Skip to main content

VERSO 35

TEXT 35

Texto

Tekst

śreyān sva-dharmo viguṇaḥ
para-dharmāt sv-anuṣṭhitāt
sva-dharme nidhanaṁ śreyaḥ
para-dharmo bhayāvahaḥ
śreyān sva-dharmo viguṇaḥ
para-dharmāt sv-anuṣṭhitāt
sva-dharme nidhanaṁ śreyaḥ
para-dharmo bhayāvahaḥ

Sinônimos

Synonyms

śreyān — muito melhor; sva-dharmaḥ — deveres prescritos da pessoa; viguṇaḥ — mesmo defeituosos; para-dharmāt — do que deveres mencionados para outros; su-anuṣṭhitāt — perfeitamente feitos; sva-dharme — nos deveres prescritos da pessoa; nidhanam — destruição; śreyaḥ — melhor; para-dharmaḥ — deveres prescritos alheios; bhaya-āvahaḥ — perigoso.

śreyān — langt bedre; sva-dharmaḥ — ens foreskrevne pligter; viguṇaḥ — selv fejlagtigt; para-dharmāt — end pligter angivet for andre; su- anuṣṭhitāt — udført fuldkomment; sva-dharme — i ens foreskrevne pligter; nidhanam — ødelæggelse; śreyaḥ — bedre; para-dharmaḥ — pligter, som foreskrives for andre; bhaya-āvahaḥ — farligt.

Tradução

Translation

É muito melhor cumprir os deveres prescritos próprios, embora com defeitos, do que executar com perfeição os deveres alheios. A destruição durante o cumprimento do próprio dever é melhor do que ocupar-se nos deveres alheios, pois seguir o caminho dos outros é perigoso.

Det er langt bedre at gøre sine egne foreskrevne pligter, selv om de gøres mangelfuldt, end at gøre en andens pligter perfekt. At gå sin undergang i møde under udførelsen af sin pligt er bedre end at involvere sig i en andens pligter, for det er farligt at følge en andens vej.

Comentário

Purport

Devemos, portanto, executar em plena consciência de Kṛṣṇa nossos deveres prescritos em vez daqueles prescritos para outros. Materialmente, os deveres prescritos são impostos segundo a condição psicofísica da pessoa, sob o encanto dos modos da natureza material. Os deveres espirituais são aqueles que o mestre espiritual decreta para o serviço transcendental a Kṛṣṇa. Mas quer materiais quer espirituais, a pessoa deve ater-se a seus deveres prescritos mesmo confrontando a morte, ao invés de imitar os deveres prescritos alheios. Os deveres na plataforma espiritual e os deveres na plataforma material talvez sejam diferentes, mas aquele que os executa sempre faz bem em seguir a instrução autorizada. Quando alguém está sob o encanto dos modos da natureza material, deve seguir as regras prescritas para a sua situação específica e não deve tentar imitar os outros. Por exemplo, um brāhmaṇa, que está no modo da bondade, não é violento, ao passo que o kṣatriya, que está no modo da paixão, tem permissão para ser violento. Por isso, para um kṣatriya é melhor ser subjugado seguindo as regras da violência do que imitar um brāhmaṇa que segue os princípios da não-violência. Todos devem purificar o coração por um processo gradual, não abruptamente. Entretanto, quando se transcendem os modos da natureza material e se situa em plena consciência de Kṛṣṇa, pode-se executar toda e qualquer atividade sob a direção de um mestre espiritual autêntico. Nesta fase de completa consciência de Kṛṣṇa, o kṣatriya pode agir como brāhmaṇa, ou o brāhmaṇa pode agir como kṣatriya. Na plataforma transcendental, não se aplicam as distinções válidas para o mundo material. Por exemplo, Viśvāmitra originalmente era kṣatriya, mas acabou agindo como brāhmaṇa, ao passo que Paraśurāma era brāhmaṇa, mas acabou agindo como kṣatriya. Por situarem-se em transcendência, eles puderam tomar tal atitude; mas enquanto se estiver na plataforma material, é preciso executar os deveres conforme os modos da natureza material. Ao mesmo tempo, deve-se procurar desenvolver plena consciência de Kṛṣṇa.

FORKLARING: Man bør derfor udføre sine foreskrevne pligter i fuld Kṛṣṇa-bevidsthed i stedet for at gøre dem, der er foreskrevet andre. Materielt set er foreskrevne pligter de pligter, som det er pålagt én at gøre i overensstemmelse med ens psykiske og fysiske tilstand under fortryllelsen af den materielle naturs kvaliteter. Åndelige pligter er dem, der beordres af den åndelige mester for Kṛṣṇas transcendentale tjeneste. Men uanset om der er tale om materielle eller åndelige pligter, bør man holde sig til sine egne anviste pligter helt op til døden i stedet for at imitere en andens foreskrevne pligter. Pligter på henholdsvis det åndelige og materielle plan kan være forskellige, men princippet om at følge den autoriserede vejledning vil altid gavne den, der udfører pligterne. Så længe man ligger under for tiltrækningen til den materielle naturs kvaliteter, skal man følge de foreskrevne regler, der gælder for ens særlige situation, og ikke efterligne andre. En brāhmaṇa er for eksempel i godhedens kvalitet og dermed ikke-voldelig, imens en kṣatriya, der arbejder i lidenskabens kvalitet, har lov til at udøve vold. Derfor er det langt bedre for en kṣatriya at blive besejret i kamp, mens han følger reglerne for voldsudøvelse, end at efterligne en brāhmaṇa, der følger principperne for ikke-vold. Man bliver nødt til at rense sit hjerte gennem en gradvis proces og ikke brat. Når man imidlertid hæver sig over den materielle naturs kvaliteter og bliver helt Kṛṣṇa-bevidst, kan man gøre hvad som helst, det skal være, under en ægte åndelig mesters vejledning. I en sådan tilstand af fuldkommen Kṛṣṇa-bevidsthed kan en kṣatriya handle som en brāhmaṇa, eller en brāhmaṇa kan handle som en kṣatriya. På det transcendentale niveau gælder den materielle verdens sondringer ikke længere. Viśvāmitra var for eksempel oprindeligt kṣatriya, men fungerede senere hen som brāhmaṇa, mens Paraśurāma var en brāhmaṇa, der senere hen handlede som en kṣatriya. Det kunne de gøre, fordi de befandt sig på et transcendentalt niveau. Men så længe man befinder sig på det materielle plan, må man udføre sine pligter i overensstemmelse med den materielle naturs kvaliteter. Samtidig skal man have en fuld forståelse af Kṛṣṇa-bevidsthed.