Skip to main content

VERSO 29

TEXT 29

Texto

Tekst

bhoktāraṁ yajña-tapasāṁ
sarva-loka-maheśvaram
suhṛdaṁ sarva-bhūtānāṁ
jñātvā māṁ śāntim ṛcchati
bhoktāraṁ yajña-tapasāṁ
sarva-loka-maheśvaram
suhṛdaṁ sarva-bhūtānāṁ
jñātvā māṁ śāntim ṛcchati

Sinônimos

Synonyms

bhoktāram — o beneficiário; yajña — dos sacrifícios; tapasām — e das penitências e austeridades; sarva-loka — de todos os planetas e seus semideuses; maha-īśvaram — o Senhor Supremo; su-hṛdam — o benfeitor; sarva — de todas; bhūtānām — as entidades vivas; jñātvā — conhecendo desse modo; mām — a Mim (o Senhor Kṛṣṇa); śāntim — alívio das dores materiais; ṛcchati — a pessoa alcança.

bhoktāram — den begunstigede; yajña — ved ofringer; tapasām — og bodsøvelser og askese; sarva-loka — over alle planeter og deres halvguder; mahā-īśvaram — den Højeste Herre; su-hṛdam — velgøreren; sarva — af alle; bhūtānām — de levende væsener; jñātvā — efter således at have forstået; mām — Mig (Herren Kṛṣṇa); śāntim — lindring fra materielle kvaler; ṛcchati — han opnår.

Tradução

Translation

Quem tem plena consciência de Mim, conhecendo-Me como o beneficiário último de todos os sacrifícios e austeridades, o Senhor Supremo de todos os planetas e semideuses, e o benfeitor e benquerente de todas as entidades vivas, alivia-se das dores e misérias materiais.

En person, der er i fuld bevidsthed om Mig og kender Mig som den endelige nyder af alle former for offerhandling og askese, som den Højeste Herre over alle planeter og halvguder og som alle levende væseners velgører og velynder, opnår fred fra de materielle lidelser.

Comentário

Purport

As almas condicionadas dentro das garras da energia ilusória estão todas ansiosas por obter paz no mundo material. Mas elas não conhecem a fórmula da paz, que é explicada nesta parte do Bhagavad-gītā. A melhor fórmula da paz é simplesmente esta: o Senhor Kṛṣṇa é o beneficiário de todas as atividades humanas. Os homens devem oferecer tudo em prol do serviço transcendental ao Senhor porque Ele é o proprietário de todos os planetas e dos semideuses que vivem neles. Ninguém é maior do que Ele. Ele é maior do que os maiores semideuses, o Senhor Śiva e o Senhor Brahmā. Nos Vedas (Śvetāśvatara Upaniṣad 6.7), o Senhor Supremo é descrito como tam īśvarāṇāṁ paramaṁ maheśvaram. Sob o encanto da ilusão, os seres vivos estão tentando assenhorear-se de tudo o que está ao seu redor, mas de fato eles são dominados pela energia material do Senhor. O Senhor é o dono da natureza material, e as almas condicionadas estão sob as estritas leis da natureza material. Sem compreender estes simples fatos, não é possível conseguir paz no mundo, seja individual seja coletivamente. Este é o discernimento da consciência de Kṛṣṇa: o Senhor Kṛṣṇa é o predominador supremo, e todos os seres vivos, incluindo os grandes semideuses, são Seus subordinados. Pode-se alcançar perfeita paz somente em completa consciência de Kṛṣṇa.

FORKLARING: De betingede sjæle, der er i kløerne på den illusoriske energi, er alle ivrige efter at få fred i den materielle verden. Men de kender ikke opskriften på fred, som den bliver forklaret i denne del af Bhagavad-gītā. Den bedste fredsformular er slet og ret denne: Herren Kṛṣṇa er den begunstigede nyder af alle menneskets aktiviteter. Mennesker bør give alt til Herrens transcendentale tjeneste, for Han er ejeren af alle planeter og halvguderne derpå. Ingen er større end Ham. Han er større end de største halvguder, Herren Śiva og Herren Brahmā. I Vedaerne (Śvetāśvatara Upaniṣad 6.7) bliver Herren beskrevet som tam īśvarāṇāṁ paramaṁ maheśvaram. Under illusionens fortryllelse prøver de levende væsener at blive herrer over alt, de ser, men i virkeligheden ligger de under for Herrens materielle energi. Herren er herskeren over den materielle natur, og de betingede sjæle er underlagt den materielle naturs strenge love. Medmindre man forstår disse nøgne kendsgerninger, kan det ikke lade sig gøre at få fred i verden, hverken individuelt eller kollektivt. Dette er, hvad Kṛṣṇa-bevidsthed indebærer: Herren Kṛṣṇa er den højeste hersker, og alle levende væsener inklusive de store halvguder er Hans underordnede. Man kan kun opnå perfekt fred i fuldstændig Kṛṣṇa-bevidsthed.

Este Quinto Capítulo é uma explicação da consciência de Kṛṣṇa posta em prática, e este método é em geral conhecido como karma-yoga. Sob a influência da especulação mental, pergunta-se como karma-yoga pode dar liberação, e aqui está a resposta. Trabalhar em consciência de Kṛṣṇa é trabalhar com pleno conhecimento de que o Senhor é o predominador. Esse trabalho não é diferente do conhecimento transcendental. Bhakti-yoga é diretamente consciência de Kṛṣṇa, e jñāna-yoga é um caminho que conduz à bhakti-yoga. Consciência de Kṛṣṇa significa trabalhar com pleno conhecimento da nossa relação com o Supremo Absoluto, e a perfeição desta consciência é o pleno conhecimento sobre Kṛṣṇa, ou a Suprema Personalidade de Deus. Uma alma pura serve eternamente a Deus como Sua parte integrante fragmentária. Ela entra em contato com māyā (ilusão) devido ao desejo de assenhorear-se de māyā, e esta é a causa de seus muitos sofrimentos. Enquanto está em contato com a matéria, ela tem de executar trabalho que visa a satisfazer suas necessidades materiais. No entanto, com a consciência de Kṛṣṇa ela ingressa na vida espiritual, mesmo enquanto está dentro da jurisdição da matéria, pois aprende a viver no mundo material, despertando sua existência espiritual. Quanto mais está adiantada, mais se liberta das garras da matéria. O Senhor não é parcial com ninguém. Tudo depende do cumprimento prático dos próprios deveres em consciência de Kṛṣṇa, que ajuda a pessoa a controlar os sentidos em todos os aspectos e dominar a influência do desejo e da ira. E quem se fixa em consciência de Kṛṣṇa, controlando as paixões acima mencionadas, permanece de fato no plano transcendental, ou brahma-nirvāṇa. Em consciência de Kṛṣṇa, é automática a prática do misticismo da yoga óctupla, porque se cumpre o propósito último. Há um processo de elevação gradual na prática de yama, niyama, āsana, prāṇāyāma, pratyāhāra, dhāraṇā, dhyāna e samādhi. Mas estes constituem um mero prelúdio da perfeição através do serviço devocional, que é o único meio que pode conceder paz ao ser humano. Esta é a mais elevada perfeição da vida.

Kapitel 5 er en praktisk forklaring af Kṛṣṇa-bevidsthed, der almindeligvis kaldes karma-yoga. Hermed besvares det mentalt spekulative spørgsmål om, hvorledes karma-yoga kan føre til befrielse. At handle i Kṛṣṇa-bevidsthed er at arbejde i fuldstændig viden om Herren som herskeren. Den slags arbejde er ikke forskelligt fra transcendental viden. Direkte Kṛṣṇa-bevidsthed er bhakti-yoga, og jñāna-yoga er en vej, der fører til bhakti-yoga. Kṛṣṇa-bevidsthed betyder at handle i fuld viden om sit forhold til den Højeste Absolutte, og fuldendelsen af denne bevidsthed munder ud i fuld kundskab om Kṛṣṇa, Guddommens Højeste Personlighed. En ren sjæl er Guds evige tjener som Hans fragmentariske uadskillelige del. Han (sjælen) kommer i kontakt med māyā, illusion, på grund af sit ønske om at herske over māyā, og det er grunden til hans mange lidelser. Så længe man er i kontakt med materie, bliver man nødt til at handle på sine materielle behov. Kṛṣṇa-bevidsthed fører imidlertid én til åndeligt liv, selv mens man stadig befinder sig under materiens domæne, for det er en vækkelse af ens åndelige eksistens igennem en praksis af den i den materielle verden. Jo mere avanceret man er, desto mere befries man fra materiens kløer. Herren er ikke partisk over for nogen. Det hele afhænger af ens praktiske udøvelse af Kṛṣṇa- bevidste pligter, der hjælper én til at beherske sanserne i alle henseender og overvinde indflydelsen fra begær og vrede. Og den, der står fast i Kṛṣṇa-bevidsthed ved at beherske de ovennævnte lidenskaber, er virkelig situeret på det transcendentale plan eller brahma-nirvāṇa. Den ottefoldige yoga-mystik praktiseres automatisk i Kṛṣṇa-bevidsthed, for det endelige formål tjenes. Udøvelsen af yama, niyama, āsana, prāṇāyāma, pratyāhāra, dhāraṇā, dhyāna og samādhi er en gradvis ophøjelsesproces. Men disse er kun forløbere for fuldkommenheden i hengiven tjeneste, der alene kan skænke fred til mennesket. Hengiven tjeneste er livets højeste fuldkommenhed.

Neste ponto encerram-se os significados Bhaktivedanta do Quinto Capítulo do Śrīmad Bhagavad-gītā que trata de Karma-yoga, ou Ação em Consciência de Kṛṣṇa.

Således ender Bhaktivedanta-forklaringerne af Śrīmad Bhagavad-gītās 5. kapitel, Karma-yoga – handling i Kṛṣṇa-bevidsthed.