Skip to main content

VERSO 1

TEXT 1

Texto

Tekst

arjuna uvāca
sannyāsaṁ karmaṇāṁ kṛṣṇa
punar yogaṁ ca śaṁsasi
yac chreya etayor ekaṁ
tan me brūhi su-niścitam
arjuna uvāca
sannyāsaṁ karmaṇāṁ kṛṣṇa
punar yogaṁ ca śaṁsasi
yac chreya etayor ekaṁ
tan me brūhi su-niścitam

Sinônimos

Synonyms

arjunaḥ uvāca — Arjuna disse; sannyāsam — renúncia; karmaṇām — de todas as atividades; kṛṣṇa — ó Kṛṣṇa; punaḥ — de novo; yogam — serviço devocional; ca — também; śaṁsasi — está louvando; yat — qual; śreyaḥ — é mais benéfico; etayoḥ — destes dois; ekam — um; tat — esse; me — a mim; brūhi — diga, por favor; su-niścitam — definitivamente.

arjunaḥ uvāca — Arjuna sagde; sannyāsam — forsagelse; karmaṇām — af alle handlinger; kṛṣṇa — O Kṛṣṇa; punaḥ — igen; yogam — hengiven tjeneste; ca — også; śaṁsasi — Du lovpriser; yat — hvilken; śreyaḥ — er mest gavnlig; etayoḥ — af disse to; ekam — en; tat — den; me — til mig; brūhi — vær god at fortælle; su-niścitam — bestemt.

Tradução

Translation

Arjuna disse: Ó Kṛṣṇa, primeiro Você me pede que renuncie ao trabalho, e aí passa a recomendar o trabalho com devoção. Você poderia agora, por favor, me dizer definitivamente qual dos dois é mais benéfico?

Arjuna sagde: O Kṛṣṇa, først beder Du mig forsage arbejde for derefter at råde mig til at arbejde i hengivenhed. Vil Du ikke nu én gang for alle fortælle mig, hvilken af de to der er bedst?

Comentário

Purport

Neste Quinto Capítulo do Bhagavad-gītā, o Senhor diz que o trabalho em serviço devocional é melhor do que a especulação mental árida. O serviço devocional é mais fácil do que esta porque, sendo de natureza transcendental, pode livrar a pessoa de qualquer reação. No Segundo Capítulo, foram explicados o conhecimento preliminar acerca da alma e o seu enredamento no corpo material. Nele também foi explicado como livrar-se deste aprisionamento material através da buddhi-yoga, ou serviço devocional. No Terceiro Capítulo, foi explicado que a pessoa situada na plataforma de conhecimento já não tem deveres a cumprir. E no Quarto Capítulo, o Senhor disse a Arjuna que todas as espécies de trabalho sacrificatório culminam em conhecimento. Entretanto, no final do Quarto Capítulo, o Senhor aconselhou que Arjuna levantasse e lutasse, estando situado em conhecimento perfeito. Por isso, ao enfatizar a importância de ambos, do trabalho em devoção e da inação em conhecimento, Kṛṣṇa deixou Arjuna perplexo e confundiu sua determinação. Arjuna entende que a renúncia com conhecimento envolve a cessação de todas as espécies de trabalho executado como atividades sensoriais. Mas se alguém executa trabalho em serviço devocional, então, como admitir que houve cessação do trabalho? Em outras palavras, ele pensa que sannyāsa, ou renúncia com conhecimento, deve ser inteiramente livre de todos os tipos de atividade, pois lhe parece que trabalho e renúncia são incompatíveis. Aparentemente, ele não compreendeu que o trabalho com conhecimento pleno não produz uma reação e portanto é o mesmo que inação. Por isso, ele pergunta se deve parar de trabalhar completamente ou se deve trabalhar com conhecimento pleno.

FORKLARING: Her i Bhagavad-gītās kapitel 5 fortæller Herren, at handling i hengiven tjeneste er bedre end tørre intellektuelle spekulationer. Hengiven tjeneste er lettere end sidstnævnte, for siden denne tjeneste er transcendental af natur, befrier den én for reaktioner. I kapitel 2 blev der givet en indledende kundskab om sjælen og dens indvikling i den materielle krop. Der blev det også forklaret, hvordan man gennem buddhi-yoga eller hengiven tjeneste slipper ud af det materielle fangenskab. I kapitel 3 blev det forklaret, at en person, der er situeret på kundskabens niveau, ingen pligter har længere, og i kapitel 4 fortalte Herren Arjuna, at alle former for offerhandlinger kulminerer i viden. I slutningen af kapitel 4 rådede Herren imidlertid Arjuna til at vågne op og kæmpe nu, hvor han var situeret i fuldkommen viden. Ved samtidig at lægge vægt på vigtigheden af både handling i hengivenhed og uvirksomhed i viden har Kṛṣṇa forvirret Arjuna og svækket hans beslutsomhed. Arjuna forstår, at forsagelse i viden indebærer ophør af alle former for handling, der bliver gjort for sansetilfredsstillelse. Men hvis man handler i hengiven tjeneste, hvordan er man da ophørt med al handling? Han tror med andre ord, at sannyāsa eller forsagelse i viden skal være helt fri for enhver form for aktivitet, for handling og forsagelse virker for ham uforenelige. Det lader til, at han ikke har forstået, at handling i fuld viden ingen reaktion medfører og derfor er det samme som uvirksomhed. Derfor spørger han, om han skal ophøre med al handling eller handle med fuld viden.