṣīṁ tanum āśritam
paraṁ bhāvam ajānanto
mama bhūta-maheśvaram

Sinônimos

Synonyms

avajānanti — zombam; mām — de Mim; mūḍhāḥ — os homens tolos; mānuṣīm — numa forma humana; tanum — um corpo; āśritam — assumindo; param — transcendental; bhāvam — natureza; ajānantaḥ — não conhecendo; mama — Minha; bhūta — de tudo o que existe; mahā-īśvaram — o proprietário supremo.

avajānanti — spotter; mām — Mig; mūḍhāḥ — tåbelige mennesker; mānuṣīm — i en menneskeform; tanum — en krop; āśritam — antager; param — transcendentale; bhāvam — natur; ajānantaḥ — idet de ikke kender; mama — Min; bhūta — af alt, som er; mahā-īśvaram — den højeste ejer.

Tradução

Translation

Os tolos zombam de Mim quando venho sob a forma humana. Eles não conhecem Minha natureza transcendental como o Supremo Senhor de tudo o que existe.

Tåber håner Mig, når Jeg nedstiger i menneskelig skikkelse. De kender ikke Min transcendentale natur som den Højeste Herre over alt, der er til.

Comentário

Purport

Através das outras explicações dos versos anteriores deste capítulo, fica evidente que a Suprema Personalidade de Deus, embora apareça como um ser humano, não é um homem comum. A Personalidade de Deus, que conduz a criação, manutenção e aniquilação da manifestação cósmica completa, não poderia enquadrar-Se na categoria de ser humano. Todavia, há muitos tolos que consideram Kṛṣṇa meramente um homem poderoso e nada mais. Na verdade, Ele é a Suprema Personalidade original, como o confirma o Brahma-saṁhitā (īśvaraḥ paramaḥ kṛṣṇaḥ); Ele é o Senhor Supremo.

FORKLARING: Fra forklaringerne til de tidligere vers i dette kapitel fremgår det klart, at på trods af, at Guddommens Højeste Personlighed viser Sig som et menneske, er Han intet almindeligt menneske. Guddommens Personlighed, der står bag skabelsen, opretholdelsen og tilintetgørelsen af hele den kosmiske manifestation, kan ikke være et menneske. Ikke desto mindre findes der mange uintelligente personer, der regner Kṛṣṇa for intet andet end et magtfuldt menneske. I virkeligheden er Han den oprindelige Højeste Personlighed, som det også bekræftes i Brahma-saṁhitā 5.1 (īśvaraḥ paramaḥ kṛṣṇaḥ). Han er den Højeste Herre.

Há muitos īśvaras, controladores, e um parece maior do que o outro. Na administração corriqueira dos afazeres do mundo material, encontramos um funcionário ou encarregado, e acima dele há um secretário, e acima dele um ministro, e acima dele um presidente. Cada um deles é controlador, mas um é controlado pelo outro. No Brahma-saṁhitā, afirma-se que Kṛṣṇa é o controlador supremo; sem dúvida, há muitos controladores, tanto no mundo material quanto no mundo espiritual, mas Kṛṣṇa é o controlador supremo (īśvaraḥ paramaḥ kṛṣṇaḥ), e Seu corpo é sac-cid-ānanda, não-material.

Der findes mange īśvaraer eller herskere, og den ene virker større end den anden. I den almindelige ledelse af tingene i den materielle verden støder vi som regel på en embedsmand eller fuldmægtig, over ham er der en departementschef, over hvem der er en minister, og over ham sidder der en præsident. De er alle hver især herskere, men den ene beherskes af den anden. Der står i Brahma-saṁhitā (5.1), at Kṛṣṇa er den højeste hersker. Der findes utvivlsomt mange herskere både i den materielle og i den åndelige verden, men Kṛṣṇa er den højeste hersker (īśvaraḥ paramaḥ kṛṣṇaḥ), og Hans krop er sac-cid-ānanda, ikke-materiel.

Corpos materiais não podem executar os atos maravilhosos descritos nos versos anteriores. O corpo dEle é eterno, bem-aventurado e pleno em conhecimento. Ele não é um homem comum, embora os tolos zombem dEle, e considerem-nO como tal. Aqui, Seu corpo é chamado mānuṣīm porque Ele age tal qual um homem, um amigo de Arjuna, um político envolvido com a Batalha de Kurukṣetra. De muitas maneiras, Ele está agindo exatamente como um homem comum, mas na verdade Seu corpo é sac-cid-ānanda vigraha — bem-aventurança eterna e conhecimento absoluto. Os textos védicos também confirmam isto. Sac-cid-ānanda-rūpāya kṛṣṇāya: “Ofereço minhas reverências à Suprema Personalidade de Deus, Kṛṣṇa, que é a eterna e bem-aventurada forma plena de conhecimento”. (Gopāla-tāpanī Upaniṣad 1.1) Na linguagem védica, também há outras descrições. Tam ekaṁ govindam: “Você é Govinda, o prazer dos sentidos e das vacas”. Sac-cid-ānanda-vigraham: “E Sua forma é transcendental, plena em conhecimento, bem-aventurança e eternidade”. (Gopāla-tāpanī Upaniṣad 1.38)

Materielle kroppe kan ikke gøre alle de fantastiske ting, der blev beskrevet i tidligere vers. Hans krop er evig, lyksalig og fuld af viden. Men selv om Han ikke er et almindeligt menneske, håner de tåbelige Ham og anser Ham for at være et menneske. Hans krop betegnes her som mānuṣīm, for Han handler nøjagtigt som et menneske, som Arjunas ven og som en politiker, der er involveret i krigen på Kurukṣetra. Han opfører Sig på mange måder som et ganske almindeligt menneske, men i virkeligheden er Hans krop sac-cid-ānanda-vigraha, evig lyksalighed og absolut viden. Dette bliver også bekræftet i de vediske tekster (Gopāla- tāpanī Upaniṣad 1.1) med ordene sac-cid-ānanda-rūpāya kṛṣṇāya: “Jeg frembærer mine hyldester til Guddommens Højeste Personlighed, Kṛṣṇa, der er den evige, lyksalige form af viden.” Der er også andre vediske beskrivelser. Tam ekaṁ govindam: “Du er Govinda, der giver sanserne og køerne glæde.” Sac-cid-ānanda-vigraham: “Og Din form er transcendental, fuld af viden, lyksalighed og evighed.” (Gopāla-tāpanī Upaniṣad 1.35)

Apesar das qualidades transcendentais do corpo do Senhor Kṛṣṇa, tais como bem-aventurança e conhecimento plenos, há muitos pretensos estudiosos e comentadores do Bhagavad-gītā que querem fazer de Kṛṣṇa um homem comum. Talvez o estudioso tenha nascido como um ser extraordinário devido a suas boas ações anteriores, mas tal concepção acerca de Śrī Kṛṣṇa deve-se a um pobre fundo de conhecimento. Por isso esta pessoa é chamada mūḍha, pois só os tolos consideram Kṛṣṇa um ser humano comum. Para os tolos Kṛṣṇa é um ser humano comum porque eles não conhecem as atividades confidenciais do Senhor Supremo nem Suas diferentes energias. Eles não sabem que o corpo de Kṛṣṇa é um símbolo de conhecimento e bem-aventurança completos, que Ele é o proprietário de tudo o que existe e que pode conceder liberação a qualquer pessoa. Eles zombam de Kṛṣṇa por não conhecerem Suas inúmeras qualificações transcendentais.

Til trods for Herren Kṛṣṇas krops transcendentale kvaliteter og fulde lyksalighed og viden er der mange Bhagavad-gītā-kommentatorer og såkaldte lærde, der nedgør Kṛṣṇa som et almindeligt menneske. Den lærde mand er måske født som et usædvanligt menneske på grund af sine tidligere gode gerninger, men denne forestilling om Śrī Kṛṣṇa er udtryk for manglende viden. Derfor kaldes han en mūḍha, for kun tåbelige personer anser Kṛṣṇa for at være et almindeligt menneske. De tåbelige anser Kṛṣṇa for at være et almindeligt menneske, eftersom de ikke kender til den Højeste Herres fortrolige aktiviteter og Hans forskellige energier. De ved ikke, at Kṛṣṇas krop er indbegrebet af komplet viden og lyksalighed, at Han er ejeren af alt, der findes, og at Han kan give alle befrielse. Fordi de ikke ved, at Kṛṣṇa besidder så mange transcendentale egenskaber, håner de Ham.

Tampouco sabem que o aparecimento da Suprema Personalidade de Deus neste mundo material é uma manifestação de Sua energia interna. Kṛṣṇa é o senhor da energia material. Como foi explicado em várias passagens (mama māyā duratyayā), Ele declara que a energia material, embora muito poderosa, está sob Seu controle, e quem se rende a Ele pode escapar ao controle desta energia material. Se uma alma rendida a Kṛṣṇa pode escapar à influência da energia material, então, como é possível que o Senhor Supremo, que conduz a criação, manutenção e aniquilação de toda a natureza cósmica, tenha um corpo material como o nosso? Logo, esta concepção acerca de Kṛṣṇa é tolice completa. Entretanto, esses tolos não conseguem conceber que Kṛṣṇa, a Personalidade de Deus, mesmo aparecendo como um homem comum, possa ser o controlador de todos os átomos e dessa gigantesca manifestação, a forma universal. O maior e o mais diminuto estão além do que conseguem conceber, por isso, eles não podem imaginar que alguém na forma humana possa controlar ao mesmo tempo o infinito e o diminuto. Na verdade, embora controle o infinito e o finito, Ele está à parte de toda esta manifestação. Em relação à Sua yogam aiśvaram, Sua inconcebível energia transcendental, afirma-se claramente que Ele pode controlar ao mesmo tempo o infinito e o finito e que pode permanecer à parte deles. Embora os tolos não possam imaginar como Kṛṣṇa, que aparece como um ser humano, possa controlar o infinito e o finito, aqueles que são devotos puros aceitam isto, pois sabem que Kṛṣṇa é a Suprema Personalidade de Deus. Por isso, eles Lhe oferecem rendição completa e ocupam-se em consciência de Kṛṣṇa, serviço devocional ao Senhor.

De ved heller ikke, at Guddommens Højeste Personligheds åbenbaring i den materielle verden er en manifestation af Hans indre energi. Han er herskeren over den materielle energi. Som beskrevet adskillige steder (mama māyā duratyayā, Bg. 7.14) erklærer Han, at selv om den materielle energi er meget stærk, står den under Hans kontrol, og alle, der overgiver sig til Ham, kan slippe ud af denne materielle energis kontrol. Hvis en sjæl, der har overgivet sig til Kṛṣṇa, kan undslippe den materielle energis indflydelse, hvordan kan den Højeste Herre, der står bag hele den kosmiske naturs skabelse, opretholdelse og udslettelse, da have en materiel krop som os? Så denne forestilling om Kṛṣṇa er fuldkommen tåbelig. Tåbelige personer kan imidlertid ikke forestille sig, hvordan Guddommens Personlighed, Kṛṣṇa, der viser Sig som et almindeligt menneske, kan beherske alle atomerne såvel som den gigantiske manifestation af den universelle form. Både det største og det mindste ligger uden for deres fatteevne, så derfor kan de ikke forestille sig, at en form, der ligner et menneske, på samme tid kan herske over både det uendelige og det mindste. Selv om Han har kontrol over både det uendelige og det uendeligt lille, er Han i virkeligheden et helt andet sted end i denne manifestation. Det fremgår udtrykkeligt med henvisning til Hans yogam aiśvaram, Hans ufattelige transcendentale energi, at Han kan beherske både det uendelige og det uendeligt lille og samtidig forblive hævet over dem. Selv om de tåbelige ikke kan forestille sig, hvordan Kṛṣṇa, der åbenbarer Sig nøjagtig ligesom et menneske, kan beherske både det uendelige og det uendeligt lille, accepterer de, der er rene hengivne, dette, for de ved, at Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed. Derfor overgiver de sig helt til Ham og engagerer sig i Kṛṣṇa-bevidsthed, Herrens hengivne tjeneste.

O aparecimento do Senhor como ser humano gera muitas controvérsias entre os impersonalistas e os personalistas. Mas se consultarmos o Bhagavad-gītā e o Śrīmad-Bhāgavatam, os textos através dos quais se pode compreender autorizadamente a ciência de Kṛṣṇa, então conseguiremos saber que Kṛṣṇa é a Suprema Personalidade de Deus. Ele não é um homem comum, embora tivesse aparecido nesta Terra como um ser humano comum. No Śrīmad-Bhāgavatam, Primeiro Canto, Primeiro Capítulo, ao perguntarem sobre as atividades de Kṛṣṇa, os sábios, encabeçados por Śaunaka, disseram:

Der er megen polemik imellem personalister og upersonalister omkring Herrens åbenbaring som et menneske. Men hvis vi rådfører os med Bhagavad-gītā og Śrīmad-Bhāgavatam, de autoritative lærebøger i forståelsen af videnskaben om Kṛṣṇa, kan vi igennem dem forstå, at Kṛṣṇa er Guddommens Højeste Personlighed. Han er intet almindeligt menneske, skønt Han viste Sig på denne jord som et almindeligt menneske. I Śrīmad-Bhāgavatams første kapitel (1.1.20) bemærkede vismændene under ledelse af Śaunaka, da de spurgte om Kṛṣṇas aktiviteter:

kṛtavān kila karmāṇi
saha rāmeṇa keśavaḥ
ati-martyāni bhagavān
gūḍhaḥ kapaṭa-māṇuṣaḥ
kṛtavān kila karmāṇi
saha rāmeṇa keśavaḥ
ati-martyāni bhagavān
gūḍhaḥ kapaṭa-māṇuṣaḥ

“O Senhor Śrī Kṛṣṇa, a Suprema Personalidade de Deus, juntamente com Balarāma, agiu como um ser humano, e com esse disfarce, executou muitos atos sobre-humanos.” (Bhāg. 1.1.20) O aparecimento do Senhor como homem confunde os tolos. Nenhum ser humano poderia realizar os atos maravilhosos que Kṛṣṇa executou enquanto esteve presente nesta Terra. Ao aparecer diante de Seu pai e de Sua mãe, Vasudeva e Devakī, Kṛṣṇa tinha quatro braços, mas após as orações dos dois, Ele Se transformou numa criança comum. Como afirma o Bhāgavatam (10.3.46), babhūva prākṛtaḥ śiśuḥ: Ele Se tornou exatamente como uma criança comum, um ser humano comum. Também aqui se assinala que o aparecimento do Senhor como um ser humano comum é um dos aspectos de Seu corpo transcendental. No Décimo Primeiro Capítulo do Bhagavad-gītā também se declara que Arjuna orou para que Kṛṣṇa lhe mostrasse Sua forma de quatro braços (tenaiva rūpeṇa catur-bhujena). Após Kṛṣṇa revelar esta forma a Arjuna, este pediu a Kṛṣṇa que reassumisse Sua forma humana com aparência original (mānuṣaṁ rūpam). Estas diferentes características do Senhor Supremo com certeza não existem no ser humano comum.

“Herren Śrī Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed, legede sammen med Balarāma som et ganske almindeligt menneske, og således forklædt gjorde Han mange overmenneskelige ting.” Herrens tilsynekomst som menneske forvirrer de tåbelige. Intet menneske kan gøre de fantastiske ting, Kṛṣṇa gjorde, mens Han var på Jorden. Da Kṛṣṇa viste Sig for Sin far og mor, Vasudeva og Devakī, fremstod Han med fire arme, men på forældrenes bøn forvandlede Han Sig til et almindeligt barn. Som der står i Śrīmad-Bhāgavatam (10.3.46), babhūva prākṛtaḥ śiśuḥ, blev Han til et ganske almindeligt barn, et almindeligt menneske. Nu angives det igen her, at Herrens fremkomst som et almindeligt menneske er et af trækkene ved Hans transcendentale krop. Der står også i Bhagavad-gītās kapitel 11 (vers 46), at Arjuna bad om at få Kṛṣṇas firarmede form at se (tenaiva rūpeṇa catur-bhujena). Efter at have afsløret denne form antog Kṛṣṇa atter på Arjunas anmodning Sin oprindelige menneskelignende skikkelse (mānuṣaṁ rūpam, Bg. 11.51). Disse forskellige træk ved den Højeste Herre finder man helt sikkert ikke hos et almindeligt menneske.

Alguns daqueles que zombam de Kṛṣṇa e que estão influenciados pela filosofia māyāvādī citam o seguinte verso do Śrīmad-Bhāgavatam (3.29.21) para provar que Kṛṣṇa é apenas um homem comum. Ahaṁ sarveṣu bhūteṣu bhūtātmāvasthitaḥ sadā: “O Supremo está presente em toda entidade viva”. Para analisarmos mais atentamente este verso específico, seria melhor que recorrêssemos aos ācāryas vaiṣṇavas, tais como Jīva Gosvāmī e Viśvanātha Cakravartī µhākura, em vez de aceitarmos a interpretação feita por pessoas desautorizadas que zombam de Kṛṣṇa. Jīva Gosvāmī, comentando este verso, diz que Kṛṣṇa, em Sua expansão plenária como Paramātmā, está situado como a Superalma das entidades móveis e imóveis. Portanto, qualquer devoto neófito que apenas presta atenção à arcā-mūrti, a forma do Senhor Supremo no templo, e não respeita outras entidades vivas está inutilmente adorando no templo a forma do Senhor. Há três categorias de devotos do Senhor, e o neófito está na plataforma inferior. O devoto neófito dá mais atenção à Deidade no templo do que a outros devotos, por isso, Viśvanātha Cakravartī µhākura adverte que este tipo de mentalidade deve ser corrigido. O devoto deve ter a visão de que, como Kṛṣṇa está presente no coração de todos como Paramātmā, cada corpo representa o templo do Senhor Supremo; logo, assim como oferece respeito ao templo do Senhor, ele deve também prestar o devido respeito a todo e cada corpo em que mora o Paramātmā. Todos devem, portanto, receber o devido respeito e ninguém deve ser negligenciado.

Nogle af dem, der håner Kṛṣṇa, og som er inficeret af māyāvādī- filosofien, citerer et vers fra Śrīmad-Bhāgavatam (3.29.21) som bevis på, at Kṛṣṇa kun er et almindeligt menneske. Ahaṁ sarveṣu bhūteṣu, bhūtātmāvasthitaḥ sadā: “Den Højeste findes i alle levende væsener.” Vi gør bedre i at forstå nævnte vers fra vaiṣṇava-ācāryaer som Jīva Gosvāmī og Viśvanātha Cakravartī Ṭhākura i stedet for at lytte til fortolkninger fra uautoriserede personer, der håner Kṛṣṇa. Jīva Gosvāmī skriver i sin kommentar til dette vers, at Kṛṣṇa befinder Sig i Sin fuldstændige ekspansion som Paramātmā eller Oversjælen i de bevægelige såvel som ubevægelige skabninger, så alle nye hengivne, der blot retter deres opmærksomhed mod arcā-mūrtien, den Højeste Herres form i templet, og ikke respekterer andre levende væsener, dyrker Herrens tempelform til ingen nytte. Der findes tre slags hengivne, og novicen befinder sig på det laveste trin. Begynderen viser Deiteten i templet større opmærksomhed, end han viser andre hengivne, så Viśvanātha Cakravartī Ṭhākura advarer om, at en sådan mentalitet skal korrigeres. En hengiven bør se, at fordi Kṛṣṇa er til stede i alles hjerter som Paramātmā, er hver eneste krop en legemliggørelse af eller tempel for den Højeste Herre, så ligesom man viser Herrens tempel sin respekt, skal man på samme måde vise alle kroppe, som Paramātmā bor i, tilbørlig respekt. Alle skal derfor vises behørig respekt og må ikke ringeagtes.

Há também muitos impersonalistas que zombam da adoração prestada no templo. Dizem que, como Deus está em toda a parte, por que deve alguém limitar-se à adoração no templo? Mas se Deus está em toda a parte, acaso Ele não está no templo ou na Deidade? Embora os personalistas e impersonalistas lutem perpetuamente entre si, um devoto em perfeita consciência de Kṛṣṇa sabe que embora Kṛṣṇa seja a Suprema Personalidade, Ele é onipenetrante, como se confirma no Brahma-saṁhitā. Embora Sua morada pessoal seja Goloka Vṛndāvana, onde Ele sempre permanece, através de Suas diferentes manifestações de energia, e através de Sua expansão plenária, Ele é onipresente e Se encontra em todas as partes da criação material e espiritual.

Der er også mange upersonalister, der taler nedsættende om tempeltilbedelse. De siger, at hvis Gud er overalt, hvorfor skal man så begrænse sig til at dyrke Ham i templet? Men hvis Gud er alle vegne, er Han så ikke også i templet eller i Deiteten? Selv om personalister og upersonalister bestandigt vil strides med hinanden, er en fuldendt hengiven i Kṛṣṇa-bevidsthed klar over, at skønt Kṛṣṇa er den Højeste Personlighed, er Han altgennemtrængende, som det bekræftes i Brahma-saṁhitā (5.35). Selv om Hans personlige bolig er Goloka Vṛndāvana, og Han altid opholder Sig der, er Han gennem Sine forskellige manifestationer af energi og i kraft af Sine fuldstændige ekspansioner til stede overalt i hver eneste del af de materielle og åndelige skabelser.