Skip to main content

VERSO 7

TEXT 7

Texto

Tekst

yoga-yukto viśuddhātmā
vijitātmā jitendriyaḥ
sarva-bhūtātma-bhūtātmā
kurvann api na lipyate
yoga-yukto viśuddhātmā
vijitātmā jitendriyaḥ
sarva-bhūtātma-bhūtātmā
kurvann api na lipyate

Sinônimos

Synonyms

yoga-yuktaḥ — ocupada em serviço devocional; viśuddha-ātmā — uma alma purificada; vijita-ātmā — autocontrolada; jita-indriyaḥ — tendo dominado os sentidos; sarva-bhūta — com todas as entidades vivas; ātma-bhūta-ātmā — compassiva; kurvan api — embora ocupada em trabalho; na — nunca; lipyate — se enreda.

yoga-yuktaḥ — engageret i hengiven tjeneste; viśuddha-ātmā — en renset sjæl; vijita-ātmā — selvbehersket; jita-indriyaḥ — der har overvundet sanserne; sarva-bhūta — over for alle levende væsener; ātma-bhūta-ātmā — medfølende; kurvan api — selv om han er engageret i arbejde; na — aldrig; lipyate — indvikles.

Tradução

Translation

Aquele que trabalha com devoção, que é uma alma pura e que controla a mente e os sentidos, é querido por todos, e todos lhe são queridos. Embora sempre trabalhe, essa pessoa nunca se enreda.

Den, der arbejder i hengivenhed og er en ren sjæl, der behersker sit sind og sine sanser, er afholdt af alle, og alle er ham kær. Skønt altid aktiv indvikles en sådan person aldrig.

Comentário

Purport

Quem está no caminho da liberação através da consciência de Kṛṣṇa é muito querido por todos, e todos lhe são queridos. Isto se deve à sua consciência de Kṛṣṇa. Esse devoto não consegue pensar que algum ser vivo esteja separado de Kṛṣṇa, assim como as folhas e os galhos duma árvore não estão separados da árvore. Ele sabe muito bem que, pondo água na raiz da árvore, a água se distribui por todas as folhas e galhos, ou que, fornecendo alimento ao estômago, a energia se distribui automaticamente por todo o corpo. Porque aquele que trabalha em consciência de Kṛṣṇa é servo de todos, ele é muito querido por todos. E porque todos estão satisfeitos com seu trabalho, sua consciência é pura. Porque sua consciência é pura, sua mente está sob completo controle. E porque sua mente é controlada, seus sentidos também são controlados. Porque sua mente está sempre fixa em Kṛṣṇa, não há possibilidade de ele afastar-se de Kṛṣṇa. Tampouco é provável que ele ocupe seus sentidos em assuntos não relacionados com o serviço ao Senhor. Ele só está interessado em ouvir tópicos referentes a Kṛṣṇa; não gosta de comer nada que não seja oferecido a Kṛṣṇa; e não deseja ir a lugar nenhum onde não mencionam Kṛṣṇa. Portanto, seus sentidos são controlados. Um homem de sentidos controlados não pode ser prejudicial a ninguém. Talvez alguém pergunte: “Por que então (na batalha) Arjuna agrediu a outros? Não estava ele em consciência de Kṛṣṇa?” Arjuna foi apenas aparentemente ofensivo porque (como já foi explicado no Segundo Capítulo) todas as pessoas reunidas no campo de batalha continuariam a viver sua individualidade, já que não se pode matar a alma. Logo, do ponto de vista espiritual, ninguém foi morto no Campo de Batalha de Kurukṣetra. Apenas as suas roupas foram trocadas por ordem de Kṛṣṇa, que estava presente em pessoa. Por isso, Arjuna, enquanto lutava no Campo de Batalha de Kurukṣetra, na verdade, não estava lutando; ele estava apenas cumprindo as ordens de Kṛṣṇa em plena consciência de Kṛṣṇa. Semelhante pessoa jamais se enreda nas reações do trabalho.

FORKLARING: Den, der igennem Kṛṣṇa-bevidsthed befinder sig på befrielsens vej, er yderst afholdt af alle levende væsener, og han holder også selv af alle levende væsener. Det skyldes hans Kṛṣṇa-bevidsthed. En sådan person kan ikke se noget levende væsen som forskelligt fra Kṛṣṇa, ligesom man ikke ser bladene og grenene på et træ som forskellige fra træet. Han er udmærket klar over, at ved at hælde vand på træets rod vil vandet blive fordelt til alle bladene og grenene, eller ved at give maven mad bliver næringen automatisk fordelt til hele kroppen. Eftersom den, der handler i Kṛṣṇa-bevidsthed, er alles tjener, er han vellidt af alle. Og fordi alle er tilfredse med hans virke, er hans bevidsthed ren. Eftersom hans bevidsthed er ren, er hans sind helt under kontrol, og da hans sind er behersket, er hans sanser også beherskede. Fordi hans sind altid er fæstnet på Kṛṣṇa, er der ingen fare for, at han afviger fra Kṛṣṇa. Lige så lidt er der nogen chance for, at han vil involvere sine sanser i andet end Herrens tjeneste. Han bryder sig ikke om at lytte til andet end ting, der har med Kṛṣṇa at gøre. Han kan ikke lide at spise noget, der ikke er ofret til Kṛṣṇa, og han tager ikke gerne nogen steder hen, hvis Kṛṣṇa ikke er involveret. Derfor er hans sanser under kontrol. Et menneske med beherskede sanser gør ingen fortræd. Så kan man spørge: “Hvorfor var Arjuna da voldelig (i kamp) mod andre? Var han ikke Kṛṣṇa-bevidst?” Jo, det var han, for Arjuna var kun voldelig mod andre overfladisk betragtet, for som allerede forklaret i kapitel 2 ville alle de forsamlede personer på slagmarken fortsætte med deres individuelle eksistens, eftersom sjælen ikke kan slås ihjel. Så åndeligt set blev ingen dræbt på Kurukṣetras slagmark. Det var udelukkende deres ydre klædning, der blev udskiftet på ordre fra Kṛṣṇa, der personligt var til stede. Selv om Arjuna således tilsyneladende kæmpede på Kurukṣetras slagmark, gjorde han det i virkeligheden slet ikke. Han udførte blot Kṛṣṇas ordrer i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed. En sådan person indvikles aldrig i arbejdets reaktioner.