Skip to main content

VERSO 16

TEXT 16

Texto

Tekst

evaṁ pravartitaṁ cakraṁ
nānuvartayatīha yaḥ
aghāyur indriyārāmo
moghaṁ pārtha sa jīvati
evaṁ pravartitaṁ cakraṁ
nānuvartayatīha yaḥ
aghāyur indriyārāmo
moghaṁ pārtha sa jīvati

Sinônimos

Synonyms

evam — assim; pravartitam — estabelecido pelos Vedas; cakram — ciclo; na — não; anuvartayati — adota; iha — nesta vida; yaḥ — aquele; agha-āyuḥ — cuja vida está cheia de pecados; indriya-ārāmaḥ — satisfeito no gozo dos sentidos; mogham — inutilmente; pārtha — ó filho de Pṛthā (Arjuna); saḥ — ele; jīvati — vive.

evam — således; pravartitam — etableret af Vedaerne; cakram — cyklus; na — ikke; anuvartayati — følger; iha — i dette liv; yaḥ — den, som; agha-āyuḥ — hvis liv er fuldt af synder; indriya-ārāmaḥ — tilfreds i sansenydelse; mogham — til ingen nytte; pārtha — O Pṛthās søn (Arjuna); saḥ — han; jīvati — lever.

Tradução

Translation

Meu querido Arjuna, aquele que, na vida humana, não segue este ciclo de sacrifício estabelecido pelos Vedas, certamente leva uma vida cheia de pecado. Vivendo só para a satisfação dos sentidos, a pessoa vive em vão.

Min kære Arjuna, den, der i dette menneskeliv ikke følger det af Vedaerne således etablerede kredsløb af offerhandlinger, lever med sikkerhed et liv i synd. En sådan person, der kun lever for at tilfredsstille sine sanser, lever forgæves.

Comentário

Purport

Nesta passagem, o Senhor condena a filosofia mamonista, que aconselha “que se trabalhe arduamente para gozar o prazer dos sentidos”. Portanto, para aqueles que querem desfrutar deste mundo material é absolutamente necessário que acatem o acima mencionado ciclo de execução de yajñas. Quem não segue estas regulações leva uma vida muito arriscada, condenando-se cada vez mais. Pela lei da natureza, esta forma de vida humana destina-se, de maneira específica, à auto-realização, trilhando qualquer um dos três caminhos — a saber, karma-yoga, jñāna-yoga ou bhakti-yoga. Não é necessário que os transcendentalistas que estão acima do vício e da virtude sigam rigidamente as execuções dos yajñas prescritos; mas aqueles que estão ocupados no gozo dos sentidos precisam purificar-se através do acima mencionado ciclo de execuções de yajña. Há diferentes tipos de atividades. Aqueles que não são conscientes de Kṛṣṇa na certa estão ocupados em consciência sensória; portanto, eles precisam executar trabalho piedoso. O sistema de yajña é planejado de modo que as pessoas dotadas de consciência sensorial possam satisfazer seus desejos sem enredarem-se na reação do trabalho que leva ao gozo dos sentidos. A prosperidade do mundo não depende de nossos próprios esforços, mas do arranjo básico do Senhor Supremo, cumprido diretamente pelos semideuses. Portanto, os yajñas destinam-se a favorecer os semideuses específicos mencionados nos Vedas. Indiretamente, pratica-se com isto a consciência de Kṛṣṇa, porque quando se habilita a executar yajñas, a pessoa decerto torna-se consciente de Kṛṣṇa. Mas se, ao executar yajñas, ela não se torna consciente de Kṛṣṇa, esses princípios são considerados apenas códigos morais. Ninguém deve, portanto, limitar-se apenas aos códigos morais, mas deve transcendê-los, para alcançar a consciência de Kṛṣṇa.

FORKLARING: Her fordømmer Herren mammonfilosofien “arbejd hårdt og nyd sansetilfredsstillelse”. Den ovennævnte cyklus af yajñaer er absolut nødvendig for dem, der gerne vil nyde den materielle verden. Den, der ikke følger disse regler, lever livet farligt og vil blive mere og mere fortabt. Ifølge naturens lov er den menneskelige livsform især beregnet til selverkendelse på en af tre måder, nemlig igennem karma- yoga, jñāna-yoga eller bhakti-yoga. Transcendentalisterne, der er hævet over last og dyd, behøver ikke slavisk at efterleve de påbudte yajñaer, men de, der er involveret i sansenydelse, bliver nødt til at rense sig via det ovennævnte kredsløb af yajñaer. Der er forskellige former for handlinger. De, der ikke er Kṛṣṇa-bevidste, er utvivlsomt involveret i en sanselig bevidsthed, hvorfor det er nødvendigt for dem med fromme handlinger. Yajña-systemet er tilrettelagt således, at personer med en sanselig bevidsthed kan tilfredsstille deres ønsker uden at blive indviklet i reaktionerne på sansetilfredsstillende handlinger.

Verdens velstand afhænger ikke af vores egen indsats, men af den Højeste Herres bagvedliggende arrangement, der iværksættes direkte af halvguderne. De forskellige yajñaer er derfor rettet mod de særlige halvguder, der omtales i Vedaerne. Indirekte er det praktisering af Kṛṣṇa-bevidsthed, for når man behersker udførelsen af yajñaer, bliver man med sikkerhed Kṛṣṇa-bevidst. Men hvis man ikke bliver Kṛṣṇa- bevidst gennem disse yajñaer, regnes sådanne principper ikke for andet end moralkodekser. Man bør derfor ikke begrænse sit fremskridt til moralkodekser, men gå videre og komme til Kṛṣṇa-bevidsthed.