Skip to main content

VERSO 2

TEXT 2

Texto

Tekst

vyāmiśreṇeva vākyena
buddhiṁ mohayasīva me
tad ekaṁ vada niścitya
yena śreyo ’ham āpnuyām
vyāmiśreṇeva vākyena
buddhiṁ mohayasīva me
tad ekaṁ vada niścitya
yena śreyo ’ham āpnuyām

Sinônimos

Synonyms

vyāmiśreṇa — por equívocas; iva — decerto; vākyena — palavras; buddhim — inteligência; mohayasi — confunde; iva — decerto; me — minha; tat — portanto; ekam — só um; vada — por favor, diga; niścitya — averiguando; yena — pelo qual; śreyaḥ — benefício verdadeiro; aham — eu; āpnuyām — posso ter.

vyāmiśreṇa — med tvetydige; iva — afgjort; vākyena — ord; buddhim — intelligens; mohayasi — Du forvirrer; iva — afgjort; me — min; tat — derfor; ekam — kun én; vada — vær god at fortælle; niścitya — efter at have fastslået; yena — hvorved; śreyaḥ — virkelig nytte; aham — jeg; āpnuyām — kan have.

Tradução

Translation

Minha inteligência ficou confusa com Suas instruções equívocas. Portanto, por favor diga-me decisivamente o que será mais benéfico para mim.

Min intelligens forvirres af Dine tvetydige instruktioner. Vil Du ikke derfor godt fortælle mig én gang for alle, hvad der er bedst for mig?

Comentário

Purport

No capítulo anterior, como um prelúdio ao Bhagavad-gītā, foram explicados muitos caminhos diferentes, tais como sāṅkhya-yoga, buddhi-yoga, controle dos sentidos através da inteligência, trabalho sem desejo fruitivo e a posição do neófito. Tudo isto foi apresentado de maneira não sistemática. Para que houvesse ação e entendimento, seria necessário um esboço mais organizado do caminho. Arjuna, portanto, queria esclarecer estes assuntos aparentemente confusos de modo que qualquer homem comum pudesse aceitá-los sem erro de interpretação. Embora Kṛṣṇa não tivesse a intenção de confundir Arjuna com o malabarismo verbal, Arjuna não podia seguir o processo da consciência de Kṛṣṇa — nem através da inércia, nem através do serviço ativo. Em outras palavras, com suas perguntas, Arjuna está preparando o caminho da consciência de Kṛṣṇa para todos os estudantes que querem compreender seriamente o mistério do Bhagavad-gītā .

FORKLARING: Som indledning til Bhagavad-gītā blev der i det foregående kapitel beskrevet mange veje såsom sāṅkhya-yoga, buddhi-yoga, beherskelse af sanserne gennem intelligensen, arbejde uden frugtstræbende ønsker og begynderens situation. Dette blev alt sammen forklaret, men ikke særlig systematisk. En mere struktureret fremlægning var nødvendig, hvis Arjuna skulle kunne forstå, hvordan han skulle handle. Han ville derfor gerne have disse tilsyneladende selvmodsigelser afklaret, så de kunne forstås af folk i almindelighed uden at blive misforstået. Skønt det ikke var Kṛṣṇas hensigt at forvirre Arjuna med ordkløverier, kunne Arjuna ikke følge den Kṛṣṇa-bevidste vej, hverken gennem uvirksomhed eller aktiv tjeneste. Med sit spørgsmål klarlægger han med andre ord Kṛṣṇa-bevidsthedens vej for alle elever, der er seriøse med hensyn til at forstå Bhagavad-gītās mysterium.