Skip to main content

VERSO 20

TEXT 20

Texto

Tekst

na prahṛṣyet priyaṁ prāpya
nodvijet prāpya cāpriyam
sthira-buddhir asammūḍho
brahma-vid brahmaṇi sthitaḥ
na prahṛṣyet priyaṁ prāpya
nodvijet prāpya cāpriyam
sthira-buddhir asammūḍho
brahma-vid brahmaṇi sthitaḥ

Sinônimos

Synonyms

na — nunca; prahṛṣyet — regozija-se; priyam — o agradável; prāpya — conseguindo; na — não; udvijet — perturba-se; prāpya — obtendo; ca — também; apriyam — o desagradável; sthira-buddhiḥ — com inteligência fixa no eu; asammūḍhaḥ — não confundido; brahma-vit — quem conhece o Supremo perfeitamente; brahmaṇi — na transcendência; sthitaḥ — situado.

na — aldrig; prahṛṣyet — glæder sig; priyam — det behagelige; prāpya — idet han opnår; na — ikke; udvijet — bliver oprevet; prāpya — idet han opnår; ca — også; apriyam — det ubehagelige; sthira-buddhiḥ — selv-intelligent; asammūḍhaḥ — ikke forvirret; brahma-vit — den, der forstår den Højeste til fuldkommenhed; brahmaṇi — i transcendensen; sthitaḥ — er situeret.

Tradução

Translation

Aquele que não se regozija ao conseguir algo agradável nem se lamenta ao obter algo desagradável, que é inteligente em assuntos relacionados ao eu, que não se confunde, e que conhece a ciência de Deus, já está situado na transcendência.

Den, der hverken fryder sig over at opnå noget behageligt eller beklager sig over at få noget ubehageligt, og som er intelligent i selvet og ikke forvirret, og som kender videnskaben om Gud, befinder sig allerede i transcendensen.

Comentário

Purport

Os sintomas da pessoa auto-realizada estão aqui mencionados. O primeiro sintoma é que ela não se deixa iludir, falsamente identificando o corpo com seu verdadeiro eu. Ela sabe perfeitamente bem que não é este corpo, mas uma porção fragmentária da Suprema Personalidade de Deus. Portanto, ela não se alegra ao conseguir algo, nem se lamenta ao perder algo que se relaciona com o corpo. Esta firmeza na mente chama-se sthira-buddhi, ou inteligência fixa no eu. Dessa maneira, ela nunca se confunde, identificando o corpo grosseiro com a alma, nem aceita o corpo como permanente, preterindo a existência da alma. Este conhecimento a eleva à posição em que passa a conhecer a ciência completa da Verdade Absoluta, ou seja, Brahman, Paramātmā e Bhagavān. Com isto, ela conhece muito bem sua posição constitucional, sem falsamente tentar tornar-se una com o Supremo em todos os aspectos. Isto se chama realização Brahman, ou auto-realização. Esta consciência firme chama-se consciência de Kṛṣṇa.

FORKLARING: Her beskrives kendetegnene på den selvrealiserede person. Det første kendetegn er, at han ikke bedrages af den falske identificering af kroppen med sit virkelige selv. Han er helt klar over, at han ikke er denne krop, men derimod en fragmentarisk del af Guddommens Højeste Personlighed. Derfor glæder han sig ikke over at opnå noget i relation til sin krop eller beklager sig over at miste noget. Denne sindsligevægt kaldes sthira-buddhi eller selvintelligens. Han forvirres derfor aldrig til at forveksle den grove krop med sjælen, og han accepterer heller ikke kroppen som permanent og lader hånt om sjælens eksistens. Denne viden ophøjer ham til at kunne forstå hele videnskaben om den Absolutte Sandhed, nemlig Brahman, Paramātmā og Bhagavān. Han kender således sin naturlige position til fuldkommenhed uden fejlagtigt at forsøge at blive ét med den Højeste i enhver henseende. Dette kaldes Brahman-erkendelse eller selverkendelse. En sådan vedholdende bevidsthed betegnes som Kṛṣṇa-bevidsthed.